Originaloplysninger og gemte kildeversioner, adskilt fra vragets beskrivelse.
En kobling til en kildepost er ikke i sig selv dokumentation for vragets identitet.
Vragets position og kildepositioner
Kortet sammenligner vragets aktuelle position med positionen i hver aktivt koblet kildes aktuelt valgte version. Vragets position flyttes ikke. Stiplede linjer viser kun registrerede relationer, ikke bekræftet identitet eller positionssikkerhed.
Ældre versioner og historiske positionsvarianter vises ikke som ekstra fund. Åbn den enkelte kilde for at se dens versioner og historiske positioner.
Kilde Vragets positionStiplede linjer: kun relation
Ostmark S/S – vragets position (WGS84): 56.63129129529422, 12.266707567290421
Alle aktive kildepositioner (3)
Ingen afstandsgrænse eller antalsgrænse. Også fjerne kilder og kilder uden position er med i tabellen. Positionsforskellen er afstanden i km fra vragets position, ikke et mål for usikkerhed.
Aktuelle kildeversioner sammenlignet med vragets position
Aktuelle kildeoplysninger. Ingen kendt gemt revision for den aktuelle kobling; oplysningerne dokumenterer ikke kildens indhold på koblingstidspunktet.
Tidspunktet for den oprindelige kobling er ukendt (ældre kobling).
Gemt dansk AI-referat: Ostmark var et 103,5 × 13,7 × 3,7 meter stort stålskib, bygget i 1932 i Saint-Nazaire i Frankrig som passagerskibet Côte d’Argent til ruten Dover-Calais. Efter den tyske besættelse af Frankrig i 1940 blev skibet konfiskeret og ombygget, først til beboelsesskib for minestrygerflotiller og senere samme år til målfartøj. I 1941 var det under navnet Ostmark klar til tjeneste i Kriegsmarine, og i 1942 sejlede det i norske farvande og den nordlige Nordsø. Den tyske marine rekvirerede skibet i 1942 og lod det ombygge på Germaniaværftet til mineskib. Herefter var Ostmark bevæbnet med to 105 mm-kanoner samt fire 40 mm- og fire 20 mm-luftværnskanoner og kunne medføre 240 miner. Farten var 17,5 knob, aktionsradius 1.500 sømil og besætningen 240 mand. I 1943-1944 udlagde Ostmark minespærringer i Skagerrak og styrkede forsvaret i den nordlige og centrale Østersø samt ved den norske polarkyst. I januar 1945 transporterede skibet flygtninge fra Pillau til Swinemünde. Den 21. april 1945, få uger før krigens afslutning, blev Ostmark angrebet af britiske Mosquito-fly. To bomber ramte: Den første eksploderede i forskibet ved ammunitionsmagasinet og rev dele af stævnen bort, mens den anden ramte dækket mellem overbygningen og skorstenen og satte skibet i brand. Kort efter fik Ostmark slagside, og der blev givet ordre til at forlade det synkende skib. Redningsbådene blev sat i vandet, og kl. 01.00 kæntrede og sank Ostmark. Besætninger på ledsagende tyske fartøjer bjærgede overlevende fra vandet, men 109 tyske søfolk omkom. Arkivoplysningen placerer vraget i åbent farvand omkring 15 sømil øst for Tylögrund på 41 meters dybde; lokationen er ikke fysisk undersøgt.
Aktuelle kildeoplysninger. Ingen kendt gemt revision for den aktuelle kobling; oplysningerne dokumenterer ikke kildens indhold på koblingstidspunktet.
Tidspunktet for den oprindelige kobling er ukendt (ældre kobling).
Gemt dansk AI-referat: Fartøjet blev bygget som passagerskib og sejlede på ruten Dover-Calais. I 1940 blev det konfiskeret af den tyske besættelsesmagt og ombygget først til beboelsesskib for mineflotiller og senere samme år til målskib. Den tyske marine rekvirerede det i 1942, og på Germaniaværftet blev det ombygget til mineskibet Ostmark. Det blev bevæbnet med to 105 mm kanoner, fire 40 mm og fire 20 mm luftværnskanoner og kunne medføre 240 miner. Farten var 17,5 knob, aktionsradiusen 1.500 sømil og besætningen 240 mand. I 1942 sejlede Ostmark i norske farvande og den nordlige del af Nordsøen. Fra 1943 til 1944 deltog skibet i mineudlægning i Skagerrak og styrkede forsvaret i den nordlige og centrale Østersø samt ved den norske polarkyst. I januar 1945 transporterede det flygtninge fra Pillau til Swinemünde. Få uger før krigens afslutning blev Ostmark angrebet og bombet af britiske Mosquito-fly. Skibet sank med 109 tyske søfolk; et sandsynligt fuldtræf ødelagde hele forskibet. Vraget ligger i Kattegat nordvest for Stora Middlegrund og var længe kendt blandt fiskere som Nätfastna. Ifølge en beskrivelse fra 1999 står vraget forholdsvis intakt fra maskinrummet og agterud med cirka 10 graders slagside, mens broen og forpartiet ligger med 90 graders slagside mod styrbord og er delvist ødelagt, muligvis som følge af bombetræffet. På vraget er der observeret kanoner, maskingeværer, messinghylstre fra affyrede granater, pullerter, skylights og forskellige instrumenter. En dansk dykkergruppe har blandt andet bjærget en granathylster.
Gemt dansk AI-referat: En svensk elektronisk søkortudgave viste den 6. oktober 2010 et indberettet vrag på den historiske position 56°37,880′ N, 12°15,980′ E. Der var angivet 31 m ved vraget samt en separat vanddybde på 39 uden oplyst enhed eller nærmere forklaring; vertikal reference var middelvandstand. Registreringen dokumenterer ikke, at positionen er fysisk verificeret, og den nuværende status er ukendt.