Sophie

Kilde:$.Sydjyllands UV-Guide Nr V34
Vraget står ret op på bunden og er meget intakt. Det er et typisk jagt skrog
på størrelse med f.eks. Fulton. Der står et spil i forstævnen og en lille
luge. Der er spor efter 3 master, og lasten er fyldt med cementsække. Over-
bygningen til skippers lugaf er væk, og kahytten er fyldt godt op med mudder.

Skibet er bygget af eg i 1911 af J. P. Ohm i Rendsburg. Hed tidligere
HENRIET7E. Forliste den 21/8 1930.
Ejer N. C. F. Sørensen, Køge.
Laengde 73,6 fod, bredde 19,4 fod, dybde 7,6 fod. 72 BRT. Kendingsbogstaver
NCJW.

Søforklaring i Sønderborg 25/8 1930.
Under rejse fra <lborg til Gråsten grundstøder "SOPHIE AF K<GE" ved Pøls Rev.
Hun kommer fri ved egen hjælp, men er slået læk. Skipper vælger at sejle syd
om Als, og pumperne startes. Pa pumperne ikke kan følge med at lænse, går
motoren i stå pga. vand i maskinrummet. Besætningen (Resten af søforhøret
mangler)
Kilde:$.Torben Tang, Sønderborg Sportsdykker Klub
Sigten er normalt kun 1 meter, men nedenstående beretning er fra en dag med
en usædvanlig god sigt:
Vi kan tydeligt, og uden brug af vores lygte, se hen over vraget, helt hen til
agterstavnen, med det store hul, hvor styrehuset engang var placeret.
Styrehuset ligger nu på styrbords side ca. 5 meter fra skibssiden. Vi svømmer
hen langs kanten ned til lasten og ser cementsækkene ligge pænt stablet.
Cementen er størknet, så vi lader dem ligge til de næste. Ind under luge-
karmen kan vi se torskene stå og glo dumt. De er så dovne, at de ikke gider
at flytte sig, men da makker stikker sin hånd frem, vælger de dog at fortræk-
ke til fordel for et mere sikkert sted.
Turen fortsætter agterover, og vi kigger ned i hullet, hvor motoren skulle
være, men kan ikke se noget, da det hele er fyldt med slam. Vi tager en tur
ned omkring skruen og videre ud til resterne af det der engang var styrehus.
Her er der sædvanligvis gode chancer for at finde lidt spændende, men denne
gang har vi ikke held.
(c)Rettet den 17/04-1997. ANDERS CLAUSEN

Kilde: Bubblewatcher

Oversat fra https://www.bubblewatcher.de/sophie/.

54° 50.100’N und 009° 55,150’E -> 54:50,100N 9:55,150E

Om historien om "Sophie af Køge" er der følgende at sige. I 1911 blev "Sophie" bygget i Rendsburg på værftet J.P. Ohm af svært egetræ efter traditionel bådebygningskunst. Den blev døbt "Henriette". Den var konstrueret som fragtsejlskib. Nogle ar senere blev den solgt til Køge til sin sidste ejer N.C.F. Sorensen, der omdøbte skibet til "Sophie af Køge". I tidens lob blev dieselmotorerne stadig mindre, så man i 1925 besluttede også i "Sophies" skrog at indfbygge en sådan motor i forbindelse med et værftsophold.

Den sidste ladning bestod af 30 t cementsække. Den skulle ikke bringe skibet lykke. Denne rejse var egentlig en ren rutineaffære, men det skulle komme anderledes end planlagt.

