Bruger: Ikke logget ind - Login
Junker 88
Printer venlig udgave
 
 
 
Se vrag i nærheden
Beskrivelse
 
Kilde:$.Dyk! nr 6/1997: Artikel af Thomas Nielsen, Dykkerklubben Helgoland

FORLISET:
Del er morgen den 21. epril 1943. Fiskeskipper N. K. Graulund ligger med sin
kutter ca. sømil S< for Rødvig, da han ser et fly styrte i havet, Graulund
indstiller straks fiskeriet og sejler hen mod nedstyrtningsstedet. Femten
minutter efter er han på stedet, men på trods af en grundig eftersøgning
finder han ingen overlevende. Det eneste, han ser, er en gummibåd og en
pressening, der flyder rundt på vandet, og efter en time sejler han videre
for at fortsætte sit arbejde.
Senere meddeles det fra dansk side, at en tysk natjæger er styrtet ned i
Faxe Bugt med tab af alle ombord. kædet sammen med den meget berømte og store indflyvning, som blev foretaget
af de allierede natten mellem den 20, og 21. april 1943. Dette kunne dog
ikke være mere forkert.

Den store overflyvning:

Målet for nattens store togt var de tyske byer Stettin og Rostock. Der blev
ialt afsendt 425 fly, og de havde ingen vanskeligheder ved at bombe de
industriområder, skibsværfter og marineinstallationer, der var udset som
mål i Stettin.
Knap så effektivt gik det i Rostock, hvor et røgslør dækkede det meste af
målområdet. Alligevel meddelte Wehrnacht efter angrebet, at der var
nedkastet omkring 1500 brand-bomber, hvorved mange huse og en Heinkel-
montagehal var blevet ødelagt.
Men nedstyrtningen i Faxe Bugt havde altså intet med nattens togt at gøre.
Det var nemlig et ubevæbnet skolefly, der var afsendt i de tidlige
morgentimer.

Blindflugschule 4 i Kastrup:
Flyt tilhørte Flugzeugfuhrerschule B34 (FFS B34), der var beliggende i
Kastrup. Denne enhed blev opført i Wien-Aspern i september l940, og hed
oprindelig Blind-flugschule 4. I april 1941 blev skolen flyttet til Kastrup,
og den 15. oktober 1943 omdøbtes skolen til FFS B34. Chefen for skolen var
Oberstleutnant Hermann Ritter v. Lechner. Enheden fortsatte med uddannelses-
flyvninger indtil oktober 1944, hvor brandstofsituationen var blevet så
kritisk, at man ikke kunne fortsætte flyvningerne. Alligevel blev Flugzeug-
fuhrerschule B34 først officielt opløst den 4. februar 1945, hvorefter en
del af personellet blev overført til landstyrker på østfronten.
Blindflyvningsskolens formål var at videreuddanne blandt andet transport-
piloter til at flyve de vanskelige natjægertogter.
Uddannelsen, der typisk tog ca. 6 uger, foregik ved, at pilotere sammen med
en instruktør trænede i fly, hvor ruderne var tildækkede. Pilotere måtte
derfor alene navigere og flyve udfra de anvisninger, som deres instrumenter
kunne give dem. At det ikke var nogen nem opgave ses af en del uheld og
nødlandinger, som blev foretaget rundt omkring i Danmark.

Det forliste fly:

Den maskine, der gik tabt i farvandet S< for Rødvig den 21. april 1943, var
en Junkcr 88 type A-5, der var blevet ombygget til en type A12. A-12 flyene
var skolefly til blindflyvning. Under vores dykninger på vraget har vi
hverken fundet rester af maskingeværer eller ammunition, hvilket skyldes, at
dette blindflyvningsfly ikke fløj med bevæbning. Alle fly fra blind-
flyvningsskolen havde desuden to gule bånd malet omkring flykroppen, hvilket
tjente som advarsel til alle andre fly om, at det var et blindfly.

Den forliste Junker 88æer havde Werk nr. 708B (byggenr.), og kodet PK+DJ
(nummer på siden). Hvornår Werk nr. 7068 er blevet bygget, er svært at sige
nøjagtigt. Produktionen af flydele blev foretaget på mange små produktions-
steder rundt om i Tyskland, for til sidst at blive færdigmonteret på et
bestemt sted. Denne fremstillingsmåde gjorde, at det stort set ikke var
muligt at sætte Tysklands flyproduktion ud af spillet.
Den færdige maskine var 14,4 meter lang og havde en spændvidde på 20,0
meter. Med sine to Ju-Mo 211 motorer kunne flyet skyde en fart af 472 km/t.
Besætningen på det nedstyrtede fly bestod af fire mand:
Oberfeltwebel Kristian Marx var flyvelærer, Feltwebel Georg Glockner
radioinstruktør, Feltwebel Fritz Streulig flyveelev, og Gefrieder Gunter
Woidneck var telegrafistelev. Ingen af de fire overlevede nedstyrtningen, og
så vidt vides blev ligene senere fundet og begravet på en kirkegård i Køben-
havn. Vi har dog ikke kunnet finde ud af, hvilken kirkegård der er tale om.
Efter nedstyrtningen skulle der gå 55 år, før dykkerklubben Helgoland
første gang besøgte vraget.

Vraget lokaliseres:

I pinsen l995 var klubben på togt med dykkerskibet "Olga". Vi havde fået
positionen på flyvraget af Malmø Sportsdykkerklub, og det var derfor en smal
sag at tinde vraget. Efter at have kastet vragbøjen, var det et par spændte
dykkere, der foretog det første dyk på vraget.
På en række efterfølgende dykninger tik vi fotograferet og opmålt vraget, så
vi kunne lave en ordentlig skitse. Med de få oplysninger, vi havde fundet
frem til, henvendte vi os til Ib Lødsen fra Danmarks Fly-historiske Selskab
for at få hjælp til at identificere flyet.
Ib kunne ret hurtigt fortælle os, hvad vi skulle kigge efter, og sidst i
1996 fandt han så frem til flyets historie og forlisdato.

