Bruger: Ikke logget ind - Login
Baltic
Printer venlig udgave
 
 
 
Se vrag i nærheden
Beskrivelse
 
Tilføjet WGS84 position fra vragguiden bruger: Andy 13-03-2006 17:32:19
Säker position 55:15,582 - 12:35,047 (wgs84)
Rettet af Torben Wind Meyhoff

Kilde:$.Dana GPS 55.15.619 12.35.139
55.15.63-67 12.35.09-25 Vragretning N-S
Kilde:$.EFS 1993 pkt. 471 pos 55.15.612 12.35.118
Skibet Baltic var en 4-mastet bramsejlskonnert af træ der forliste 2/10-1939.
Den var 52.24 meter lang, 10.29 meter bred og med en dybde på 3.44 meter.
Baltic var målt til 451 BRT.
Skibet var ved forliset lastet med 500 tons sortflint fra Strøby Ladeplads
til svensk havn.
Søndag d 1 okt 1939 måtte skibet ankre og afvente tysk minelods gennem
minefeltet mellem Falsterbo og Møen . Vejret var dårligt og mandag mellem
kl. 10 og 11 sank skibet efter at være hugget læk af ankerkæden. Alle ombord
blev reddet af et nærligende tysk vagtskib, som senere blev taget i land af
lodsen i Rødvig.

Kilde:$.Klaus Hansen, Gladsaxe:

20 ÅR MED VINDEN SOM DRIVKRAFT
Baltic var et firmastet sejlskib bygget på fik ikke installeret hjælpemotor, som mange andre sejlskibe. Dette var
måske medvirkende til, at skibet sank i sidste halvdel af 1939, mens det
lå for anker og ventede på lods og bugserhjælp ved minefeltet mellem
Falsterbo og Møen.

Baltic løb af stablen på rederiet AB Balticæs værft i september 1919,
værftet lå i Lemland. Skibet kom ud på sin første rejse i begyndelsen af
maj 1920.
Kaptajn A. Alexanderson førte skibet på dets første rejse fra Mariehamn
via R"fs" til Casablanca. Her ankom man midt i august, og efter et anløb
af havnebyen Rabat gik turen til Portugal, hvor man i Setubal fik en
ladning salt og kork bestemt for København og Visby på Gotland.
Baltic sejlede fra Setubal sidst i oktober og ankom til København i
begyndelsen af januar 1921 - i slutningen af måneden nåede man så Visby,
hvor skibet blev lagt op for vinteren.
De følgende år sejlede Baltic mellem havne i Rusland, Sverige, England
og Danmark. I november 1923 blev det atter lagt op, denne gang i Mariehamn,
hvor det lå hele det følgende år, og kaptajnen gennem de sidst tre år tog
anden hyre.

Skibsreder Gustaf Erikson køber Baltic
Den nye ejer var storreder og efter købet af det lille skib, ejede han
16 fartøjer på i alt 46.700 ton dødvægt. Af disse var Baltic med sine 750
det mindste, medens Lawhill med sine 4.600 var flådens største.
Balticæs første rejse efter oplægningen gik til Nystad for kalfatring
og bundmaling derpå til Torneå for en last træ til Greath Yarmouth i
England.
Sejlads med tømmer fra svensk, finsk og russisk havn til England blev
for de kommende år skibets faste fart. England brød i mellemkrigsårene
meget kul til eksport, og da landet ikke selv havde træ nok, måtte man
importere tømmer til afstivning af minegangene. Og nord-Skandinavien samt
Rusland var leverings dygtig til billig pris.
I oktober 1927 blev Baltic ramt af sit første uheld. Under losning i
Plymouth væltede skibet under lavvande, hvor det kom til at stå på bunden,
så det måtte i tørdok. I begyndelsen af juni - året efter- blev skibet skadet
af is i passagen mellem Bottenhavet og Bottenbugten og måtte søge til den
finske havn Waasa for reparation. Man tog vanskelighederne, som de kom og
sejlede videre.
De følgende år forløb uden større begivenheder, men sidst i 1931 løb
skibet ind i en storm som fejede en del af dækslasten over bord og slog
skibet læk, så kaptajn Lindfors måtte søge nødhavn i Gøteborg. Skibet kunne
dog fortsætte rejsen, og midt i december var man tilbage i Mariehamn, hvor
man lagde op for vinteren.
I 1936 overtog Gustaf Erikson ledelsen af rederiet AB Baltic (som
tidligere havde ejet Baltic), men samtidig var det, som om skibets uheld
blev ført over på Erikson, et af hans største skibe, Herzogin Cecilie,
strandede i Starhole Bay, England, og blev vrag. Samme år blev han dømt
til at betale en erstatning på 45.132,- kr. til den danske stat for brud
på telegrafkablet mellem Danmark og Sverige, som et af hans skibe havde
revet op et par år forinden. For Baltic blev det til et farvel til farten
på England, i stedet sejlede skibet til havnene København, Denne sejllads varede til midt i august 1938, hvor man lagde skibet op i
Nystad. Det var blevet sværere at konkurrere med de skibe, der havde fået
ilagt motor.

