Kilder til Middelaldervrag, Haparanda

Originaloplysninger og gemte kildeversioner, adskilt fra vragets beskrivelse.

En kobling til en kildepost er ikke i sig selv dokumentation for vragets identitet.

Vragets position og kildepositioner

Kortet sammenligner vragets aktuelle position med positionen i hver aktivt koblet kildes aktuelt valgte version. Vragets position flyttes ikke. Stiplede linjer viser kun registrerede relationer, ikke bekræftet identitet eller positionssikkerhed.

Ældre versioner og historiske positionsvarianter vises ikke som ekstra fund. Åbn den enkelte kilde for at se dens versioner og historiske positioner.

1 kildeposition ligger mindre end 1 meter fra vragets position. De vises oven i hinanden. Zoom ind på vraget eller vælg tallet på kortet for at se posterne.

Kilde Vragets positionStiplede linjer: kun relation

Middelaldervrag, Haparanda – vragets position (WGS84): 65.80398645, 24.0068903

Alle aktive kildepositioner (1)

Ingen afstandsgrænse eller antalsgrænse. Også fjerne kilder og kilder uden position er med i tabellen. Positionsforskellen er afstanden i km fra vragets position, ikke et mål for usikkerhed.

Aktuelle kildeversioner sammenlignet med vragets position
Kilde og versionPosition (WGS84)Positionsforskel fra vraget
RAA_VRAK · RAÄ L1992:6809 · Fartygs-/båtlämning, Haparanda

Aktuel revision: 7ffbf7e2-cb72-4914-86c5-73ce247d3b36

65.80398645, 24.0068903 0,000 km

Aktive kildekoblinger (1)

RAA_VRAK · RAÄ L1992:6809 · PUBLISHED

Fartygs-/båtlämning, Haparanda

Gemt dansk AI-referat: Vraget i Salmisviken er et kraftigt beskadiget og spredt klinkbygget træfartøj, hvis dele i 1983 lå over et område på cirka 30 × 50 m ved en stenrevle; enkelte dele var skyllet op ved strandkanten. Fartøjet vurderes at have været cirka 30 m langt og 8 m bredt og markant fladbundet. Den bevarede, T-formede køldel er 7,55 m lang, 30 cm bred og 20 cm høj. Spant, bundstokke, bordlægning og køl synes at stamme fra samme vrag, og konstruktionen med jernklinknagler og forskellige typer trædyvler giver et traditionelt og alderdommeligt indtryk. I vragområdet fandtes også stærkt ildpåvirkede, håndstrøgne mursten på omtrent 22 × 12 × 6,5 cm, som antages at stamme fra fartøjets kabys. Lokalbefolkningen bjærgede dele af vraget i 1970’erne. Under uddybning i 1982 blev der ved strandkanten fundet to plademønter, præget i Avesta i 1653, men da de lå forholdsvis langt fra vraget, kan de ikke med sikkerhed knyttes til fartøjet. Fundet førte til Skellefteå museums besigtigelse i 1983. Nærheden til Kengis bruk, som i 1600-tallet benyttede store pramme til transport af kul, malm og jern, har ført til en mulig tolkning af fartøjet som en pram anvendt ved værket; ejerne af Kengis bruk ejede desuden et skibsværft i Jakobstad.

1 gemte kildeversioner · Læs hele kilden og se versioner