Svendborgsund "Kystbefragter"

ID: 375
21 - 0m 🚢 Sikker pos.🌊 Advanced dybde
Download PDF
Position & Dybde
Indlæser kort...

Indlæser 0 vrag...

Verificeret position Usikker position Vis vrag i nærheden 0 vrag vist
Kort over Svendborgsund "Kystbefragter"
Breddegrad (ED50)
54:37,13N
Længdegrad (ED50)
10:08,69E
Dybde (top)
21m
Dybde (bund)
0m
GPS (ED50)
54:37,133N 10:08,686E
GPS (WGS84)
54:37,094N 10:08,611E
Stævnretning
N/A
Afstand til kyst
6,8 km
Beskrivelse
Kilde: Bubblewatcher
Sikker position 54:37,094N 10:08,611E
(Oversat fra tysk)

Vraget af “Svendborgsund” hører til blandt de største vrag i den vestlige Østersø. De fleste dykkere kender det sandsynligvis blot under navnet “Svendborg”.

“Svendborgsund” blev bygget i Århus og fik ved en højtidelig dåb den 23. september 1964 navnet “Kenitha”. Den var planlagt som et kystmotorskib – et fartøj på ca. 299 BRT og omkring 60 meters længde. Tanken var, at den skulle supplere godstransporten mellem de mindre havnebyer i Nordsø- og Østersøområdet. Et typisk fartøj for sin tid.

I januar 1976 blev skibet solgt til den danske havneby Svendborg på øen Fyn og fik navnet “Hanne Stevens”. Et uddrag fra det danske skibsregister fra august 1977 dokumenterer, at skibet samme måned igen blev solgt – denne gang til kaptajn Knud Olsen i Svendborg – og at det siden da sejlede under navnet “Svendborgsund”.

Den rejse, som desværre også blev skibets sidste, skulle for det relativt unge fartøj føre en last humle (til ølbrygning) fra Nakskov i Danmark til Ruysbrock i Holland. I nytårsnatten 1978/79 kom skibet ud i ekstremt hårdt vejr, og især isdannelsen på overbygningen gjorde situationen livsfarlig for besætningen.

Besætningen forlod skibet, som sank den 2. januar 1979 cirka 9 sømil nord for Kiel Fyr. Svendborgsund ligger omtrent 4,60 sømil nordøst for Damp på en maksimal dybde af 24 meter over en meget mudret bund. Skroget ligger med kølen opad og er i Østersøens halvmørke skråt tiltet ca. 30° til 35° til siden.

Man kan se forstævnen med den anker, der stadig sidder på sin plads, og man kan også se skibsnavnet. Skroget er rigt bevokset med bløddyr og havliv, og man kan betragte rorbladet med roret – et motiv, der giver rigtig gode muligheder for fotografering. Tidligere var dette motiv endnu bedre, fordi propellen stadig sad på. Desværre blev skruen i sommeren 1996 bjærget af danske dykkere. I dag drejer den igen – nu under et næsten identisk dansk kystmotorskib.

Fordi vraget har en krængning mod styrbord, kan man dykke på bagbord side mellem havbunden og skibets ræling. På den måde når man frem til hoveddækket, og lidt længere henne kan man komme til lastrummet. Når man dykker ind dér, føles det som at befinde sig i en kæmpestor hule. Erfarne dykkere, der er helt sikre i deres opdriftskontrol, kan også trænge ind under brooverbygningen. Man kan stadig se enkelte rør, afløb og spor af, at væggene engang var malet i en maskingrøn farve.

Dykker man videre mod forstævnen, kan man svømme gennem hele lastrummet. Først dykker man ind i et dybt, sort hul – lampens skær rækker i starten ikke langt nok til at opfange bunden af tanken i lastrummet – men efter få sekunder ser man bunden. Følger man bunden, finder man udgangen: langs hele lastrummets længde skimtes et grønt lys mellem havbunden og skibets ræling, hvor Østersøens skær trænger ind.

I lastrummet ligger der stadig nogle planker, som sandsynligvis har hørt til lukeafdækningen. Foran, under bakken, hænger der stadig et stykke presenning, som blokerer for udsynet ind under bakken. Skubber man det lidt til side, får man frit udsyn ind under bakken, hvor en lille flok torsk ofte holder til. Man bør dog være meget forsigtig og sparsom med finnebevægelserne – ét slag for meget eller for kraftigt, og så er sigtbarheden væk.

