Blinkerwall. Stenalderanlæg

Blinkerwall er en 971 meter lang stenrække på bunden af Østersøen, omkring 10 kilometer nordvest for Rerik i Mecklenburg Bugt. Den ligger på 21–21,5 meters dybde og består af 1.673 kortlagte sten. Stenrækken er normalt under én meter høj og op til omkring to meter bred.

Mindre sten forbinder store kampesten, som allerede lå i landskabet. Flere af de største sten ligger netop dér, hvor rækken skifter retning. Den regelmæssige opbygning taler ifølge forskerne for, at anlægget er menneskeskabt frem for dannet af naturlige processer.

Den førende fortolkning er, at Blinkerwall var et jagtanlæg til rensdyr. Da det blev bygget, var området tørt land ved en sø eller et vådområde. Stenrækken kan have ledt dyrene ind i en snæver passage mellem volden og søbredden eller ud i vandet, hvor jægerne lettere kunne nedlægge dem.

Anlægget vurderes at være mere end 10.000 år gammelt. Området blev endeligt oversvømmet for omkring 8.500 år siden under Østersøens udvikling efter istiden. Den præcise byggealder og anvendelse er fortsat under undersøgelse.

Stenrækken blev opdaget ved kortlægning med multibeam-ekkolod i september 2021. Efterfølgende undersøgelser har omfattet forskningsdykning, detaljerede sonaropmålinger og 3D-modellering. Resultaterne blev offentliggjort i 2024. Blinkerwall undersøges videre i forskningsprojektet SEASCAPE.