Bruger: Ikke logget ind - Login
Holmen VI
Printer venlig udgave
 
 
 
Se vrag i nærheden
Beskrivelse
 
Kilde:$.Dana GPS D.56.21.148 12.26.255 Stævn i 90 grader
Intakt skib der står ret på bunden, dog med tærehuller i dækket. Der har
været en brobygning ovenpå dækshuset, men den og skorstenen er bortsprængt.
PAS P<: Der er mange liner, trawl og andet på vraget. Og mange fisk, især
store torsk.
Svensk dampbugserbåd på 90 brt bygget i 1914. Skibet var d. 21.3.1967 på
rejse fra G"teborg til Stockholm i ballast med 500-600 kg værktøj surret på
dækket. Blev vandfyldt og forliste i høj søgang.
Kilde:$.Hans Carlsson, Katrineholm
Skibet er bygget i Holland af stål 1914 og med dampmaskine på 250 hk. Skibet
indkøbes til Sverige 1917 og var næsten hele tiden ejet af Holmens Bruks og
Fabriks AB, Norrk"ping. Den blev mest anvendt til at bugsere tømmer langs
den svenske østkyst til Holmens Bruks papirværker i Norrk"ping og Hallstavik.
Om vinteren lå Holmen VI, normalt oplagt i inderhavnen i Norrk"ping.
Vinteren 1955/56 blev der foretaget en større ombygning på skibet på Norr-
k"pings Varv og Verkstad, bl.a. blev kulfyringen af kedlen erstattet af
oliefyring, og der blev bygget en moderne brobygning ovenpå dækshuset.
Efteråret 1966 solgte Holmens Bruk damp-bugseren, men skibet fik lov at
beholde sit gamle navn. Forliste i 1967.
Kilde:$.Gunnar Ståhl, Kristianstad, Sverige
5902 bogserång ATLAS SGJV.
Byggd 1914 i Haag, j"rn, av G van Straaten & van der Brink, Haag, f"r
J. Westdorph, Rotterdam.
("Lubrikatorn" (Utges av Medelpads Sj"historiska f"rening i Sundsvall)
87-4-24: Foto som ATLAS och HOLMEN VI.)
1917, febr 23: Bill of Sale, ATLAS av Rotterdam såld f"r 65.000 gulden
till Emil L"fgren, liggande i Rotterdam.
1917, maj 21: anm"lan till fartygsreg: Ink"pts från Holland och inf"rtullats
som tillh"rande Emil L"fgren, Skm, men k"ptes av R AB Ljungan genom
L"fgrens f"rmedling. Såld av J Westdorph, Holland f"r 65.000 gulden.
1917, maj 16: M"tbrev: 80,29 br 4,81 n. Dim SL-17: 24,21 x 4,78 x 2,33.
1917, juni 1: Cert. R AB Ljungan, Skm. 250 ih. SL-17 (John (tm)berg) SL-
19: (Birger Carlsson).
1920, okt 31: såld till Stockholms Superfosfat Fabr AB, Skm, f"r 100.000 kr.
1923, sep 4: Cert. HOLMEN VI, Holmens Bruks & Fabriks Ab, Norrk"ping.
Salubrev 4 aug 1923, 46.500 kr.
1924, apr 11: omm"tt till 79,84 16,41.
Skeppslistan -64, dim: 23,08 x 4,83 x 2,38.
1966, juni 15: Såld till chauff"r Tor LENNART Holst, Skm, f"r 20.000 kr
1967, jan 19: K"pebrev, till skeppare Agnar Harald Johansson, Gbg, 24.000 kr.
1967, mars 21 f"rlist utanf"r Kullens fyr på resa G"teborg - Stockholm.
Kantrade och sj"nk ca 1/2 Ost om Kullens NV boj. Under bef"l av Lars Ossian
Frans?n med 4 mans bes"ttning. Avseglade den 20 maj kl 18.30. Råkade ut f"r
dåligt v"der och fick slagsida.

