Kilde:$.Artikel om Bornholm i bladet DYK! nr 7/1996
Hvis man vil dykke ud for Helligdomsklippen, er der dømt både slæbning og
klatring. Der er nemlig 300 meter til vandet på denne nordlige, stejle
kyststrækning. Men denne korte anstrengelse lønner sig absolut! Snart svæver
man gennem det klare vand foran Kærteklippen. Her falder blide sandskråninger mod dybet, mens kysten derimod består af bizarre,
ufremkommelige klipper. Først og fremmest hvor disse klippers nederste del
forsvinder i sand-bunden, finder man mellem de fåtallige små tangbuske
ålekvabben, der er speciel ved, at den føder levende unger. Denne fisk med
sine svulmende læber ser man kun sjældent om dagen, den går nemlig først på
jagt, når det bliver mørkt.
Ud for Helligdommen er det tydeligt, at siden af saltvandsfisk, som torsk, fladfisk og tobis, ser vi ferskvandsfisk
som barser, skaller og aborre. Også de sidstnævnte arter kan ligesom den
kæmpestore brakvandsgedde lege i Østersøen.
Ved Helligdommen udspringer der efter sigende en hellig kilde, og
klippekystens særlige form har en stor tilknytning til øens mange sagn. Lige
så mystisk er der også længere ude over Østersøens sandbund. Derude ligge
der talrige mandshøje vandreblokke, som om de er smidt der tilfældigt, men
ind imellem ser det også ud, som om der er system i blokkene. Tit ligger
klippestykkerne i en stor cirkel, som om de markerer en del af et gammelt
nordisk tingsted...
(c)Rettet den 09/10-1996. ANDERS CLAUSEN
|
|
