Originaloplysninger og gemte kildeversioner, adskilt fra vragets beskrivelse.
En kobling til en kildepost er ikke i sig selv dokumentation for vragets identitet.
Vragets position og kildepositioner
Kortet sammenligner vragets aktuelle position med positionen i hver aktivt koblet kildes aktuelt valgte version. Vragets position flyttes ikke. Stiplede linjer viser kun registrerede relationer, ikke bekræftet identitet eller positionssikkerhed.
Ældre versioner og historiske positionsvarianter vises ikke som ekstra fund. Åbn den enkelte kilde for at se dens versioner og historiske positioner.
1 kildeposition ligger mindre end 1 meter fra vragets position. De vises oven i hinanden. Zoom ind på vraget eller vælg tallet på kortet for at se posterne.
Kilde Vragets positionStiplede linjer: kun relation
Ingen afstandsgrænse eller antalsgrænse. Også fjerne kilder og kilder uden position er med i tabellen. Positionsforskellen er afstanden i km fra vragets position, ikke et mål for usikkerhed.
Aktuelle kildeversioner sammenlignet med vragets position
Gemt dansk AI-referat: Vraget ligger nordvest for Lilla Björkholmen i Pukaviksbugten og er spredt over et cirka 10 meter langt område. Det består af et sammenhængende parti af spanter og bundstokke, to løse bordplanker, tre løse spanter samt et stævnknæ. Ved vraget blev der fundet en større mængde kalksten, som kan have været last eller ballast. Fundet blev gjort i 1982 under en afsøgning af havbunden mellem broerne ud for Pukaviks bådeværft, hvor Pukaviks middelalderlige havn formodes at have ligget. En lokal bådebygger havde oplyst, at der skulle ligge et vrag 100–200 meter øst for værftet, og at dele af det var blevet sprængt og bjærget i begyndelsen af 1950’erne. På grund af positionen er det sandsynligt, at det fundne vrag er det samme. Vragdelene kan muligvis også hænge sammen med dele, der blev fundet uden for havnen ved samme inventering. Den mudrede havbund forhindrede en nærmere undersøgelse, men dele af vraget blev skitseret og fotograferet. Fra middelalderen til omkring 1660 var Pukavik en af regionens større bondehavne og lastepladser.
Gemt dansk AI-referat: I 1982 blev havbunden mellem broerne ud for Pukaviks bådeværft undersøgt forud for en planlagt uddybning, fordi området blev antaget at svare til Pukaviks middelalderlige havn. Omkring 10 meter fra stranden fandt Kystbevogtningen spredte dele af et trævrag. Først var kun ét spant synligt, cirka 15 cm over havbunden, men ved spuling blev flere dele frilagt ned til 30 cm under bunden. Fundet bestod af to spant på henholdsvis 2 og 2,5 meter, begge 25 × 20 cm, samt tre 20 cm brede og 3,5 cm tykke bordplanker. Mellem spanterne lå cementklumper og en klæbrig masse, sandsynligvis tjære. To bordplanker lå under spant og cement, så længden ikke kunne fastslås; den tredje lå løst cirka 2 meter fra det ene spant og var 2 meter lang. Prøver blev sendt til länsstyrelsen, mens vragdelene blev efterladt på stedet, men de blev sandsynligvis senere fjernet ved uddybningen. Delene blev antaget at stamme fra bådeværftet, men kan også have tilhørt et vrag, som efter mundtlige oplysninger lå 100–200 meter øst for værftet og blev sprængt og delvist bjærget i 1950’erne. Pukavik var fra middelalderen til omkring 1660 en af regionens større bondehavne og ladepladser, og den middelalderlige havn formodes at have ligget dér, hvor bådeværftet lå i 1980’erne.