Tidningsnotis den 17.5.1967 (m"jligen ur Sydsvenskan) Sj"f"rklaring har
avgetts i Stockholm med anledning av HOLMEN VI:s kantring vid Kullen.
Fartyget var en f d timmerdragare och trotj"nare hos Holmens Bruk och
utarrangerades f"rra året. Sedan dess hade den hunnit byta "gare två gånger
och det konstaterades att den senare "garen, skepparen Harald Johansson,
G"teborg, f"rsummat anm"la k"pet till fartygsregisret. Han hade hyrt ut
fartyget till Duff Shipping Co AB, Stockholm, som under en månad skulle
anv"nda det som ångcentral i "mnade f"rs"ka b"rga.
F"r resan G"teborg - Stockholm, som blev den sista, hade man som bemanning
två sj"kaptener, en maskintekniker och en maskinist. Fast man vid sj"f"r-
klaringen fann det egendomligt att fartgyet i G"teborg utklarerats om lust-
fartyg, var det således inga amat"rer ombord, men "ndå gick det inte bra.
Orsaken var att man f"rsummat kontrollera att barlasten (ballasten) var
tillr"cklig f"r resan. Redan i samband med bunkringen i G"teborg iakttogs
att fartyget var mycket rankt ("slingervorn"), men det bekymrade tydligen
inte vederb"rande. Allt gick emellertid bra tills man n"rmade sig Kullen på
morgonen den 21 mars. Under en gir f"r att komma n"rmare Kullen tog fartyget
en kraftig sj" "ver akterd"ck och vattnet hann inte rinna ut genom storm-
portarna utan HOLMEN VI fick babord slagsida. Bef"lhavaren sj"kapten Lars
Frans?n, Stockholm, f"rs"kte då gira styrbord f"r att motverka slagsidan.
Fartyget tog emellerid nu ytterligare sj"ar "ver akterd"ck och slagsidan
"kade. Kurs sattes mot nordsidan av Kullen f"r att om m"jligt komma i l" av
land. Omkring kl 0920 insåg bef"lhavaren att kantringsrisken var "ver-
h"ngande, varf"r han beordrade de två, som var i maskinrummet att l"mna det.
Maskinisten lyckades ta sig upp genom skylightet i samma "gonblick som
fartgyet lade sig med 90 graders slagsida. Samtliga ombord hamnade i vattnet
intill fartyget, men lyckades snabbt klamra sig fast i den uppblåsbara
flotten. Under det de var sysselsatta med att ta sig upp på denna, sj"nk
HOLMEN VI strax intill dem. Inget sug var m"rkbart och ingen pannexplosion
(keddel-sprængning) "gde rum. N"r de skeppsbrutna lyckats komma upp på
flotten visade det sig att den var felv"nd. De måste d"rf"r åter l"mna den
och v"nda den på r"tt k"l. De drev sedan hela dagen i flotten innan de vid
1730 tiden kom i land vid Burensvik och togs om hand.
Kilde:$.Hans Jessen Hansen
Et NATURDYK på et vrag: EN DYKKERBERETNING
Efter opankring og klargøring går vi ned ad ankertovet. Der er lidt strøm i
overfladen, men under springlaget er der stille og god sigt. Ankertovet går
hen over vraget og lyset står smukt og indhyller alt i en lys grøn farve.
Konturene af vraget dukker op, og mange liner og net indhyller den nedenfor
liggende metalkonstruktion. Dækket er rustet væk, og nede i lastrum, kabys,
maskinrum og kedlen står en del ret store torsk, der følger os nøje. De
skifter lidt position, men skræmmes ellers ikke af vores lyskegler og rumme-
steren rundt. Mange steder i mindre sprækker sidder slangestjerner og vifter
med armene. Sønelliker står flotte med armene ude i mange farver, hvide,
sorte, rosa, brune og okker. En stor taskekrabbe har viklet sig ind i noget
net, den kan vist ikke komme fri ved egen hjælp? Overalt på kanter og større
tovværk er der tæt bevoksning af hydroider (f.eks. Abietinaria abietina og
Tubularia larynx) og koraldyr (dødningehånd og sønelliker).
Langs rælingen er et skab, hvor lågen mangler. Hvad mon det rummer? Min
lyskegle stirrer på klods hold ind i øjnene af en stor torsk, der kun kan ses
med forkroppen. I skabet ved siden af stikker halen ind. Mon jeg forskrækkede
den så den kommer ud i hovedet på mig? Nej den tygger roligt videre på
talløse mundfulde af vand, der roligt presses ud af gællerne. Jeg ser misun-
deligt på dens mulighed for at trække ilt ud af vandet, det ville være rart
at slippe for hele den oppakning på ryggen. Jeg tænker på, om vi måske en
gang med noget indviklet teknisk grej får mulighed for det samme, og priser
mig lykkelig for at det trods alt er muligt at observere naturen her i "det
rette element".

