Walter S/S

Kilde:$.Dana GPS: D.56.33.633 12.18.978 Stævn i 30 grader.
Skibet blev tidligere kaldt Christine S/S eller "Krigeren"
Gammelt og meget tæret jernskib.
Står ret på bunden bortset fra stævnen, der er "vredet" mod styrbord.
Trawl over stb side af forskib. Pænt begroet af store søannemoner.
Kilde:$.Allan Jensen http://vrag.dk (feb 1999)
Bygget i 1899 hos Bonn & Mees i Rotterdam , var på 208 brt. 39,00 m lang og
6,55 m. bred , sænket af unavngivet Engelsk destroyer d. 2.11.1917 på pos:
56.33.61 N - 12.18.92 E
DEN TYSKE TRAWLERFL<DE I KATTEGAT 2.11.1917 & 15.4.1918.
På grund af krigen var en del af den Tyske Nordsøfiskeflåde trukket ind i
Kattegat, hvor de var nemmere at beskytte imod fjendtlige angreb. Den Tyske
hær var travlt beskæftiget på den tid ,og det var af stor betydning at der
blev skaffet proteinrig kost til de mange Tyske soldater ved fronten ,tørret
torsk var en vigtig del af kosten , såvel for soldaterne som for den forarmede
civilbefolkning , dette var Englænderne udmærket klar over , så de sænkede
gerne Tyske fiskeskibe når lejligheden bød sig , under påskud af at der var
tale om vagtskibe eller mineryddere ,for uden mad og drikke .
Englænderne foretog flere togter ned i Kattegat fra efteråret 1917 og til
krigens slutning , dels for at rekognoscere , men også for at lægge størst
muligt pres på de i forvejen trængte Tyskere , det gjorde de bl.a. ved at
lægge flere minespærringer ved Skagen og Læsø , dette var ikke ufarligt da
også Tyskerne patruljerede her bl.a. med ubåde . I et tilfælde , d. 2.11.1917
havde Englænderne samtidig held til at sænke en Tysk hjælpekrydser og otte
trawlere , og et halvt år efter, d. 15.4.1918 måtte ti Tyske trawlere lide
samme skæbne . Ved denne lejlighed var det nær kommet til kamp , fordi 3
trawlere der flygtede ned gennem Øresund , meldte det passerede til en Tysk
krydser og to ubåde som lå ved Helsingør , disse opnåede dog ikke kontakt med
de Engelske skibe .
Der skulle gå mange år før nogen igen interesserede sig for de sunkne skibe ,
men i dag er flere af dem blandt Kattegats populæreste vrag . Jeg har her
forsøgt at give et indtryk af , dels hvad der skete dengang , hvilke skibe det
drejer sig om og hvor de befinder sig i dag . Vragene er identificeret på
baggrund af fund som jeg selv og andre dykkere har gjort gennem årene , i de
fleste tilfælde har enten skibsklokken eller byggepladen fastslået identiteten
, men også skibstyper samt godkendelsesmærker i lanterner og kompas har jeg
brugt , kun i tre tilfælde har jeg efter opmålinger navngivet vragene med
kvalificerede gæt .
(c)Rettet den 07/12-2000. ANDERS CLAUSEN