Expres

ID: 1364
Land ved nærmeste kyst: Danmark (DK) 19–21 m✓ Verificeret position📍 Tæt på kysten
QR-kode til Expres

Expres, bygget af eg i 1887, sprang læk i stiv vestlig kuling og sank ved Brandsø den 3. august 1936. Besætningen nåede i jollen, inden skibet gik ned. Vraget ligger på 19–21 meters dybde med forstævnen mod nord; foran det stenfyldte lastrum står et kraftigt spil, og bag lastrummet ses en encylindret glødehovedmotor. Agter for motoren bliver vraget svært at følge på mudderbunden. Nordgående strøm i overfladen kan gøre vraget vanskeligt at finde, selv når der er næsten roligt ved bunden.

Position & Dybde
Kort over Expres

WGS84

Beregnet

55:21,820N 9:46,136E

ED50

55:21,86N 9:46,21E

Vragdata

Dybde (top)
19 m
Dybde (bund)
21 m
Stævnretning
360
Afstand til kyst
1,1 km
Sikker position
Om koordinaterne

Beregnet WGS84-visning. GPS-formatet er beregnet fra gemte WGS84-decimaler, som kan stamme fra ED50. Det oprindelige datum er ikke særskilt gemt.

WGS84, decimaler: 55,363672° N, 9,768939° E

ED50 og WGS84 er forskellige referencesystemer. Brug ikke ED50-tal som WGS84.

Omregning er ikke en ny bekræftelse.

Kildepositioner og tidligere positioner

Kildepositioner

Indlæser kildepositioner…

Tidligere positioner

Versionsdatoer — ikke bekræftede måledatoer.

Indlæser gemte positioner…

Beskrivelse

Kilde:$.Bjarne Holm, Vamdrup Stævn i 360 grader
Vraget ligger med forstævnen mod nord, stævntræet er faldet fra hinanden, og
der står et kraftigt spil foran lastrummet. Lasten er fyldt godt op med sten.
Bag lastrummet ses en encylindret glødehovedmotor med stort svinghjul. Fra
motor og bagud bliver vraget meget defust, og pludselig er man ude på mudder-
bund og kan ikke finde vraget.
I overfladen er der ofte nordgående strøm, som kan være meget drilsk når man
skal finde vraget, men selv med meget strøm i overfladen er det næsten roligt
på bunden.

M/Jt EXPRES af Sønderborg, 32 BRT. Bygget 1887 af Eg. På rejse fra Thorøhus
til Middelfart med last af Grus. Sprunget læk, sunket og forlist i Lillebælt
d.3.8.1936.

Søforklaring og Søforhør i Sønderborg 7/8-1936:
Kl. 1800 passerede EXPRES den røde 1-kost N< for Bogø. Fra denne plads
styredes NV. Det blæste en stiv vestlig kuling. Kl. 1815 opdagedes det, at
skibet var blevet læk, pumpen holdtes gående, og kursen ændredes vest over
mod Brandsø. Kl. 1835 bjergedes storsejlet, og der gjordes klar til at kaste
lasten over bord. Motoren gik imidlertid i stå på grund af vandet i skibet.
EXPRES blev opankret, og da det viste sigumuligt at holde skibet flydende
på pumpen, gik besætningen i jollen, og kort efter, kl. 1900, sank EXPRES
på ca. 55:22æ 9:44æ7" på ca. 20 meter vand.

Søretten har intet udtalt om årsagen til, at skibet sprang læk. Ministeriet
må efter det i sagen oplyst antage at skibet har arbejdet sig læk i søen.

Kolding Folkeblad, Tirsdag d. 4/8 1936.
Dramatisk Forlis ved Brandsø.
I sin Befippelse gav Skipsdrengen Slip paa Jollen, saa de tre Mænd nær var
druknet.
I Gaard Eftermiddags er der ved Brandsø sket et Forlis, hvorved Motoryachten
"Ekspres", tilhørende Stenfisker Geertsen, Sønderborg, er gaaet ned, Skibets
Mandskab blev reddet under yderst dramatiske Omstændigheder.
Skibet var paa Vej fra Thorsminde med Ral til Middelfart og førtes af Skipper
Breiner, Sønderborg. Om Bord var endvidere Skibets Ejer og en Dreng, Carl
Bergmann, Sønderborg. Udfor Brandsø sprang Skibet pludselig læk, vistnok fordi
en særlig kraftig Sø slog ind over det, og i løbet af et Kvarter gik Skibet
ned. Da Ejeren indsaa, at Skibet ikke kunde reddes, raabte han til Drengen om
at løsne Jollen, saa de kunde redde sig i den, men i sin Befippelse bjorde
Drengen noget, som paa et hængende Haar havde kostet dem allesammen Livet. Han
slap nemlig Fortøjningslinen, saa den lille Baad af den stærke Strøm hurtigt
blev ført bort.
Uden at betænke sig smed Geertsen Gummistøvlerne og det meste af Tøjet og
sprang ud efter Baaden. Men det blev en baade lang og besværlig Svømmetur,
fordi Baaden drev bort næsten lige saa hurtigt, som Geertsen kunde svømme. Til
sidst naaede han den dog, men var saa udmattet, at han kun med største Besvær
kunde kravle op i den. Han naaede lige at faa roet tilbage til Skibet og faa
de to andre om Bord, inden Motoryachten sank. De tre Mænd i Baaden hørte en
voldsom Bragen, da deres Skib var gaaet ned, og mener derfor, at "Ekspres" er
brækket midt over. Ejeren lider et meget stort Tab, da Skibet, hvis Værdi er
ca. 14.000 Kr., ikke var forsikret.
"Ekspres" ligger paa 30 Meter Vand, og Svitsers Bjergningsselskab forlangte
5000Kr. for at hæve Skibet, saa det blev straks opgivet.

