Bruger: Ikke logget ind - Login
Skagerak
Printer venlig udgave
 
 
 
Se vrag i nærheden
Beskrivelse
 

Kilde:Poul Olesen
WGS 84 position på Skagerak:
57.31.711 9.40.054 (Stævn)
57.31.697 9.40.034 (Midtskibs)
Rettet den 19/06-2007. Jonas Lüttichau


Kilde:$.Poul Olesen
Vraget ligger med bunden opad. Langs siden ned mod Hirtshals ligger over-
bygningen smadret ud.
Vraget er af en færge, og er anslået til at være 70.00 meter lang, 15.00
meter bred og med en højde over bunden på 8.00 meter.
Forlist 7.9.1966

Norgesfærge som sank i 1966 og sejlede mellem Hirtshals og Norge. Den ligger
med bunden opad. 2 store rustfri skruer. Imponerende. Ror, skruer og stævnrør
er helt overgroede med sønelliker og på skroget, er der mange
dødningehåndskoraller og taskekrapper. Kun skroget over bunden. På dets
bagbords side ligger rester af overbygningen. Det man bør se på vraget,
første gang man dykker på det, er skruerne og roerne (spaderor),
bovpropellerne og knækket ude ved stævnen, hvor der er et frit fald til
bunden på 7 m. Der er efterhånden kommet en del huller i skroget, som kunne
være mål for mere erfarne dykkeres forsigtige opdagelses rejser.

Skibet Skagerak var en færge af stål fra Kristianssand der forliste 7/9/1966.
Skagerak blev bygget 1965.
Skagerak var 2791 Br. Reg. T. stor.
Ved forliset var Skagerak ejet af Kristianshavns Dampskibsselskab.
Søforhøret blev afholdt i Kristianssand.
Ved forliset blev alle reddet (144).
Vejrmeldingen lød på vindstyrke 8 (ca 18-19 meter pr. sekund).
Motorfærgen "Skagerak" skulle afgå fra Kristiansand kl. 1.30 natten til
onsdag. Færgen fra Hirtshals "Skagen" blev liggende i Hirtshals pga. vejret
hvorfor Skagerak også blev i Kristiansand.
Kl. 5.45 d. 7/9/1966 forlod motorfærgen "Skagerak" Kristiansand. Ferierne var
ved at være forbi. Det havde tyndet godt ud med turister, og på denne rejse
var der kun 97 passagerer, deriblandt mange børn. På vogndækket stod 15
biler, to campingvogne og 7 tunge godsvogne, der var kilet fast til skinnerne
og forsvarligt surret til solide øjebolte i dækket. Kl. 7 måltes vinden ved
Skagerak til 22 M/sek storm. Kl. 11.21 lød morsetegnene ú ú ú - - - ú ú ú
SOS efterfulgt af ordet LEMT. Skagerak havde fået slået agterportene ind og
tog vand ind på vogndækket. Herefter iværksattes en redningsaktion af de helt
store. I de 18 timer fra d. 7 september kl 11 formiddag til d. 8 september
kl. 5 morgen blev 18 skibe, 13 fiskekuttere, 9 fly, 18 ambulancer, 2 sevice-
og tankvogne og 2 sygehuse sat ind på redning, eftersøgning, transport,
behandling og andre ydelser til hjælp for Skagerakæs passagerer og besætning.
Ca. 3800 mennesker blev afbrudt i deres daglige gerning.

En uddybende fortælling om forliset kan findes i bogen:
Storm over Skagerak
Ove von Bornemann
Wøldike, København 1969
(c)Rettet den 10/08-2000. ANDERS CLAUSEN
 
 
Billeddatabase - Tilføj et billede
Billede nr:
Ingen billeder på denne position
Kommentarer
WGS 84 position på Skagerak:
57.31.711 9.40.054 (Stævn)
57.31.697 9.40.034 (Midtskibs)
  • Oprettet den: 16-06-2007 12:44:05 af PoulO


  • Tilføj kommentar
    Logbog - Log et dyk på positionen
    Synlige log(s): 0Skjulte log(s): 0
    Udført af:Tilføjet den:
    Ingen synlige log på denne position 
    Anbefal dette vrag:
    Copyright 1998 - 2018 Vragguiden - For forslag, ris og ros, skriv til webmaster@vragguiden.dk  chart.dk Hits: 24082544- Aktive brugere:47