RAA_VRAK · RAÄ L1960:6072 · PUBLISHED
fångats upp av en salt undervattensström och förts in mot land, Öckerö
Aktuelle kildeoplysninger. Ingen kendt gemt revision for den aktuelle kobling; oplysningerne dokumenterer ikke kildens indhold på koblingstidspunktet.
Tidspunktet for den oprindelige kobling er ukendt (ældre kobling).
Gemt dansk AI-referat: Fundstedet sydøst for skæret Grytan, øst for Bolleskären og vest for Hönö, er muligvis resterne af LOVISA ULRICA. Der er ikke bevaret dele af skibskonstruktionen, men i 1989 lå omkring 16 cirka 2 m lange kanoner delvist nedsunket på havbunden sammen med to tøndelignende genstande og mindre rustne jerngenstande. I 1961 blev tre-fire jernkanoner, en hagebøsse, kanonkugler og jerngryder bjærget, heriblandt en kedel på 500-600 liter. LOVISA ULRICA blev påbegyndt i 1757 som et linjeskib med 50 kanoner, men blev overtaget af Svenska Ostindiska Compagniet og foretog fra 1766 fire rejser til Kina. Som ostindiefarer målte hun 44,1 × 11,1 m, havde en dybgang på 5,85 m og en besætning på 140 mand. Kronen købte det slidte skib i 1786, og i foråret 1790 blev det ombygget til et todækket linjeskib med 60 kanoner, men nåede aldrig at blive fuldt udrustet. Efter deltagelse i krigen ved Svensksund krydsede hun den 8. august 1790 sydpå. Efter en vending over på styrbords halse opstod en læk forude om bagbord, og skibet begyndte at tage vand ind. Besætningen pumpede, affyrede nødskud og satte kurs mod land. Da skibet fik slagside til bagbord og lå dybt med stævnen, blev der givet ordre til at kaste de forreste kanoner og ankrene over bord, flytte kanoner agterud og mod styrbord samt sætte bådene ud. Panik gjorde ordregivningen vanskelig; barkassen kom aldrig i vandet, og den overfyldte otteårede båd kæntrede under nedfiringen. Officererne forlod i hemmelighed skibet i en slup agter. Mindre end en time efter lækagens opståen kæntrede og sank LOVISA ULRICA. Både fra nærliggende skibe reddede 84 af den næsten 400 mand store besætning. Officielt mente man, at kanoner stuvet i forskibet var kommet i bevægelse under vendingen og havde slået hul i det rådangrebne skrog. Skibets store egenvægt, overlast og midlertidigt tætnede nedre kanonporte under vandlinjen bidrog sandsynligvis. Da forliset blev antaget at være sket omkring 15 sømil fra Vinga, er kanonerne ved Bolleskären blevet forklaret med, at vraget kan være ført ind mod land af en salt undervandsstrøm; en anden mulighed er, at skibet nåede længere ind, før det sank.
0 gemte kildeversioner · Læs hele kilden og se versioner