Telefon-Meddelelse fra Fyrdirektoratet den 4/8 1936 Kl. 1200:
Telegram D.D. fra Sønderborg:
Stenfisker No. 1208, Jagt Expres, Sønderborg, forlist ca. Bredde 55 22æ, Læng-
de 90 44,7æ, ligger antagelig farligt for Sejlads. Skibets Rigning fra Kølen
ca. 17m. Strandingsskema fælger. Vraget vil blive eftersøgt.
379 Søkort-Arkivet 1936. Indført i Vragbog L.No. 1777.

Telefon-Meddelelse fra E-Stationen den 7/8 1936 Kl. 1010:
Telegram D.D. Kl. 0926 fra "Argus":
Vragets Plads 55 21æ46"N. 9 46æ15"E. Dybde over Mastetop, der staar lodret,
6 m, over Klyverbom 16 m, mindste Dybde over Skroget 17 m, Vanddybde ved Vra-
get 21 m. Agterskibet delvis ødelagt. Ejeren, Th. Geertsen, Perlegade 96, Søn-
derborg, der var til Stede i Gaar, ønsker eventuelt st bjærge Motoren m.m.
Strømmen nu for stærk til Arbejder paa Bunden. Udlægger Vragafmærkning.

7/8 1936 Kl. 1140.
Meddelt telefonisk Fyrdirektøren efter Aftale med Viceadmiralen, at Argus faar
Ordre om at fjerne Masten, saafremt det kan gøres uden at beskadige Skrog el-
ler Motor og saaledes, at der skabes en Vanddybde paa ca. 14 m. I saa Fald
inddrages Vragsfmærkningen og en Klodsbøje anbringes af Hensyn til Ejerens
eventuelle Bjærgningsforsøg af Motoren.Fyrdirektoratet underretter Ejeren om
de Foranstaltninger, der bliver truffet. Sign. H-J.

Fyrinspektionsskibet Argus, Store Bælt, den 10. August 1936.
Til Fyrdirektøren.
Herved tillader jeg mig at indsende Rapport over Eftersøgning m.m. af Vraget
af Stenfisker "Expres" af Sønderborg.
Vraget fandtes den 6/8 paa Pladsen 55 21æ(46") N.Br. 9 46æ(15") E.L. staaende
paa Bunden med Masten nærlig lodret, 6 m Vand over Mastetoppen. Vraglystønde
og Vragvager udlagdes henholdsvis ca. 100 m og ca. 40 m SW for Vraget.
Den 8/8 udtoges Masten, denne samt Gaffel, Bom og Ladebom tilligemed Storsejl
og Grab Bjergedes om Bord i "Argus" og medtoges til København; Vragafmærknin-
gen inddroges og en Bøje (Træklods) sattes fast i Vraget.
Mindste Dybde over Vradet er 17 m, Vanddybde 21 m.
Ejeren af Skibet er Hr. Th. Geertsen, Perlegade 96, Sønderborg. Sign.(Vedel)
A.Nr.3500. Jr.Nr.288/1936.
(c)Rettet den 31/03-1997. ANDERS CLAUSEN

Kildeopdatering fra UKHO / EMODnet

Registrering: UKHO 31669
Hentet: 23-09-2026

Kilde: UK Hydrographic Office via EMODnet Human Activities.

Dansk AI-referat

En dansk efterretning af 21. august 1936 angav et vrag med en dybde på 16,4 m ved 55°21′46″N, 09°46′15″E. Den 3. februar 1953 blev vraget angivet med en dybde på 17 m. Det fremgår ikke, hvilket fartøj der er tale om, eller om positionen er bekræftet ved en fysisk undersøgelse.

UKHO 31669: Unavngivet UKHO-vrag 31669 — originaloplysninger, kildehenvisning og licens.

Contains public sector information licensed under the Open Government Licence v3.0.

Sidst rettet af: twm Dato: 24-09-2026
Kommentarer (0) Tilføj kommentar

Ingen kommentarer endnu. Del din oplevelse!

QR-kode til Expres

Expres

Scan QR-koden for at åbne dette vrag på din mobil

Tip: Print QR-koden og sæt den på dit dykkerudstyr for hurtig adgang til vrag-info før dyk!