Bruger: Ikke logget ind - Login

Log for kofte på Livlig

Dyk Nr: Udført den: 14-07-2002 
Bundtid: 46  Max Dybde: 16,5 
Bar start: 200  Bar slut: 80 
Længde: 12:39,59E  Dybde på POS(top): 13 
Bredde: 55:53,65N  Dybde på POS(bund): 16 
GPS: D.55:53,659 12:39,610 
Stævn: 200     
Vragtype: Sikker pos.     
Kommentar:
Kun bund og spanter tilbage. Masser af briketter spredt ud over det hele. Mange små havkarudser og del nysgerrige mindre torsk. Flot "landskab" med de overbegroede spanter, der stak op fra bunden - specielt når solen kom frem.
Buddy:
HEHE 
Buddy Nr:

Vis kort med lokation!

Beskrivelse:

Kilde:$.Dana GPS D.55.53.659 12.39.610 Stævn i 200 grader
Skibet Livlig var en 3-mastet Brigantine af træ fra Fredrikshald (Halden) der
forliste 30/08/1898. Livlig blev bygget 1864 og var 114.20 fod lang, 23.10
fod bred og med en dybgang på 10.60 fod.
Livlig var 159 Nt. Reg. T. stor.
Skibet hed først "Sjøtrolllet" og fra 1887 "Livlig"
Ved forliset var Livlig ejet af Konsul Grenager i Fredrikshald, Norge.
Ved forliset druknede der 6 og 18 blev reddet.
Livlig sejlede med briketter ved forliset.

Livlig var den 29 august 1898, på vej fra England til København, men da den
nåede i nærheden af Lappegrunden fyrskib, blev den påsejlet af en engelsk
krydser "CLEOPATRA". Føreren af Cleopatra forregnede sig åbenbart mht
Øresunds kraftige strøm, for da han ville passere Livlig resulterede manøvren
i at Cleopatra påsejlede Livlig i stævnen, så meget at dæksplanker kløvedes,
skandækket blev beskadiget og støtter forude knækkede. Der var ingen huller
at se under vandlinien, og skibet var ikke slået læk. Efter nødreparation,
hvor man dækkede hullerne til med sejl, ankrede man op for natten, efter at
18 engelske søfolk var kommet ombord for at hjælpe. Kl. 5.00 næste morgen
bugserede Cleopatra Livlig syd på mod København. Hen ad formiddagen kom
nogle hårde vindbyger med hård sø og da skibene var tværs over Vens nord-
spids slog 3 ualmindeligt store søer ind over Livlig, og i løbet af et par
minutter sank hun. Den faste besætning reddede livet ved at springe i
vandet. Værre gik det ned deres engelske hjælpere. Kun 12 blev reddet, 6
druknede. Ulykken skete kl. ca. 11 om formiddagen, og ved femtiden nåede
Cleopatra til København, uden at have fundet nogen af de 6 savnede.

I september 1898 blev masterne sprængt af Livlig, fordi man havde opgivet at
bjærge det. I 1972 blev vraget fundet af Frømands klubben Helgoland som
bjærgede en del gods fra vraget, bl.a. en smuk skibsklokke og en del af
skibets udstyr, sammen med en model af Livlig, formentlig udført af
skibstømreren ombord. Alle disse efekter kan ses i Helgolands klublokaler,
hvor der er opsat en udstilling.
Klubbens bjærgning fra vraget førte til en kraftig uoverensstemmelse med
Farvandsdirektoratet, og disse uoverensstemmelser fik en foreløbig afslut-
ing i og med at FRD sprængte vraget godt og grundigt ned, fordi dybden over
vraget skulle være minimum 14 meter.
(c)Rettet den 13/04-1997. ANDERS CLAUSEN


Tilføjet af:
DykInfo
01-01-1753

Kommentarer:














   
Copyright 1998 - 2018 Vragguiden - For forslag, ris og ros, skriv til webmaster@vragguiden.dk  chart.dk Hits: 25410015- Aktive brugere:38