Helt forrest ved skibets bov sidder bagbord anker stadig i sit ankerspil/ankerkløft (ankergattet). Det er et ideelt punkt til at kunne fastgøre en dykkerbåd.

På den højereliggende bagbord side, ved brovingen, findes skottet ind til broen. Det er let tilsandet, så man kan dykke cirka to meter ind. Til venstre går en nedgang op til den egentlige bro. Lige frem og til højre kommer man ind i den tidligere kabyssen og ind i en del af mandskabsindkvarteringen. Men pas på: med almindeligt dykkerudstyr er det ekstremt trangt – ikke noget for uøvede.

Rummene er tomme. Der er ingen skabe på væggene, ingen stole eller lignende – alt er for længst brudt sammen og er formentlig opløst over tid.

Positionslanterner og alt, hvad der ikke sad helt fast, er blevet demonteret af tidligere dykkere.

I den forreste del af brohuset kan man kigge ind i broen gennem to vinduer. Men bortset fra sand er der ikke meget spændende at se.

På agterskibet findes en nedgang på cirka 50 × 50 cm med en karm på cirka 30 cm. Den fører ned til maskinrummet eller rormaskinrummet. Til gennemsvømning er den desværre alt for smal og alt for lang.

Mange dykkere siger, at Svendborgsund er et kedeligt vrag – men det modsatte er ofte tilfældet. Man skal bare se ordentligt efter og tænke over det, man kigger på, for alt ligger jo på hovedet, og det kan let give orienteringsproblemer.

Rettet af Torben Wind Meyhoff 26-01-2026
Sidst rettet af: twm Dato: 26-01-2026
Kommentarer (3) Tilføj kommentar
Bubblewatcher 02-09-2009
Sichere Pos WGS 84 GPS D 54°37,094N 010°08,611E
Bubblewatcher 02-09-2009
Pos WGS 84 GPS D 54°37,094N 010°08,611E
Bubblewatcher 02-09-2009
Die Svendborgsund


Das Wrack der "Svendborgsund" gehört auch zu den größten Wracks in der westlichen Ostsee. Wahrscheinlich kennen die meisten Taucher es unter den Namen "Svendborg".
Die "Svendborgsund" wurde in Arhus gebaut und erhielt am 23. September 1964 bei einer feierlichen Taufe den Namen "Kenitha". Sie war als Küstenmotorschiff geplant, ein Fahrzeug von ca. 299 BRT und ca. 60 m Länge. Sie sollte den Frachtverkehr zwischen den kleinen Hafenstädten im Nord- und Ostseeraum ergänzen. Ein Fahrzeug von vielen in der damaligen Zeit. Im Januar 1976 wurde sie in die dänische Hafenstadt Svendborg, auf der Insel Fünen, verkauft und bekam den Namen "Hanne Stevens". Ein Auszug, vom August 1977, aus dem dänischen Schiffsregister beweist, daß das Schiff im gleichen Monat erneut an Kapitän Knud Olsen in Svendborg verkauft wurde und seitdem als "Svendborgsund" fuhr.

Die Reise, die leider auch ihre letzte wurde, sollte, für das rel. junge Schiff, mit einer Ladung Hopfen, zur Herstellung von Bier, von Nakskov in Dänemark nach Ruysbrock in Holland führen. In der Silvesternacht 1978/79 wurde das Schiff in sehr schwerem Wetter, vor allem durch die Vereisung der Aufbauten zu einer gefährlichen Falle für die Besatzung.
Die Crew verließ das Schiff, das am 2. Januar 1979 ungefähr 9 Seemeilen nördlich des Kieler Leuchtturms sank. Die Svendborgsund liegt ca. 4,60 nm nordöstlich von Damp in maximal 24m Wassertiefe auf stark schlammigem Grund. Der Schiffskörper liegt kieloben, ca. 30° bis 35° zur Seite geneigt im Dämmerlicht der Ostsee. Man kann den Vorsteven mit seinem noch an seinem Platz befindlichen Anker, sowie auch den Namen, den reich mit Blumentieren bewachsenen Schiffsrumpf, das Ruderblatt mit samt seiner Ruderhacke welche für Fotoaufnahmen ein wunderbares Motiv bildet, betrachten. Früher war dieses Motiv noch besser, da der Propeller noch an seinem Platz war. Leider wurde die Schraube im Sommer 1996 von dänischen Tauchern abgeborgen. Sie dreht sich heute wieder unter einem fast baugleichem dänischen Kümo.

