Bruger: Ikke logget ind - Login
Dannebroge
Printer venlig udgave
 
 
 
Se vrag i nærheden
Beskrivelse
 
Kilde:$.Dana GPS D.55.29.513 12.30.164 midt over hovedvraget.
Stævn 123 grader. Vraget er højest i STB side midtfor.
NB. NB NB. DER ER DYKKERFORBUD PÅ VRAGET, indført i 1986, men der kan
søges tilladelse hos:
Konsulent Torben Malm
Kulturarvsstyrelsen
Slotsholmsgade 1
1216 København K.
+45 72 26 52 09
tma@kuas.dk

Husk at søge i god tid før den planlagte dykkertur.

Den 4. oktober 1710 sank orlogsskibet "DANNEBROGE" midt i Køge Bugt efter en
hård kamp mod den svenske flåde, hvor skibet trods ild ombord fortsatte kamp-
en til det sprang i luften. Blandt de 500 omkomne var skibets chef kommandør
IVAR HUITFELDT, der ved sin indsats i dette slag blev kendt som en af natio-
nens søhelte. "DANNEBROGE" gik ned med 82 kanoner ombord, hvoraf de 78 var
bronzekanoner og således lukrative at bjærge til genbrug eller omsmeltning.
Allerede i 1711 - 14 bjærgede man kanoner fra vraget, som derefter fik lov at
ligge uforstyrret og relativt intakt indtil Svitzer, på jagt efter
bronzekanoner og andet brugeligt foretog sprængninger i resterne af skibet i
i870æerne. De optagne kanoner blev indløst af staten og opsat i IVAR
HUITFELDTS monument på Langelinie.

1985 blev vraget genfundet af Farvandsdirektoraret og sportsdykkere, som i
samarbejde med Orlogsmuseet indledte en opmåling af vraget. Herunder blev der
fundet bl.a. 460 sølvmønter og dele af de meget sjældne bronzekanoner fra
serien "de hundrede konger" støbt under Christian IV, forsynet med figur i
relief og en kort tekst om hver konge. Undersøgelserne viste at der stadig er
betydelige rester af skibet tilbage, samt et stort område med spredte
vragdele, herunder alt fra svært tømmer til små knapper fra besætningens tøj.

Der findes mange andre beskrivelser og tegninger over forlis og vrag.

FRA BIRGER THOMSEN: Historiske vrag i danske farvande:

Admiralskibet, der sprang i luften
Store Nordiske Krig er særlig kendt for Tordenskjolds bedrifter i denne
lange strid. Men før han optrådte på krigsskuepladsen, udkæmpedes Slaget i
Køge bugt den 4. oktober 1710. Her blev også udført en bedrift af kommandør
Ivar Huitfeldt, der ofrede sit eget liv ved samme lejlighed. Omkring 600
mand af besætningen på hans admiralskib "Dannebroge" fulgte ham i døden.
"Dannebroge" var bestykket med kanoner af bronze, og disse havde en stor
værdi, ikke alene i metallets pris, men også som krigstrofæer, hvorfor der
allerede kort efter gjordes store anstrengelser for at bjerge disse. Efter
man havde bjerget, hvad man kunne, gik vragets position i glemmebogen,
indtil man i 1873 genfandt vraget, og man endnu engang, nu med mere moderne
hjælpemidler, kunne hæve flere af "Dannebroge"s kanoner. Disse var for det
meste sprængte og metallet blev benyttet til at rejse Huitfeldt en minde-
søjle ved Langelinie.

Dannebroges sidste kamp
Historien om "Dannebroges" forlis er meget veldokumenteret og har været
genstand for adskillige historiske afhandlinger. Den danske flåde blev
angrebet af svenskerne, mens den lå for anker i Køge Bugt. Nærmest til
fjenden lå "Dannebroge", som efter at have lettet anker indledte kampen. Da
man affyrede bredsider med de luv kanoner, antændte ilden fra disse rig-
ningen. Istedet for at trække sig ud af kampen, og derved bringe forvirring
i den danske slagorden, valgte admiral Huitfeldt at holde sin position.
Derved blev det umuligt at bekæmpe branden ombord, og kort efter nåede
ilden krudtkamrene og "Dannebroge" sprang i luften. På det danske orlogs-
skib "Prins Wilhelm" stod den norske matros, Niels Trosner, og så sine
kammerater dø. Han var et for samtiden usædvanligt menneske, idet han førte
dagbog, og fra ham har vi overleveret en levende beskrivelse af "Dannebro-
ges" sidste kamp: "Da konde vi se, hvor tøgt at folkene entrede ud paa
bogspredet. Saa slog flamen udefter og brendte gjøsen af. Da faldt folkene
i vandet. Siden brendte ilden dybere ned og kom saa til krudtet. Da sprang
hun op i smaa smuler".
Af hele Dannebroes besætning blev 9 matroser reddet.

