RAA_VRAK · RAÄ L1955:2457 · PUBLISHED
Desi, Västervik
Gemt dansk AI-referat: Lastskibet Luleå blev søsat 17. juni 1922 og leveret til TGO 23. september samme år. Det var opkaldt efter malmbanens endepunkt ved Den Botniske Bugt og havde to sekscylindrede dieselmotorer fra Götaverken på tilsammen 2.600 hk, som gav 11 knob. Skibet var gennem årene involveret i flere kollisioner, blandt andet med den tyske damper Desi i 1928. Under Anden Verdenskrig sejlede Luleå på den risikable jernmalmsrute mellem Sverige og Tyskland. På sin sidste rejse indgik skibet på grund af ubådsfaren i en konvoj på 29 fartøjer, eskorteret af blandt andre de svenske patruljebåde Jägaren og Snapphanen samt svenske militærfly. På svensk farvand ud for Idö i Västerviks skærgård affyrede en ubåd to torpedoer mod Luleå. Lodsen så torpedosporene, men kunne ikke nå at undvige. Den ene torpedo passerede foran skibet, mens den anden ramte bagbord side ved lastrum nummer to i forskibet og rev et cirka 10 × 10 meter stort hul. Eksplosionen sønderrev stævnen, og dampkedlerne eksploderede, da koldt vand strømmede ind. Vragdele blev slynget omkring og knuste redningsbådene. Luleå sank med stævnen først på blot ét minut. Andenmaskinmester Jonas Wennerström nåede i mørket at standse begge motorer, så de skibbrudne ikke blev trukket ned af propellernes hvirvler, men flere blev alligevel suget under, mens andre omkom ved eksplosionen eller ikke nåede ud. Overlevende samlede to provisoriske redningsfartøjer af sammenbundne olietønder og planker, hvorefter både fra konvojens øvrige skibe kom til. Lodsen og 26 besætningsmedlemmer blev reddet; otte, heriblandt kaptajn Ernest Hugo Ragnar Westin, omkom. Hans lig drev senere i land ved Västervik. Svenskerne kastede mere end 20 dybdebomber, men ubåden S 7 undslap. En torpedodel med stjerne, tal og russiske bogstaver blev senere fundet ved vraget, og det viste sig, at den sovjetiske ubåd S 7 under S. P. Lisin havde sænket Luleå og få dage tidligere også SS Margareta. Vraget stod først så højt på havbunden, at dele af broen og masterne ragede over vandet. I 1952 blev store dele ophugningsbjærget, blandt andet stævn, agterparti og overbygninger. Tilbage ligger især spredte og forvredne stålplader, skrogsider og store mængder jernmalm; bagbord skrogside rejser sig næsten 10 meter over havbunden.
1 gemte kildeversioner · Læs hele kilden og se versioner