En rundtur langs ydersiden af skibssiden fremtryller et nyt væld af fast-
siddende dyr. Fantastisk her på sandet bund langt fra land at finde en fauna,
der tilhører stenrev og klippekyster. En del store svampe sidder på skibs-
siden. Kolonier på op til 25 cm i diameter, halvkugleformet og med et stort
gabende hul (osculum), som koloniens beboere sender vand ud af. De ligner
figensvamp men er mere flosset i overfladen og er sandsynligvis en nær
slægtning med navnet Suberites Luetkeni.
Mange steder på skibssiden lyser det op i røde farver. Nogle steder er det
rustpletter, hvor skibet desintegreres i kraftigt farvet pulver, andre er det
i sarte farver fra den store søanemone, eller sørose, som den vist hedder.
Også spiselig søpindsvin i et ret stort eksemplar og en søsol fremviser nye
rødlige nuancer. Lettere mobile fastsiddende rovdyr. Lige under rælingen
sidder en megt lys nøgen snegl, fyldt med vedhæng på oversiden der vajer i
strømmen. Mon de alle bliver brugt som "ydre gælle". Det er måske dem, der
æder af svampene, der visse steder ses rester af i form af hvidlige flager.
Hele fødekæden er på plads i en evig transformation af organisk stof fra grøn
til grå med alskens farver i de mellem-liggende trin.
På sydsiden ligger en metalkasse, der nok har stået på dækket under forliset.
Mon den har indeholdt de 600 kg værktøj, som var skibets last? Den er nu nok
for lille til det, og værktøjet er måske "sandgået".

På vejen tilbage havde vi fornøjelsen af at møde marsvin. De er ikke så
nysgerrige som visse af de andre tandhvaler, og fortsætter med at bryde
overfladen med regelmæssige mellemrum. Er de på tur eller fiskeri? Vi stopper
motoren for at vise hensyn på det støjmæssige område, hvilket giver os
lejlighed til for en stund at nyde deres tilstedeværelse og endnu en gang i
stilhed at indsuge stemningen fra det glitrende hav, de svage dønninger med
Kullen, opblødt chokolade og flad cola. Dykning? - en totaloplevelse!
(c)Rettet den 18/05-1997. ANDERS CLAUSEN

Kilde: Jonas Lüttichau
WGS84 position: 56:21,114 12:26,182
Rettet den 09-06-2007 af Jonas Lüttichau
 
 
Billeddatabase - Tilføj et billede
Billede nr:

Tilføjet af: The_Diver - 19-08-2006

Tilføjet af: The_Diver - 19-08-2006

Tilføjet af: The_Diver - 19-08-2006

Tilføjet af: The_Diver - 19-08-2006

Tilføjet af: The_Diver - 19-08-2006

Tilføjet af: The_Diver - 19-08-2006

Tilføjet af: The_Diver - 19-08-2006

Tilføjet af: The_Diver - 19-08-2006

Tilføjet af: AllanJ - 17-11-2016

Tilføjet af: AllanJ - 18-11-2016
Kommentarer
vi dykkede vraget d. 6/5-2007 på denne WGS84 position: 56:21,114 12:26,182
  • Oprettet den: 07-05-2007 10:28:25 af jluttichau


  • Tilføj kommentar
    Logbog - Log et dyk på positionen
    Synlige log(s): 0Skjulte log(s): 0
    Udført af:Tilføjet den:
    Ingen synlige log på denne position 
    Anbefal dette vrag:
    Copyright 1998 - 2018 Vragguiden - For forslag, ris og ros, skriv til webmaster@vragguiden.dk  chart.dk Hits: 23525480- Aktive brugere:30