RAA_VRAK · RAÄ L1978:1899 · PUBLISHED
bedöms ha sjunkit ned ungefär tre meter i bottnen, Karlskrona
Aktuelle kildeoplysninger. Ingen kendt gemt revision for den aktuelle kobling; oplysningerne dokumenterer ikke kildens indhold på koblingstidspunktet.
Tidspunktet for den oprindelige kobling er ukendt (ældre kobling).
Gemt dansk AI-referat: Fløjteskibet Constantia var omkring 40 meter langt, kravellbygget af træ, sejlførende og bevæbnet med 24 kanoner. I april 1675 blev det sammen med pinassen Caritas sendt på patrulje i den sydlige Østersø for at overvåge farvandet og kapre fjendtlige handelsskibe. Begge skibe var under Pål Rumps kommando. Den 30. marts 1676 fik en dansk flåde på 14 skibe ved Bornholm efterretning om de svenske fartøjer, og den 21. april sejlede flåden under admiral Niels Juel mod Hanö. Næste dag fik danskerne skibene i sigte og indledte en jagt. I øst-sydøstlig vind forsøgte svenskerne at nå Kalmar, hvor slottets kanoner kunne yde beskyttelse, men den hurtigere danske flåde afskar dem i Blekinges østlige skærgård. Om eftermiddagen den 22. april varpede de svenske skibe ind bag Utlängan ved Stenshamn, mens Pål Rump sendte bud til Kalmar efter forstærkning. Den 23. april lod Niels Juel orlogsskibene Gyldenløve og Svenska Falk blokere østsiden af Utlängan og gav ordre til angreb. Pål Rump trak skibene længere ind, men danskerne fulgte efter. Da mørket faldt på, og kanonilden begyndte, forlod svenskerne deres skibe, og Pål Rump beordrede krudtkammeret antændt. Constantia eksploderede. Danskerne roede derefter mod Caritas, hvor løjtnant Hans Bertelsen som den første gik om bord og opdagede en brændende lunte, der snart ville antænde krudtet. Han huggede den over, så skibet blev erobret og siden kaldt Svenska Caritas. Vraget af Constantia blev lokaliseret i 1930’erne, men positionen gik tabt, indtil dykkerklubben DIB genfandt det i 1970 og foretog en marinarkæologisk undersøgelse. Da sten blev fjernet fra dele af vraget, fandt man et meget velbevaret nedre dæk med rester af en kabys; skrogsiderne var bevaret til lidt over dækket. Vraget målte omkring 30 meter på havbunden. Fundene omfattede blandt andet keramik, kridtpibefragmenter, tre musketkugler af bly, jernkugler, trædele og blokskiver. Vraget er dækket af adskillige tons sten, som lokalbefolkningen har kastet ned, og vurderes at være sunket cirka tre meter ned i havbunden. En undersøgelse i august 2023 viste, at det er stærkt nedbrudt efter eksplosionen, is- og bølgebevægelser samt talrige bjærgninger, men fortsat har et stort arkæologisk potentiale.
0 gemte kildeversioner · Læs hele kilden og se versioner