Cimbria S/S

Kilde:$.Artikel i bladet DYK april 2000 af Peter Maangnesen
Hjemover mod Hundested efter en masse gode dykninger på vrag i området af St.
Middelgrunden og Anholt er sidste dykning planlagt til vraget af den lille
cernentdamper Cimbria, der ligger 12 sømil Nord af Hesselø. Det er maj måned,
solen står højt og ikke en vind rører sig - perfekt dykker vejr. Nu skal
vraget bare findes. Allerede i første oversejling på positionen viser vraget
sig på ekkoloddet, så bundtovet sættes og dykning påbegyndes.
Da springlaget passeres i 13 meters dybde bliver sigten god og konturen af
vraget, kan ses som en mørk skygge. Landing sker på styrbord side af
lastrummet, dybdemåleren viser 24 meter, så nu er der ikke andet for at svømme
på opdagelse. Vraget af CIMBRIA står ret op på 28 meters dybde og lodder 6
meter på det højeste. Vi starter med at svømme mod stævnen henover lastrummet,
hvori der ligger størknet cement. Fra lastrummets mørke følger nysgerrige
blikke de forbipasserende dykkere, jo liv er der meget af. Helt ude for står
ankerspillet flot begroet og skibets to ankre hænger på hver sin side af
stævnen. På vej ned mod agterenden passeres det sted hvor træstyrehuset en
gang har stået, men dette er for længst smuldret væk. Herfra er der nu
mulighed for at dykke ned og bese den store compounddampmaskine og kedlen og
videre op i et kabyslignende rum Efter indenbordsdykket er det bare at lade
sig falde udover den rustne skibsside og derefter ned og se på den store
flotte messingskrue. Det at bevæge sig vægtløs rundt om et skibsvrag er altid
en fascinerende oplevelse, især hvis vraget er flot.
Begroningen på CIMBRIA er flot 6 varieret, dybden er god, da du har masser
af bundtid og samtidig er vraget ikke mere end 30 meter langt, så der er
masser af tid til fordybelse. Overalt på vraget er der mange store
taskekrabber, sej, torsk og havkatte. Et inspektions dyk rundt om vraget helt
nede ved bunden kan også lade sig gøre da havbunden består af lys sandbund -
herude ligger også noget af den gamle rigning fra mastekranen. Det ses
tydeligt, at CIMBRIA er kendt af andre end dykkere, da der sidder rester af
mistede trawl både for og agter og mange store fiskepirke hænger rundt omkring
i vragdelene.
Dykkertiden iler afsted, så alt for hurtigt skal opstigningen til at finde
sted. Det at stige op langs "Navlestrengen" til det levende skib og langsomt
mærke det varme overfladevand er altid behageligt efter en god dykning. Vel
ankommet tilbage på dykkerskibet og en god snak, om hvad vi hver især har
oplevet kan der endnu skrives et godt dykkermål ind i logbogen, mens vi sejler
Sydpå mod Hundested. Logbogsnotat: CIMBRIA, et lille interessant og intakt
skibsvrag, som helt klart er en dykning eller flere værd.
Det er i øvrigt sjovt at iagttage at skibet er lastet med cement i sække, der
står nemlig i fragtpapirerne at lasten var cement i løs tilstand. Forklaringen
er nok den, at de har lagt cementsække over den løse cement, for at holde på
det og dermed undgå at lasten forskubber sig.


Historien om skibet:
Avisoverskrift den 30. juli 1933: "Dansk damper med 7 mand ombord
forsvundet".
Ingen har set cementdamperen CIMBRIA siden den sejlede fra <lborg fredag aften
mod København som mål, og man frygter et forlis.

Om eftermiddagen den 28. juli 1933 efter at lastning af cement, var foregået
afgik CIMBRIA fra <lborg til København på en af de sædvanlige ture med løs
cement. Efter en times sejlads passeredes Hals, hvorefter kursen blev sat i
Sydøstlig retning mod København. Vejret var godt, dog var der lovet et lavtryk
over Kattegat, men dette ville ifølge meteorologisk institut højest give frisk
vind fra Sydvestlig retning. Da CIMBRIA forlod Jyllands <stkyst, er det det
sidste man nogensinde har set til skibet
I dagene efter den 28. juli 1933 startede en eftersøgning af CIMBRIA. Det var
en gåde, hvor hun var blevet af, der blev kaldt over radioen og mange skibe
deltog i eftersøgningen, men der var stadig intet spor. Foruden den 7 mands
store besætning på Cimbria havde 2. styrmandens kone også været ombord, da hun
var med på ferie.
Flere skibe havde den 28. juli 1933 ligget underdrejet, da lavtrykket havde
været kraftigere end lige først antaget i stedet for frisk vind var vinden
tiltaget til storm i Kattegat. Normalt var CIMBRIA 17 timer om at sejle fra
<lborg til København, så eftersom dagene gik svandt håbet om at skibet måske
lå med maskinskade i Kattegat.
CJMBRIA blev betegnet som et søstærkt skib, så det var en gåde hvad der mon
kunne være sket. Der kunne muligvis være opstået maskinskade i den kraftige
vind eller måske er hun vendt rundt i en styrtsø. På spørgsmål om lasten måske
havde forskubbet sig kunne det afvises, da Cimbria altid var fyldt helt op til
under lugekarmen med løs cement, så der var ikke noget last, der kunne have
forskubbet sig.

Flaskepost løste gåden.
En lille uge senere drev en flaskepost, ind på den svenske Vestkyst, heri lå
en seddel, med følgende ordlyd: Cimbria sunket d. 28. aften, omkring 56_ n.b.
og 11 I/4. E. Andersen.
Kun en fra besætningen Kaptajn E. Andersen, der havde afsendt flaskeposten
blev senere fundet druknet.
I de efterfølgende søforhør i København den 10.12.1933 var konklusionen
følgende: Den 28.07.1933 afgik Cimbria fra <lborg. Da der intet senere er set
til skibet og førerens lig den 05.08.1933 drev i land på Sveriges Vestkyst, må
skibet antages at være forlist med mand og mus.
<rsagen til skibsforliset er aldrig blevet opklaret, så formodningen er, at
CIMBBIA må være blevet ramt af en forkert sø, hvilket har bevirket, at hun
er kæntret.
Kilder: Materiale fra Handels og Søfartsmuseet, Kronborg og Søfartens
bibliotek.
Kilde:$.Klaus Hansen, Gladsaxe
S/S Cimbria ex. Njall, Mariager
Ejer: Dansk Cement Central
Bygget: 1905, Hawthorns & Co Ld, Leigth England af stål
Længde 28 m, bredde 5,4 m og dybde 2,5 m 128 brt.
Maskine: 2 cyl. 18 Hk.
Forlist: Sidst i juli 1933
Cimbria forliste på rejse fra Aalborg til København med 135 tons løs cement i
lasten. Kort efter afsejlingen løb skibet ind i hårdt vejr, hvilket muligvis
har været medvirkende til forliset, der kostede alle om bord livet.
Blandt de omkomne var styrmandens hustru, der skulle med til hovedstaden,
hvor parret ville tilbringe nogle dage for at fejre deres nys indgåede
ægteskab.
Kilde: Lloyds og Dansk Søfarts Tidende
(c)Rettet den 04/02-2001. ANDERS CLAUSEN