Nye ejere og forlis
Baltic lå oplagt i Nystad langt ind i det nye år, i den tid skiftede
skibet ejer, idet købmand Frans Koskinen og kaptajn Wid- berg overtog det
sammen med Werner Jokela for 150.000,- finske mark - 100.000,- mark blev
betalt ved overdragelsen, resten skulle betales november samme år.
De nye ejere overtog Baltic liggende i havnen ved AB Nystads Slip &
Mekaniske Værksted. Man overtog også kontrakt på levering af 2 ladninger
tømmer til Nørresundby Tømmerhandel.
Hvornår Baltic lagde ud igen er ukendt, men så sent som midt i juni
synes skibet stadig at ligge i Nystad. Om begge laster blev leveret til
Nørresundby er uvist, men sidst i september afsejlede man til Strøby
Ladeplads, hvor man skulle indtage 500 tons sort-flint fra Dansk Flinteks-
port til Gustafberg, derfra skulle man tilbage til Nystad.

Så skete forliset!
Om rejsen og forliset afgav kaptajn Pentti L"hteenm"ki søforklaring
hjemme i Nystad den 5. oktober - 3 dage efter at skibet var sunket. Af
denne fremgår det, at man nåede Strøby Ladeplads den 25. september og var
færdig med at laste den 30te. Da det tyske minefelt ikke kunne passeres i
mørke, ventede man med afsejling til næste dag.
Som sejlskib måtte Baltic ikke selv gå gennem minefeltet, man måtte
derfor ankre op og afvente bugserbåd. Sidst på dagen blæste det imidlertid
op til storm, man forsøgte at lette for at finde en bedre ankerplads - det
blev opgivet, så man forblev på stedet for at afvente bugserbåden. Denne
kom imidlertid ikke, og samtidig var stormen steget i styrke. Da søen nu
slog ind over forskibet, måtte pumperne bemandes. Tidligt på morgenen - 2.
oktober - var skibet slået læk og havde taget så meget vand ind, at man
måtte sende nødsignaler. Et tysk krigsskib ankom til stedet, situationen
var nu så kritisk, at skibet kunne synke hvert øjeblik. Besætningen måtte
forlade skibet, og blev samlet op af krigsskibet. Stormen gjorde ethvert
forsøg på at redde Baltic umuligt - skibet sank 3 timer efter. Senere på
dagen lykkedes det lods Hansen fra Rødvig at få Balticæs besætning - 8 mand
og 2 kvinder - bragt i land.
I forklaringen gør kaptajnen opmærksom på, at man ikke fik reddet andet
end skibets dagbog, som grund opgav han det hårde vejr, og at man ikke fik
den hjælp, man havde bedt om.

Dykkerundersøgelse i 1992, 53 år efter forliset.
Vandet er sigtbart, man kan man tydelig se vraget stående med slagside
til bagbord - og med fald frem mod forskibet. Agter er dæksplanker og det
meste af rælingen intakt, også lugerne er intakte. Men hele forskibet er
knust og ligger i en forvirret masse, vraggods ligger strøget rundt.
I vraget ses endnu det lille spil, det står som den gang, det blev anvendt
til at sætte de mange sejl. Skibets træværk synes stadig at være stærkt
- selv efter de mange år på havbunden.

Efterskrift
Det er bemærkelsesværdigt, at et sejlskib kunne gøre sig gældende som
fragtskib så længe og i en tid, hvor mange sejlskibe blev hugget op eller
fik isat motor. Men Baltic kunne ved dygtigt sømandsskab og fornuftige
redere i 20 år besejle Atlanten, Nordsøen og Østersøen indtil forliset ved
det tyske minefelt.
(c)Rettet den 09/06-1997. ANDERS CLAUSEN
 
 
Billeddatabase - Tilføj et billede
Billede nr:

Tilføjet af: rban - 26-04-2011

Tilføjet af: rban - 26-04-2011

Tilføjet af: rban - 26-04-2011

Tilføjet af: AllanJ - 21-02-2014
Kommentarer
Säker position 55:15´582 - 12:35´047 (wgs84)
  • Oprettet den: 13-03-2006 17:33:26 af Andy


  • Tilføj kommentar
    Logbog - Log et dyk på positionen
    Synlige log(s): 0Skjulte log(s): 0
    Udført af:Tilføjet den:
    Ingen synlige log på denne position 
    Anbefal dette vrag:














       
    Copyright 1998 - 2018 Vragguiden - For forslag, ris og ros, skriv til webmaster@vragguiden.dk  chart.dk Hits: 24614285- Aktive brugere:22