Kanonerne
"Dannebroge" var bestykket med 82 kanoner, hvoraf 78 var af bronze. I
foråret 1714 bjergede man fra vraget, og fik hævet ca. 244 Ctnr. bronze. På
grund af ilden og den efterfølgende eksplosion var næsten alle kanonerne
sprængt, og det var derfor kun brudstykker, der blev fisket op. Metallet
blev senere benyttet til at støbe nye kanoner af. I 1739 forsøgte man at
hæve yderligere skyts fra "Dannebroge", men man har formodentlig ikke kunne
genfinde vraget, og yderligere bjergningsforsøg blev opgivet.
I 1872 hærgedes Danmark af en stormflod, der må have frilagt vraget, for i
foråret 1873 fandt de lokale lodser vraget. Man hævede nogle brudstykker,
der med sikkerhed identificerede vraget som Dannebroge. I 1875 bjergede
Svitzer yderligere kanoner fra vraget, og metallet blev benyttet til det
føromtalte Huitfeldt-monument.
Tilbage på bunden af Køge Bugt måtte der stadig ligge rester af Dannebroges
fornemme bestykning. Da mange af dem havde en stor historisk betydning - en
del stammede helt tilbage til midten af 1500-tallet - besluttede man i 1978
endnu engang at gøre et forsøg på at hæve dette skyts. Der blev indledt et
samarbejde mellem Søværnet, Orlogsmuseet og Skibshistorisk Laboratorium.
Man tog de mest moderne hjælpemidler i brug, og ved hjælp af side-scan
sonar genfandt man endnu engang vraget af det gamle orlogsskib.
Dykkerundersøgelserne, der på grund af vejrforholdene og omkostningerne
blev af kort varighed, afslørede, at der ikke lå skyts, der var umiddelbart
tilgængeligt. Yderligere undersøgelser på stedet blev derfor sat i bero, og
indsatsen er nu blevet koncentreret omkring søgning i arkiver, for her at
finde svar på, hvor mange af Dannebroges kanoner, der endnu kan ligge i
vraget.

Resterne af Dannebroge - og hendes kanoner
Det i 1978 genfundne vrag var kun genstand for en kort besigtigelse, men
det viste sig at være af en sådan størrelse, at det kunne være Dannebroge.
Dette er senere blevet bekræftet ved udmåling af side-scan sonar optagel-
ser. Disse viser et vrag, hvis dimensioner omtrentlig passer på Dannebroge.
Selve vraget var uden tvivl et sværtbygget orlogsskib, der desuden viste
tydelige tegn på både brand og sprængning. Der vil i nær fremtid blive
foretaget yderligere besigtigelser af dette vrag, hvor opmåling af tømmer-
dimensioner kan give det endegyldige svar på, om dette vrag virkelig er
Dannebroge. Disse mål kan nemlig sammenlignes med oplysninger i Rigsarki-
vet, hvor man har detaljerede oplysninger om næsten alle danske orlogsski-
be, fra 1692 - hvor Dannebroge løb af stabelen - og til idag.
Med hensyn til Dannebroges bevæbning ligger det noget tungere. Den seneste
undersøgelse afslørede intet umiddelbart tilgængeligt skyts. Ved bjerg-
ningen i 1714 findes ingen detaljerede oplysninger, blot den samlede vægt
af det opfiskede metal, fordelt på 24, 14, 8 og 4 pds. metalkanoner, der
netop var de kalibre, som Dannebroge havde ombord. Her foregår stadig et
arkivarisk detektivarbejde, der måske vil give resultat.
Derimod ved man nøje, hvilket skyts, der blev optaget i 1873-75. Der blev
hævet 24 pds. metalkanoner, støbte i slutningen af 1600-tallet. De 14. pds.
kanoner bestod af to slags: svenske og danske. De svenske har en ejen-
dommelig historie, idet de viste sig at være påstemplet "Borringholm 1678",
og derfor må have været en del af det svenske skyts, som forliste ved Sose
Bugt. I 1875 hævede man to af disse fra Dannebroge, men den ene må siden
være gået tabt, for i dag befinder der sig kun een i Tøjhusmuseets sam-
linger.
Den anden type 14 pds. kanoner hører til en serie, som blev støbt fra
slutningen af 1500-tallet og frem. Christian den Fjerde benyttede blandt
andet indsamlede kirkeklokker til fremstillingen af disse "hundrede kon-
ger". De blev kaldt således, fordi de alle bar et relief af hver sin danske
sagnkonge. Af dette skyts er kun ganske få stykker bevarede, og det vil
være anstrengelserne værd, dersom man kan fremdrage yderligere eksemplarer
af disse fra resterne af Dannebroge.
Undersøgelserne omkring Dannebroge er et eksempel på værdifulde museumsgen-
stande, der måske, og måske ikke, ligger i vraget af det gamle orlogsskib.
Disse undersøgelser er stadig i fuld gang, og følger to spor: dels søger
man i arkiverne efter præcise oplysninger over, hvad der blev bjerget kort
efter forliset, dels vil feltundersøgelser fastslå, om det genfundne vrag
virkelig er Dannebroge, og ved brug af metaldetektorer vil det være muligt
at lokalisere de historisk værdifulde rester af Dannebroges skyts, der
endnu måtte ligge i vraget.

