Trawler

Kilde:$.Dana GPS D.54.43,910 10.47,851 Stævn i 30 grader
Forlist 2.2.1945Kilde:$.Fyns UV-Guide opdatering 1996, turforslag nr 4
Stort vrag ,40-50 m langt. En del af overbygning er bortsprængt og stævnen
er minesprængt, resten er intakt og rimeligt velbevaret. Man kan kommen ned
i lasten og apteringen. Vraget er lidt begroet af søanemoner.
Tysk forpostskib, som var en ombygget trawler, og som løb på en mine i 1943 ?
Et andet forpostskib længere oppe i Storebælt vendte om for at komme til
hjælp, men ramte også en mine og sank.
(c)Rettet den 09/06-1997. ANDERS CLAUSEN

Kildeopdatering fra Niord

Kilde: Søfartsstyrelsen, Efterretninger for Søfarende (Niord EfS 169/2007) 01-01-2007
Reference: FRV 2006
Danmark. Østersøen. Langeland SE. Keldsnor E. E for DW-ruten. Oplysning om vrag.EfS-henvisning. 30/968 1991.Position. 54I 43,868J N 10I 47,787J E, vrag, 12,3 m.Detaljer. Dybden over vraget på ovennævnte justerede position er 14,6 m.Søkort. 142 (INT 1368), 195, 196, 103 (INT 1303).Publikation. [J.nr. 2504-0148-04].(FRV 2006) Positioner (WGS84): 1) 54° 43.868'N - 010° 47.787'E

Område: Danmark. Østersøen. Langeland SE. Keldsnor E

Kilde: Bubblewatcher

Oversat fra https://www.bubblewatcher.de/island/.

54°43.900’N 010°47.800’E -> 54:43,900N 10:47,800E

Gennem vores ven Flemming Hansen/DK kan vi nu dokumentere, at vraget ikke, som hidtil antaget, er den tidligere trawler "Island" (V-805), byggeværft DESCHIMAG Werk Seebeck, Wesermuende, byggenummer 501. Denne ISLAND sank ved Terschelling den 20. juli 1943.

Kilde: bl.a. KTB Skl. bind 3 side 231 (tab af Island).

Den "Island", der ligger ved Langeland på positionen 54 grader 43,94N / 10 grader 47,80E, havde en længde på ca. 44,5 m mellem lodderne og var ca. 8,70 m bred og var målt til ca. 378 brt. "Island" blev bygget af Reiherstiegwerft/Hamburg under byggenummer 541. Som fremdrift blev en kulfyret dampmaskine med ca. 510 WPS indbygget. Dermed opnæde skibet en tjenestehastighed på ca. 10 knob. Den stod ikke i Kriegsmarines tjeneste.

Dykker ved vraget af V1014 Richard Ohlrogge

V 1014 Richard Ohlrogge

Den 27.11.1939 kom "Island" dog ind i et område tværs af Langelands sydspids, hvor nogle allierede søminer drev deres uvæsen. "Island" lob på en af disse miner og sank forholdsvis hurtigt. Nogle besætningsmedlemmer kunne reddes af ledsagende fartøjer. Hvor mange overlevende henholdsvis døde denne ulykke krævede, er os desværre ikke bekendt.

Forpostbåde har været kendt som skibstype siden antikken og måske endda endnu tidligere. I gamle græske skrifter finder man henvisninger til, at harmlose fiskerbade blev udsendt for at melde en fjendtlig flådes tilnærmelse.

Selvfølgelig havde også fiskerne selv stor interesse i at afværge faren for deres hjem, byen eller landsbyen.

Også under Napoleonskrigene, Frankrig mod England, var fiskerbade i indsats i kystforfeltet, naturligvis i passende afstand fra den kæmpende flåde.

Tegning af en forpostbåd

Også i Første Verdenskrig betjente man sig af det store antal allerede eksisterende fiskekuttere ved simpelthen at inddrage dem til den Kejserlige Marine.

I Første Verdenskrig bevæbnede man bådene først med små våben; senere, da kravene blev større, kom større kalibre til. Der blev eftermonteret mineskinner til at lægge defensivespærringer, ligesom de større fiskekuttere bl.a. også blev udstyret med dybdebomber og andre ubådjågtvåben for at tjene ubadsafværgningen.

I Anden Verdenskrig var det først og fremmest den tyske Kriegsmarine, der sendte fiskekuttere i stor stil til fronten som forpostbåde, minelaggere, ubådjagere og rydningsfartøjer.

I lobet af krigen blev ca. 1000 fiskedampere inddraget og tilsvarende omrustet til tjeneste i Kriegsmarine.

Forpostbåd set ovenfra

De fiskedampere, der under krigen blev bygget på de tyske og de af Tyskland kontrollerede værfter i Frankrig, Holland, Danmark og Norge, blev konstrueret som fiskedampere og derefter omrustet til forpostbåde.

I fredstid skulle de så, hvis de overlevede krigen, med få midler tilbagerustes for derefter igen at arbejde videre som fiskerifartøjer.

Vraget i dag:

Rapport af Sven Gust/Bremen

Ved en svær ankertauminetræfning er boven delvis meget stærkt odelagt og knækket til styrbord. I øvrigt star vraget i 22 m vanddybde, ca. 20 grader hældet til styrbord, med boven i nordøstlig retning og med stort set bevarede overbygninger på den sandede bund i det sydlige Langelandsbælt. Nogle imposante dele af overbygningerne rager også i dag stadig op til en vanddybde på 15 m over vraget. Island var en fiskekutter, der i det sydlige Storebælt faldt som offer for en ankertaumine. Boven blev herved ligefrem sonderrevet. Den oprindelige længde var ca. 44 m, og resten af båden er velbevaret.

Begroning under vand

Vraget er, begunstiget af det højere saltindhold og den væsentligt stærkere strøm, allerede noget smukkere og mere afvekslende bevokset end de sydligere beliggende sammenlignelige forlisskibe.

Ligeledes er der her flere fisk (og flere arter) repræsenteret end ud for den tyske Østersøkyst. Desværre er vraget meget stærkt behængt med alskens net (grove trawlnet, men også de farligere fine garn). Strømmen kan her antage voldsomme former, til dels 2-5 knob, saledes at dykning under omstændighederne kan blive umulig. Et længere dekompressionsforpligtelse bor undgas, da selv få minutter på bojetovet kan blive meget ubehagelige; desuden begynder selv en 25 kg tung bundvægt hurtigt at vandre, og dykkerne, der stadig er ved vraget, tvinges muligvis til en risikabel opstigning med signalbojen.

Dykker i stævnområdet

For makrofotografer er vraget et givende mål, da der ud over den store firbladede skrue er mange soanemoner og rigtig mange blåmuslinger, soanemoner, søpounge, døde mænds hænder og rorsvampe at få for linsen. Orienteringen er let, men vraget er på grund af den stærke strøm og de mange net dog ikke ubetinget at anbefale til begyndere.