Bruger: Ikke logget ind - Login

Log for Scuba Kompagniet på Ablahamm, Kullen

Dyk Nr: Udført den: 01-01-2001 
Bundtid: 55  Max Dybde: 17,5 
Bar start: 200  Bar slut: 35 
Længde: 12:28,35E  Dybde på POS(top): N/A 
Bredde: 56:18,10N  Dybde på POS(bund): 27 
GPS:  
Stævn:      
Vragtype: Naturdyk     
Kommentar:
En fin dag hvor strømmen hjalp til så vi ikke brugte meget energi. Vi fik både krabber, hummer og marsvin denne dag. Vi var sjovt nok de eneste i Ablahamn denne dag.
Buddy:
HEHE 
Buddy Nr:

Vis kort med lokation!

Beskrivelse:

Der findes under dykkersteds "rekorden" KULLEN, en stor artikel fra
DYK nr. 6-98 om dykning ved Kullen.
Kilde:$.DykInfo
Bunden er rig på fauna. Ca 200 m fra land er dybden 27 m, og en del
vragrester kan ses. Hvis du er opmærksom kan du se "lerg"k" og "sj"penna".
Find:
Parker ved Kulla Gården og følg stien ned langs bækken. Vigen hedder Ablahamm
og der er skilte. Der er trapper næsten hele vejen ned!! Og man møder ofte
andre danske og svenske dykkere.
Den uerfarne dykker skal være meget forsigtig omkring Kullen pga strøm
i vandet. Dykkerflag og kompas er absolut nøvendige, og overfladebøje
anbefales.
Kilde:$.Rudy Hemmingsen "En dykkerberetning"
Det var en dejlig sommerdag at Ulla og jeg havde pakket bilen. Vi kørte
hjemmmefra lørdag morgen, og havde først været inde på Mølle Camping, der
ligger et par kilometer fra Kullen, for at rejse teltet. Mølle Camping
tilbyder iøvrigt mod fornuftig betaling at tanke dine flasker. Det er også
muligt at få tanket hos Kullen Dyk, som ligger på venstre side af vejen lige
før du når frem til Mølle Havn. De tager sig dog noget bedre betalt for at
fylde dine flasker. Kullen Dyk er også de lykkelige ejere af en skøn båd,
som efter aftale kan sejle dig og dit tunge udstyr ud til de steder, hvor
det ellers ville være umuligt at kravle ned. Det koster ca. en hundredelap
for sådan en tur, incl. afhentning senere på dagen.
Vi har langt om længe fået rejst teltet, og startet bilen for at køre de
sidste par kilometer frem til det lille træhus, hvor vi mod betaling af lidt
svensk eller hård dansk valuta, får lov til at køre ind i naturreservatet.
En god kilometer inde når vi frem til golfbanen og svinger til højre hen på
parkeringspladsen.
Så er det op på nakken med udstyret, og så ellers der ned af. Turen ned
sådan en varm sommerdag er ikke noget problem, men jeg har prøvet en sur
regnvejrsvåddag at køre på r... og albuer, med tank og udstyr efter mig i
skarp galop. Da vi er kommet vel ned af de mange trin, ligger havet foran os
som et spejl. Nu kan det næsten ikke gå hurtigt nok med at komme i vandet.
Efter nogle minutter er vi på vej ud over de glatte sten i vandkanten.
Hurtigt bliver det så dybt at vi kan ligge ned og begynde at svømme ud i
bugten. Vi har aftalt en max. dybde på 20 meter og at svømme østover langs
klipperne, hvor det er muligt at opleve vægdykning af højeste klasse efter
skandinaviske forhold.
Da vi er nået et halvt hundrede meter ud i bugten forlader vi overfladen. Vi
når bunden i 12-14 meters dybde. Her er stenet med meget flot vegetation.
Samtidigt er her et mylder af de små skønne havkarudser. Vi svømmer længere
ud og møder på 16-17 m et termolag der adskiller varmt og koldt vand.
Herunder er vandet altid rigtigt dejligt koldt. Temperaturen er er ret
konstant 3-4 grader året rundt. Omkring de 18 meter skifter bundforholdene
fra klippe og stenbund til sandbund. Her møder vi også vores nordiske bud på
koraler, nemlig dødemandhånd. Denne dag er her også en livlig trafik af
fladfisk som nyder det kolde vand og vores gode selskab. Vi svømmer lidt
rundt her på vores max. dybde. Bunden er fyldt med store flotte søstjerner
og desuden er her også nogle flotte søanemoner. En stime af små torskefisk
svømmer tæt forbi os et par gange og blinker i det mørkegrønne vand.
Vi er efter hånden begyndt at mærke det kolde vand i vores våddragter, så
det er tid at checke kompasset og sætte retningen sydøstover. Efter nogle få
minutter befinder vi os på cirka 10 meters dybde langs den flotte klippe-
væg, som er beklædt med tang i smukke grønne og brune farver. Her er i tu-
sindvis af havkarudser. Vi ser også nogle flotte bjerggylter. Længere fremme
svømmer vi mellem nogle klipper på begge sider af os. Sigten har hidtil kun
været 6-7 meter, men her i slugten, hvor vandet står helt stille, er den
pludselig op mod 20 meter!
En stor bjerggylte står op mod klippe væggen blot et par meter fra os. Vi
ligger helt stille og måber. Her er et mylder af liv. Bunden er fyldt med
blåmuslinger og enorme mængder af søstjerner i alle regnbuens farver. Solen
danser ned gennem vandet og danner smukke lysstriber. Alt går med et op i
noget næsten guddommeligt. Vi glemmer tid og sted. På et tidspunkt falder
øjnene dog på manometeret, som med en løftet pegefinger fortæller at even-
tyret er slut.
Vi begynder turen tilbage vestover mod Ablahamns smukke lille bugt. En masse
tanker ruller gennem hovedet. Vi er atter blevet helt varme på grund af de
mange indtryk. Jeg mumler i regulatoren, at det er et af de dyk jeg vil
huske resten af livet.
Oppe på stranden står vi med julelys i øjnene. Vi er kanon sultne. Som en
perfekt afslutning på dette drømmedyk, sætter vi os i solen og nyder vores
medbagte sandwich og juice.
(c)Rettet den 04/10-1998. ANDERS CLAUSEN


Tilføjet af:
DykInfo
01-01-1753

Kommentarer:














   
Copyright 1998 - 2014 Vragguiden - For forslag, ris og ros, skriv til webmaster@vragguiden.dk  chart.dk Hits: 22940272- Aktive brugere:70