Litteratur:
Trosner, Niels: Tordenskjolds matros. Kristiania 1923.
Optryk af originalmanuskript i Riksarkivet, Oslo.
Petersen, A.: Om Orlosgsskibet Dannebroges Deltagelse i Kampen
i Køge Bugt. Danske Samlinger II, 2. og 3. hft. Kbh. 1867.
Giødesen, P. F.: Ivar Huitfeldt. Kbh. 1885. Heri
især afsnittet: Dannebroges Kanoner, ved O. Blom.


INBERTNING TIL KONGEN OM FORLISET:

General-admiral-leutiant Grev U.G. Guldenlews raport til kongen, skrevet
d. 5 okt. 1710 angående slaget i Køge bugt.

Stormægtige konge, Allernaadigste herre.

Eders Majestet haver vel alt fornummen, hvorledes de Svensche ere komne her
ind udi Bugten. Vi mente i forstningen, da vi saae dennem, at det kunde være
voris Copfardi Skibe, som kom fra Danzig; mens ,da fornam, at det var
Fienden, lod jeg giøre Signal til at kappe, for at komme dis hastigere udi
nogen ordre, mens, saasom det kuulte sterckt og Farvandet her er meget
knapt, saa vi ofte matte vende, og det enda for Vinden om, vilde det icke
lyckes for os at kmomme udi nogen synderligen orden; imidlertid havde jeg
en gang, da vi havde vendt imod Fienden, nogen forhaabning til at louven fra
hannem, mens hand vendte med contra Marchen og kom saa et got stycke op til
louvarrt fra os. I den tid vi saaledes stod over imod Fienden, hendte det
sig at den Svenche General begyndte at fyre på Skibet Dannebroe, hvilket var
noget til louvart op; det samme giorde og nogle andre af de Svenche; mens da
Skibet Dannebroe havde skiødt nogel skud igien, skeede den ulyckelige
hendelse, at Skibet, jeg troer ved ilden af hans eigne Kanoner, kom udi brand,
og bremdte saa en stoor del deraf bort, indtil Det omsider sprang i Luften,
og jeg troer neppe, at et eniste Mennische er bleven salvered. Jeg beklager
meget, at saa braf og dygtige en Officer som Hvitfeldt var, schulde faa
saadan elendig maade omkomme. De too Svenche Skibe, som saar paa Grund,
haaber jeg, sidder saa fast fast, at de sielf schal være obligered til at
sticke brand udi dennem, hvilcket jaeg gierne ved brandere havde vildet
forsøgt at giøre, mens Vinden haver væred for streng dertil. De Svenche
haver i alt, saa meget som vi haver observered, 21 Skibe af Linje, derimod
er det en DESAVANTAGE for os, at de haver louven. I gaar aftis, lidet for
Solens nedgang gick de til Anckers, og vi, strax derefter anckrede ogsaa.
De ligger endnu stille, og tvivler jeg på, at de vil attaquere os i Dag;
mens vilde Gud give os en god Sydvest, schulde vi i Guds navn søge dem, og
ønscher jeg af hiertet, at hand vil velsigne Eders Majestets vaaben udi en
occasien som denne er.
Jeg forbliver, Eders Kongelige Majestets Allerunderdanigste og troepligtige
Tiener.
GULDENLEW
Skibet Elephanten d 5 oktober
klocken omtreent 9 om morgenen.


