Kilder til Venus, Skellefteå

Originaloplysninger og gemte kildeversioner, adskilt fra vragets beskrivelse.

En kobling til en kildepost er ikke i sig selv dokumentation for vragets identitet.

Vragets position og kildepositioner

Kortet sammenligner vragets aktuelle position med positionen i hver aktivt koblet kildes aktuelt valgte version. Vragets position flyttes ikke. Stiplede linjer viser kun registrerede relationer, ikke bekræftet identitet eller positionssikkerhed.

Ældre versioner og historiske positionsvarianter vises ikke som ekstra fund. Åbn den enkelte kilde for at se dens versioner og historiske positioner.

1 kildeposition ligger mindre end 1 meter fra vragets position. De vises oven i hinanden. Zoom ind på vraget eller vælg tallet på kortet for at se posterne.

Kilde Vragets positionStiplede linjer: kun relation

Venus, Skellefteå – vragets position (WGS84): 64.45050479, 21.514487420000002

Alle aktive kildepositioner (1)

Ingen afstandsgrænse eller antalsgrænse. Også fjerne kilder og kilder uden position er med i tabellen. Positionsforskellen er afstanden i km fra vragets position, ikke et mål for usikkerhed.

Aktuelle kildeversioner sammenlignet med vragets position
Kilde og versionPosition (WGS84)Positionsforskel fra vraget
RAA_VRAK · RAÄ L1937:7613 · drivit in i Bjuröfjärden, Skellefteå

Aktuel revision: 0223b173-2bf5-4543-852d-8a82bfb61c51

64.45050479, 21.51448742 0,000 km

Aktive kildekoblinger (1)

RAA_VRAK · RAÄ L1937:7613 · PUBLISHED

drivit in i Bjuröfjärden, Skellefteå

Gemt dansk AI-referat: Vraget antages muligvis at være Venus, men identifikationen er usikker; lokale har fortalt, at lasten bestod af vintønder, mens Venus ifølge de historiske oplysninger førte tjære. Ud for Pitgrundet sprang klyveren og mesanen, og ud for Vånörudden sprang først gaffelbukken og kort efter ankerkæden. Fartøjet blev manøvredygtigt og drev ved middagstid på et rev, hvor kølen blev slået af, og masterne blev kappet. Det kom fri af revet, men drev videre mod et skær og blev så voldsomt sønderslået, at dækket skiltes fra skroget, og lasten flød ud i søen. De tre ombordværende klamrede sig til det flydende dæk og blev omkring klokken otte om aftenen skyllet op på en klippe cirka fem kilometer fra krongården Brattås. Deres nødråb kunne ikke høres i stormen, så de måtte tilbringe natten på stranden, før lokale beboere fandt dem næste morgen. Efter forliset bjærgede skipperen med hjælp fra folk på land 400 tønder tjære. Bjærgede skibsdele blev genbrugt til byggeri i landsbyen, herunder efter sigende en skibsdør, og dækket kan ligeledes være drevet i land og være blevet genanvendt. Den nordøstlige vind gør det sandsynligt, at fartøjet drev ind i Bjuröfjärden; revet kan have været 1,1-grunden ud for Stora Uttingen, og besætningens redningsklippe kan have været Lilla Uttingen. I 1987 blev vraget beskrevet som to skroghalvdele ved siden af hinanden. Den ene var næsten skjult i sandet med kun otte spanttoppe synlige. Den anden var synlig over 13,5 meter, men fortsatte ind i sandet og var derfor nogle meter længere; her sås 26 spanter, op til 24 bordgange, kølens ende og enderne af tre garneringsplanker samt dyvelhuller efter yderligere tre spanter. Skroget er kravellbygget af fyr og samlet med trænagler. Riggen kan ligge ved revet, hvor den blev kappet, mens inventar og personlige ejendele kan være blevet spredt på havbunden ud for Stora Uttingen.

1 gemte kildeversioner · Læs hele kilden og se versioner