RAA_VRAK · RAÄ L1996:6604 · PUBLISHED
medan den norra delen förefaller vara en babordsida till denna botten, Varberg
Aktuelle kildeoplysninger. Ingen kendt gemt revision for den aktuelle kobling; oplysningerne dokumenterer ikke kildens indhold på koblingstidspunktet.
Tidspunktet for den oprindelige kobling er ukendt (ældre kobling).
Gemt dansk AI-referat: Vraget blev fundet i august 2002 af sportsdykkerne Peter Atkinson og Mikael Bengtsson omkring 100 meter fra land ud for Majas café i Apelviken. Trods opfordringer om at lade vraget ligge blev flere skibstømmer bjærget af privatpersoner; en bundstok blev senere afleveret til Länsmuseet Varberg. Marinarkæologer fra Göteborgs universitet besigtigede vraget, og dendrokronologiske prøver samt oplysninger om forlis førte først til en identifikation som Cupido. Denne identifikation blev i 2004 bestridt af amatørforskeren Björn Gustavsson, fordi dateringen, den klinkbyggede konstruktion og andre omstændigheder ikke stemte med Cupido. Ingen af de kendte forlisoplysninger fra Apelviken syntes at passe på vraget. På baggrund af vindforholdene før fundet, vragets tilstand og forholdene på stedet foreslog Gustavsson, at det kan være kommet andetsteds fra og muligvis sat i bevægelse efter ændringer af havbunden som følge af uddybning uden for Varbergs havn. Der findes vidneudsagn om, at vraget var synligt i 1960'erne, men angreb af pæleorm viser, at det tidligere har været mindre blotlagt. Det klinkbyggede træsejlskib ligger på sandbund på 1,5-1,8 meters dybde med agterenden mod vest og stævnen mod stranden. Vraget består af en 13,15 meter lang bundsektion, cirka 3,90 meter bred midtskibs, samt en 10,7 × 2,3 meter stor del, der synes at være bagbordssiden. Under denne ligger yderligere dele af klædningen. En stævn af tilsyneladende egetræ er bevaret ved agterenden, mens kølen var dækket af sand ved besigtigelsen. Spanterne er hovedsageligt af eg, bordene overvejende af fyr og samlet med trædyvler og jernsøm. Sten med en diameter på 5-20 cm mellem spanterne synes at have været ballast. Kølsonen er 8,11 meter lang, og mastesporet er dannet af to trekantede klodser, som er sømmet på den. Syv dendrokronologiske prøver gav beregnede fældningsår mellem 1844 og 1882; Hans Lindersson vurderede, at fartøjet sandsynligvis blev bygget i begyndelsen af 1850'erne, dog efter 1851.
0 gemte kildeversioner · Læs hele kilden og se versioner