EN DYKKER BERETNING Frem af en vidstrakt, ren sandmark, hvori skibet i tidernes løb før er
sunket ned, rager den svære forstavn vel 5 alen over grunden, og endnu en del
af forskibet over sandet, mendens agterskibet er helt dækket.
I en kreds af 15-20 favne ligger vragstykker af de sprængte batterier, og i
forskibet ser det ud, som om batteridækket er faldet ned over underskibet.
Her ligger på kryds og tværs, imellem en stor del forrådnede og fordærvede
sager, de nu bjærgede kanoner.
En mængde kampesten, der danner en hob på den ellers rene sandbund, viser,
at skibet rimeligt har haft disse i ballast. Omtrent midt over vraget var
der formet en lille høj af mursten og nogle jernstænger, det har været
kabyssen, thi tæt agten herfor fantes en stor kobberkedel, der blev optagen
sammen med enkelte sølvmønter, der dog var så møre at de næppe tålte at blive
berørt. Da kabyskedlen sprængtes af dykkeren, fyldtes vandet med ærteskaller,
og der opbevares endnu på en flaske, gule ærter fra det sidste måltid på
"Dannebroe".
Levninger af sko og remme fandt dykkeren, ligesom også kanonkugler, der dog
nu er så lette, som var de af træ. Om levninger af lig kunne dykkeren
fortælle, at han traf et ribben og ligeså et stykke af en hage med skæg, der
hang fast ved en jernboldt. Agten for vragets agterskib ligger i sandet 3
stk jernkanoner. Endnu vedbliver dykkeren, når der er vejr og lejlighed til
det, at søge efter metalkanoner, hvoraf skibet havde ialt 78 stykker.
Ca 75 år efter, går han ene og støder i sandet for at finde Iver Hvidtfeldts
kanoner, og en dag vil det vel lykkes.
(c)Rettet den 11/08-1998. ANDERS CLAUSEN
Rettet den 10/11-2004 TORBEN WIND MEYHOFF
 
 
Billeddatabase - Tilføj et billede
Billede nr:

Tilføjet af: brian.boese - 18-08-2005

Tilføjet af: brian.boese - 18-08-2005

Tilføjet af: brian.boese - 18-08-2005

Tilføjet af: brian.boese - 18-08-2005

Tilføjet af: brian.boese - 18-08-2005

Tilføjet af: brian.boese - 18-08-2005

Tilføjet af: brian.boese - 18-08-2005

Tilføjet af: brian.boese - 18-08-2005

Tilføjet af: Diverper - 06-08-2008

Tilføjet af: Diverper - 06-08-2008

Tilføjet af: Diverper - 06-08-2008

Tilføjet af: HyggeHesten - 10-05-2013

Tilføjet af: HyggeHesten - 10-05-2013

Tilføjet af: Harry4ben - 09-07-2013
Kommentarer
Kontakt information er ændret 10-11-2004
  • Oprettet før 01-06-2005 af twm


  • http://www.kulturarv.dk/forvaltning/arkaologi/marin/dykketilladelse/index.jsp

    update til ansøgnings guide
  • Oprettet den: 09-10-2008 11:14:33 af mak


  • Tilføj kommentar
    Logbog - Log et dyk på positionen
    Synlige log(s): 1Skjulte log(s): 0
    Udført af:Tilføjet den:
    _diverdog_26-02-2003 12:06:02
    Anbefal dette vrag:














       
    Copyright 1998 - 2014 Vragguiden - For forslag, ris og ros, skriv til webmaster@vragguiden.dk  chart.dk Hits: 16592917- Aktive brugere:4