En tur rundt på vraget:

Det er muligt at følge fuselagen i hele sin længde, men man finder hurtigt
ud af, at det er denne del af vraget, der er i dårligst stand og derfor
mindst interessant På grund af de mange huller er der mange steder, man kan
se ned i flyet. De fleste steder er der dug kun siderne tilbage.
Haleenden er stort set ødelagt og rager kun ca. 0,5 meter op over bunden.
Kun lidt af haleroret er frilagt, og det meste ligger næsten helt begravet i
mudderet. Beslaget, hvor baghjulet har siddet, kan stadig ses (1996).
Til gengæld er begge flyets halefinner intakte. De ses tydeligt, selvom de
kun lige rager op over bunden. Når man svømmer hen over dem, ses de i et
tydeligt omrids mod bunden.
De flyet ligger med bunden opad, kan man på begge vinger se resterne af
hjulkasserne.
Disse sidder i ca. 1,5 meters afstand målt fra cockpittet, og hvis man ser
godt efter, kan man se dele af landingsstellet og diverse beslag nede i
hjulkasserne. Motorerne er væk, og det vides, at i hvertfald den ene er
blevet bjærget.
Begge vinger sidder intakte på fuselagen. Alt afhængig af muslingelagets
tykkelse kan man med et par skarpe øjne se en del af flyets mærke på den
højre vinge. Lad være med at skrabe muslingerne af, idet man herved både
fjerner malingen og ødelægger mærkerne.
på bagsiden af vingerne er der faldet dele af, og disse ligger nu løst p6
hunden.
Forkanten af vingerne er næsten i flugt med det afbrækkede cockpit. Den
forreste del af cockpittet har næsten udelukkende været af glas, og er som
tidligere nævnt helt væk. Cockpittet er derfor helt åbent fortil. Inde i
cockpittet kan man se instrumenter og forskellige løsdele, som vi ikke har
haft mulighed for at identificere nærmere. Det ene af sæderne ses bagerst i
kabinen.

Tilstand:

Selve vraget er som helhed i rimelig god stand. Vingerne sidder stadig fast
på fuselagen (flykroppen) og er den bedst bevarede del. Den bagerste 1/3 del
af fuselagen er brækket en smule bagbord.
Det er ikke noget stort vrag, så det skulle ikke volde problemer for nogen
at tinde rundt på det. Længden er kun 10,3 meter og spændvidden 19,6 meter
(opmålt april 1996, Helgoland).
Flyet har oprindeligt været lidt længere, end det er idag, idet det forreste
af cockpittet er blevet ødelagt ved nedstyrtningen.

Pas på vraget!

Vi har på vores dykninger på flyet valgt IKKE at binde fast i vraget, da det
er ret spinkelt og hurtigt. bliver ødelagt, hvis der ankres op i det. Selvom
vraget ikke er særlig stort og hurtigt overset, og der mange fine detaljer,
som man kan studere på nært hold, og vraget er godt til foto- og
videooptagelser, når sigtbarheden er til det.
Med det seneste dyk den 8. juli l996 har vi afsluttet vores arbejde på dette
vrag, men der skal nok blive gjort plads i kalenderen til et gensyn. Som en
af klubbens medlemmer udtrykte det:
"et skibsvrag er dejligt, men et fly er spændende".
Og det er vi vist mange i Helgoland, der kun kan være helt enige i.

Hvis du engang selv får brug for hjælp angående et flyvrag, kan du kontakte
Ib på følgende adresse:
Ib Lødsen
Fly-Arkælogisk Afd.
Danmarks Flyvehistoriske Selskab
Tindbæk Byvej 25
8900 Randers

Kilde:$.The WarBirds Database 1994
Beskrivelse af flytypen Junker 88:
Date: 1939
Description: Twin-engine straight-wing
Mission: Bomber
Manufacturer: Junkers Flugzeug und Motorenwerke AG
Nation: Germany
Engine(s): Two 1,200-hp Junkers Jumo 211B liquid-cooled 12-cylinder Vs
Versions: Ju.88A (1939) through Ju.88S (1943)
Speed: 280 mph (450 km/h)
Range/Endurance: 1,056 miles (1,700 km)
Ceiling: 26,250 ft. (8,000 m)
Armament: 3 machine guns; 3,960 lb. (1,800 kg) bomb payload
Crew: 4
Wingspan: 60 ft. 3 in. (18.38 m)
Length: 47 ft. 1 in. (14.36 m)
Weight: 22,840 lbs. (10,360 kg)
Notes: The Ju.88 was the most versatile aircraft produced by Germany during
the Second World War. The Ju.88 served as bomber, night fighter (with radar),
close-support plane, reconnaissance plane, dive bomber, and torpedo bomber.
Its production run was 16,000 planes.
(c)Rettet den 10/09-1997. ANDERS CLAUSEN
 
 
Billeddatabase - Tilføj et billede
Billede nr:
Ingen billeder på denne position
Kommentarer
Tilføj kommentar
Logbog - Log et dyk på positionen
Synlige log(s): 0Skjulte log(s): 0
Udført af:Tilføjet den:
Ingen synlige log på denne position 
Anbefal dette vrag:














   
Copyright 1998 - 2018 Vragguiden - For forslag, ris og ros, skriv til webmaster@vragguiden.dk  chart.dk Hits: 25119988- Aktive brugere:42