RAA_VRAK · RAÄ L1955:4074 · PUBLISHED
var bestyckat med 107 kanoner och hade en besättning på 800 man, Borgholm
Aktuelle kildeoplysninger. Ingen kendt gemt revision for den aktuelle kobling; oplysningerne dokumenterer ikke kildens indhold på koblingstidspunktet.
Tidspunktet for den oprindelige kobling er ukendt (ældre kobling).
Gemt dansk AI-referat: Orlogsskibet Mars, også kaldet Jutehataren og Makalös, var Erik XIV’s flagskib og et for sin tid usædvanligt stort, kravellbygget sejlskib. Det var bestykket med 107 kanoner. Registreringen angiver en besætning på 800 mand, mens en senere analyse anslår, at omkring 670 personer, inklusive soldater, befandt sig om bord. I 1564 deltog Mars i det todages søslag mod den dansk-lybske flåde ved Ölands nordlige odde. Slaget endte med svensk nederlag. Ifølge overleveringen mistede Mars evnen til at manøvrere, hvorefter fjenden omringede skibet og forsøgte at erobre det. Svenskerne under admiral Jakob Bagge gjorde hård modstand, men Mars brød i brand og eksploderede. Størstedelen af den svenske besætning og formentlig også mange soldater fra de fjendtlige skibe, som havde entret Mars, gik ned med skibet. Der er observeret menneskeknogler på havbunden ved vraget. Godt to tredjedele af skroget er bevaret fra agterstævnen og frem. Bagbordssiden er næsten intakt, styrbordssiden er faldet ud, og agterpartiet med kajut er forholdsvis velbevaret, mens forskibet hovedsageligt består af fragmenter. Skadernes fordeling stemmer med beretningen om, at krudtkammeret i forskibet eksploderede, og at fokkemasten blev slynget bort. Mindst 50 smedede og kammerladte kanoner ligger spredt på vragstedet, og flere sidder fortsat i kanonportene. På nogle løb ses Erik XIV’s våbenskjold med den dobbelte vasakærv, og én kanon er identificeret som en unik 20-punds notslange, der blev bragt om bord i maj 1564. Skrogets udformning og kanonerne gør, at vraget med meget stor sandsynlighed er Mars.
0 gemte kildeversioner · Læs hele kilden og se versioner