Spil i forskibet

Afgangshavnen var Ålborg og destinationshavnen var Gråsten, lige bag Egernsund. En rejse på ikke helt 200 sm og nogle dages varighed. Alt gik godt indtil ulykkesdagen den 21. august 1930. Denne dag var alt anderledes. Da der på davarende tidspunkt ikke fandtes elektroniske navigationsapparater, var man i foroget grad henvist til sin menneskelige opfattelsesevne. Omkring kl. 20.00 passerede man stedet Skjoldnas på Ærøs nordlige spids. Vejret var så dårligt, at man ikke engang ville jage en hund ud af doren. Det regnede i strømme, det tordnede og lynede. Sigten var elendig, til dels kunne man kun se få meter. Halvanden time senere, saledes omkring kl. 21.30, mente man at hore den uregelmassige ringen af en klokke. Man var enige om, at dette var klokkebtønden på Pools Rev. Man horte ringningen dog på bagbord side. Men det ville hanno været fatalt, for denne i dag inddragne tønde skulle man have passeret med styrbord side. Man forsøgte straks at lodde vanddybden, men skæbnen var hurtigere: først ramte "Sophies" bov grunden. Skibet gled af mod de under vandet liggende sten, og hækken stodte også med et voldsomt brag mod de store sten, der la lige under vandoverfladen. Da skibet gled af grunden, kunne man først sejle videre, og som første foranstaltning til bevarelse af skibet blev kursen først ændret mod ost og derefter mod syd. Man sejlede altså først væk fra grunden for derefter at runde den længere sydpå.

Sophie

Efter ca. 10 minutters sejlads kom fyret på Kegnæs i syne, og man styrede mod det. Uophførligt trængte vand, og det i ikke helt ubetydelig mængde, ind i skibet. Der trængte mere vand ind i skibet, end der kunne pumpes ud. Kort efter at fyret på Kegnæs var passeret, svigtede pumperne, da fremdrivningsmotoren nu helt stod under vand. Senest nu stod det klart for besætningen, at de havde tabt kampen mod Østersøen om deres skib. De klargjorde redningsbåden, afgav nodsignaler med tågehornet og ved at afbrænde fakler. Kort tid senere forlod de det synkende skib. Klokken var allerede nået 23.00, da "Sophie" stille gurglende forsvandt under vandoverfladen. Til fyrskibet "Kalkgrund" var der ikke langt endnu. Omkring kl. 24.00 kunne "Sophies" besætning optages og forsorges af det fastforankrede fyrskib. En dansk domstol domte "Sophies" kapajn og ejere, N.C.F. Sorensen fra Køge, den 12.05.1931, i henhold til paragraph 293 i den danske sofartslov, for dårligt sømandskab, til en bode på 50 DKr.

Det hele er nu næsten 72 ar siden.

Sophie ligger i dag ca. 1,12 nm fra fyrtårnet Kalkgrund i nordøstlig retning på ca. 28 m vanddybde. Bunden er meget blod. Fyrtårnet Kalkgrund pejles rv. i ca. 266 grader og 0,97 nm afstand. Fyrtårnet Kegnæs på halvøn af samme navn pejles i rv. 57 grader og er ca. 2,9 nm borte. Vraget ser ved første ojekast ud, som om en stor blomsterkrukke er blevet sænket der. Det er bevokset over det hele med alle mulige Østersøplanter og -dyr. Det har en let forlæstighed på ca. 2 grader, da kun bovområdet er let sunket ned i den ellers mudderede bund. Med kraftige finneslag bor man være overordentlig sparsom, for bunden er en garanti for dårlig sigt, nar man ærger den med finneslag.

På bakken star en lille handdbetjent winch. Med den blev sandsynligvis ankeret hevet, eller den tjente som ladebomwinch. Fra sma ladebomme kunne de rundholter, der ligger på tvars over forskibet, stadig stamme. Det er dog mere en formodning fra vores side. De to bag hinanden liggende lastrum er i dag halvt fyldt med sediment. Dele af de as ladning transporterede sække med cement er også stadig at se. De er dog stenharde.

Overbygningerne, der også på dette skib befandt sig i den agterste del, befinder sig ikke længere på dækket; resterne af dem ligger agter, ca. 4 m fra vraget på styrbord side, på bunden.

Et billede af Sophie fra bedre tider var desværre ikke til at opdrive. Sophie var ca. 25 m lang, 6 m bred, og den skal have haft en dybgang, fuldt lastet, på 2,5 m. Kendingssignalet var N C J W.