Kilder til Superior, Skellefteå

Originaloplysninger og gemte kildeversioner, adskilt fra vragets beskrivelse.

En kobling til en kildepost er ikke i sig selv dokumentation for vragets identitet.

Vragets position og kildepositioner

Kortet sammenligner vragets aktuelle position med positionen i hver aktivt koblet kildes aktuelt valgte version. Vragets position flyttes ikke. Stiplede linjer viser kun registrerede relationer, ikke bekræftet identitet eller positionssikkerhed.

Ældre versioner og historiske positionsvarianter vises ikke som ekstra fund. Åbn den enkelte kilde for at se dens versioner og historiske positioner.

1 kildeposition ligger mindre end 1 meter fra vragets position. De vises oven i hinanden. Zoom ind på vraget eller vælg tallet på kortet for at se posterne.

Kilde Vragets positionStiplede linjer: kun relation

Superior, Skellefteå – vragets position (WGS84): 64.32391425, 21.40800129

Alle aktive kildepositioner (1)

Ingen afstandsgrænse eller antalsgrænse. Også fjerne kilder og kilder uden position er med i tabellen. Positionsforskellen er afstanden i km fra vragets position, ikke et mål for usikkerhed.

Aktuelle kildeversioner sammenlignet med vragets position
Kilde og versionPosition (WGS84)Positionsforskel fra vraget
RAA_VRAK · RAÄ L1937:7593 · byggdes av L, Skellefteå

Aktuel revision: 05d31065-de1f-4b6e-882b-d845f5606d95

64.32391425, 21.40800129 0,000 km

Aktive kildekoblinger (1)

RAA_VRAK · RAÄ L1937:7593 · PUBLISHED

byggdes av L, Skellefteå

Gemt dansk AI-referat: Sejlskibet SUPERIOR var bygget i kravel af træ af L. A. Bång for Stockholmsrederiet Elfbrink og Luth. I 1863 blev det solgt til Göteborg, i 1880 fik kobberforhudningen repareret, og året efter blev det omrigget til barkskib på Kustens værft. Skibet blev kondemneret i Helsingborg i 1888. Under en storm grundstødte det på et ukendt grund, der på grund af lav vandstand og grov sø var blevet farligt for skibsfarten. Skibet slog gentagne gange og voldsomt mod bunden, så roret, agterstævnen og riggen blev revet bort, mens store dele af bunden flød op, og skibet blev vandfyldt. Det truede med at kæntre, men den rig, som besætningen kappede, gik hurtigt over bord. Besætningen reddede sig i land i to redningsbåde. Stærk strøm blev angivet som årsag til forliset. Vraget blev efterladt ved Södra Storgrundet ved Östra Holmön, drev videre til Malskär ved Valsörarna i Vasa skærgård og efter endnu en storm til Lövånger, hvor det standsede den 30. september. Bjærgning af lasten og forsøg på at redde skibet begyndte ved Malskär og fortsatte ved Lövånger. To bjærgere omkom, da de under arbejdet med at bjærge ankerkæden og ankeret mistede grebet, hvorefter båden kæntrede. Dele af vraget fra bjærgningen efter forliset i 1889 opbevares på Skellefteå museum, og navnebrættet skal befinde sig over lodsernes bådehus på Norrskär uden for Vasa. I 1970 blev jern- og kobberdele, vragstykker og jomfruer beskrevet som spredt på havbunden.

1 gemte kildeversioner · Læs hele kilden og se versioner