Weil das Wrack eine Steuerbord Krängung hat, kann man auf der Backbordseite zwischen Meeresgrund und dem Schanzkleid des Schiffes tauchen. Man erreicht dadurch das Hauptdeck und etwas weiter den Laderaum des Schiffes. Wenn man dort eintaucht, ist es als wäre man in einer riesigen Höhle. Erfahrene Taucher, die auch sicher im Tarieren sind, können auch unter die Brückenaufbauten vordringen. Man sieht noch vereinzelt Rohre, Speitgatten und das die Wände ehemals mit maschinengrüner Farbe gestrichen waren. Taucht man weiter in Richtung Vorsteven, so kann man den gesamten Laderaum durchtauchen. Man taucht zuerst in ein tiefes schwarzes Loch, der Schein der Lampe reicht noch nicht weit genug um den Tankboden des Laderaums zuerfassen, aber dann, nach wenigen Sekunden sieht man den Boden des Laderaumes. Taucht man am Boden entlang erkennt man den Ausgang, denn auf der gesamten Länge des Laderaumes schimmert, zwischen Meeresgrund und dem Schanzkleid, der grüne Schein der Ostsee hindurch.
Im Laderaum liegen noch einige Bohlen, die wohl zur Lukenabdeckung gehörten. Vorne, unterhalb der Back, hängt noch ein Stück Persenningtuch herunter, welches den Blick unter die Back versperrt. Schiebt man es allerdings ein wenig beiseite, so gibt das Tuch den Blick unter die Back, wo meist ein kleiner Dorschschwarm sein zu Hause hat, frei. Man sollte allerdings mit seinen Flossenschlägen sehr vorsichtig und sehr sparsam sein, denn ein Schlag zuviel oder zu stark und schon ist es mit der Sicht vorbei. Vorn am Bug des Schiffes ist, immer noch in seiner Ankerklüse, der Backbordanker. Ein idealer Punkt um ein Tauchschiff daran befestigen zu können.
Auf der höhergelegenen Backbordseite in der Brückennock befindet sich das Schott zur Brücke, es ist leicht versandet, so daß man ungefähr zwei Meter weit eintauchen kann. Links geht es einen Niedergang hinauf zur eigentlichen Brücke, geradeaus und nach rechts kommt man in die ehemalige Kombüse und in einen Teil der Manschaftsunterkünfte. Aber Vorsicht mit normaler Tauchausrüstung ist es sehr, sehr eng. Nichts für ungeübte.
Die Räume sind leer. Keine Schränke an den Wänden, keine Stühle oder ähnliches, alles ist schon zerfallen und hat sich wohl aufgelöst.
Positionslaternen und alles was nicht Niet- und Nagelfest war, haben frühere Taucher demontiert.
Im vorderen Bereich des Brückenhauses kann man durch zwei Fenster in die Brücke sehen.
Aber außer Sand ist nichts aufregendes zu entdecken.
Auf dem Achterschiff gibt es einen Niedergang von ca. 50x50 cm mit einem Süll von ca. 30cm Höhe. Es ist ein Niedergang zum Maschinen- bzw. zum Rudermaschinenraum. Zum durchtauchen ist er leider viel zu eng und viel zu lang.
Viele Taucher sagen, daß die Svendborgsund ein langweiliges Wrack ist, aber das Gegenteil ist eher der Fall. Man muß nur richtig hinsehen und bei dem was man sieht auch einmal nachdenken um festzustellen was es ist, denn es ist ja alles auf den Kopf gedreht, dabei kann es leicht mal Schwierigkeiten mit der Orientierung geben.
QR-kode
QR-kode til Svendborgsund "Kystbefragter"

Svendborgsund "Kystbefragter"

Scan QR-koden for at åbne dette vrag på din mobil

Tip: Print QR-koden og sæt den på dit dykkerudstyr for hurtig adgang til vrag-info før dyk!

An error has occurred. This application may no longer respond until reloaded. Reload 🗙