Kilde:$.Dana Blev tidligere kaldet Thorbjørne Trawler. ældre trawler af stål ca 35 meter lang og 5 meter bred. Der er et stort styrhus agter og lasteluger, spil og skylights på dækket. Stævnen er overdækket, kaldes en "hvalbak". Stævnen er noget smadret . Agter er skibet "hækbygget", en udfaldende skrå hæk ligesom på ældre dampskibe. Der er ror og jernskrue på skibet. Kilde:$.Allan Jensen http://vrag.dk (feb 1999) Bygget i 1907 hos J.C.Tecklenborg A.G. Geestemnde , var på 276 brt. 40,36 m. lang og 7,13 m. bred , sænket af unavn -givne Engelske destroyere d. 15.4.1918 DEN TYSKE TRAWLERFLPå grund af krigen var en del af den Tyske Nordsøfiskeflåde trukket ind i Kattegat, hvor de var nemmere at beskytte imod fjendtlige angreb. Den Tyske hær var travlt beskæftiget på den tid ,og det var af stor betydning at der blev skaffet proteinrig kost til de mange Tyske soldater ved fronten ,tørret torsk var en vigtig del af kosten , såvel for soldaterne som for den forarmede civilbefolkning , dette var Englænderne udmærket klar over , så de sænkede gerne Tyske fiskeskibe når lejligheden bød sig , under påskud af at der var tale om vagtskibe eller mineryddere ,for uden mad og drikke . Englænderne foretog flere togter ned i Kattegat fra efteråret 1917 og til krigens slutning , dels for at rekognoscere , men også for at lægge størst muligt pres på de i forvejen trængte Tyskere , det gjorde de bl.a. ved at lægge flere minespærringer ved Skagen og Læsø , dette var ikke ufarligt da også Tyskerne patruljerede her bl.a. med ubåde . I et tilfælde , d. 2.11.1917 havde Englænderne samtidig held til at sænke en Tysk hjælpekrydser og otte trawlere , og et halvt år efter, d. 15.4.1918 måtte ti Tyske trawlere lide samme skæbne . Ved denne lejlighed var det nær kommet til kamp , fordi 3 trawlere der flygtede ned gennem Øresund , meldte det passerede til en Tysk krydser og to ubåde som lå ved Helsingør , disse opnåede dog ikke kontakt med de Engelske skibe . Der skulle gå mange år før nogen igen interesserede sig for de sunkne skibe , men i dag er flere af dem blandt Kattegats populæreste vrag . Jeg har her forsøgt at give et indtryk af , dels hvad der skete dengang , hvilke skibe det drejer sig om og hvor de befinder sig i dag . Vragene er identificeret på baggrund af fund som jeg selv og andre dykkere har gjort gennem årene , i de fleste tilfælde har enten skibsklokken eller byggepladen fastslået identiteten , men også skibstyper samt godkendelsesmærker i lanterner og kompas har jeg brugt , kun i tre tilfælde har jeg efter opmålinger navngivet vragene med kvalificerede gæt. (c)Rettet den 07/12-2000. ANDERS CLAUSEN
|
|