HMS Sct George

Kilde:$.Hirtshals Sportsdykker Klub
Engelsk Linieskib på 60 meter forlist i storm dec 1811

FRA BIRGER THOMSEN: Historiske vrag i danske farvande:

St. George og Defence
St. George var et 98-kanon skib, der blev søsat i 1793. Det var Nelsons
flagskib under togtet til København 1801, hvor han kun flyttede sit flag
over i Elephant under selve slaget, da St. George (en tre-dækker) ikke
kunne gå gennem Kongedybet.
Parker, Nelsons overordnede ved Kbh. 1801, havde haft netop St. George som
flagskib i Middelhavet 1793.
Kaptajn på St. George i 1801 er også kendt, det var Hardy, i hvis arme
Nelson døde i 1805.
Defence var også med i slaget på Rheden 1801, dog i Parkers division og
deltog ikke i selve slaget. Hun var en ældre dame, 74 kanoner, bygget i
1763. Defence deltog i slaget ved Kap. St. Vincent 1794 og efter Købehavn i
slaget ved Trafalgar 1805. Efter Trafalgar propaganderede spanierne med at
erklære Defence brændt og sunket. Dette var naturligvis ikke sandt Defence
forliste først i 1811, Eillejuleaftensnat - sammen med St. George.
De to linieskibes forlis skyldtes en række uheld, der tog sin begyndelse
allerede i november 1811. For at sikre deres handelsskibe fri passage
gennem de danske farvande var det nødvendigt at sejle i konvoj. Til trods
for eskorten af orlogsfartøjer havde man allerede i 1808/09 opgivet at
benytte den nemme passage gennem Øresund, hvor der lå stærke flotiller af
danske kanonbåde. Englænderne var nødt til at benytte Storebælt, som var
vanskeligt at besejle for store skibe. Man havde også besvær med at samle
den store konvoj, der var ledet af viceadmiral Reynolds og forsinkelsen
betød, at man kom til at kæmpe med efterårsstormene, da man endelig kunne
begive sig af sted med årets sidste konvoj. Man kom til at betale en
frygtelig pris for dette, idet konvojen den 15. november løb ind i en storm
ud for Møen. Mange grundstødte eller forliste, og efter stormen havde man
kun 75 skibe tilbage af de 120, som konvojen oprindelig bestod af. St.
George havde mistet sine master og måtte sejle videre med nødrigning. Da
man mødtes med resten af den engelske østersøeskadre ud for G"teborg, havde
man betænkeligheder ved at lade St. George fortsætte hjem til England med
nødrigning, men viceadmiral Reynolds insisterede på, at man fortsatte.
Reynolds spillede og tabte: ude i Nordsøen kunne St. George ikke holde sin
kurs og drev ind på den jydske vestkyst. Defence fulgte pligttro sin
viceadmiral til det sidste og forliste sammen med St. George.

Forlisene af disse engelske skibe i 1808 og 1811 har mange ting tilfælles,
men et særligt ejendommeligt træk er den mystiske skat, som folkemunde,
eller i hvert fald aviserne - hårdnakket påstår har været ombord i skibene.
Skatten er altid en god historie, men i disse tilfælde, hvor selve for-
lisene er veldokumenterede, ja selv her er det umuligt at få manet skat-
terygterne i jorden. Hvad angår Crescent ved vi, at hun bragte forsyninger
og mundering ud til Saumarezæ østersøeskadre. Der nævnes intet om penge.
St. George og Defence tilhørte en eskorte for en større konvoj. De havde i
lang tid nydt godt af den svenske neutralitet, for i Sverige så man gennem
fingre med, at de engelske orlogsfartøjer benyttede ankerpladser i svensk
territorialfarvand. Man stod altså på særdeles venskabelig fod med sven-
skerne. Alligevel påstår rygterne, at de engelske skibe medførte for tyve
millioner kroner guld, som skulle være røvet på de svenske kyster. Går man
nærmere efter i arkiverne, vil man på Rigsarkivet i København finde en hel
pakke med St. Georgeæs og Defenceæs skibspapirer, inklusive vice-admiral
Reynolds personlige papirer. Intet steds nævnes
noget om en pengelast, røvet eller ikke røvet. Det kan måske været trist at
ødelægge en spændende historie, men i sandhedens interesse kan man ofte
konstatere, at de mange sunkne skatte, som skulle ligge i skibsvrag,
forsvinder i den blå luft, så snart man begynder at foretage en nærmere
undersøgelse.

Litteratur:
Teisen, Michael: Crescent. En Marinarkæologisk Undersøgelse. Skibshistorisk
Laboratorium.
Weawer, J.: Loss of his Majestyæs I late Ship Crescent. Naval Chronicle
1809. vol XXII
Ryan, A. N.: The Melancholy Fate of the Raltic Ships in 1811. Mariners
Mirror 1964.
Rieper-Holm, P. U.: De dykker efter tyve millioner. B.T. 14.7. 1970.
(c)Rettet den 16/04-1997. ANDERS CLAUSEN

Kildeopdatering fra UKHO / EMODnet

Registrering: UKHO 32422
Hentet: 23-09-2026

Kilde: UK Hydrographic Office via EMODnet Human Activities.

Dansk AI-referat

En historisk registrering beskriver HMS ST GEORGE som et britisk sejlskib, 53,9 m langt og 15,2 m bredt, med en tonnage på 1.950 efter skibsbyggernes målemetode. Skibet sank den 24. februar 1811. En indberetning fra 27. oktober 1983 angiver et område ud til 1.000 m fra stranden, fra 200 m nord til 500 m syd for ST GEORGE-mindestenen cirka 2 km syd for Torsminde, hvor dykning var forbudt. De foreliggende oplysninger dokumenterer ikke en fysisk undersøgt vragposition.

UKHO 32422: HMS ST GEORGE — originaloplysninger, kildehenvisning og licens.

Contains public sector information licensed under the Open Government Licence v3.0.