RAA_VRAK · RAÄ L2008:315 · PUBLISHED
sin långa tjänst på Göta kanal under nära 20 år, Vadstena
Aktuelle kildeoplysninger. Ingen kendt gemt revision for den aktuelle kobling; oplysningerne dokumenterer ikke kildens indhold på koblingstidspunktet.
Tidspunktet for den oprindelige kobling er ukendt (ældre kobling).
Gemt dansk AI-referat: Hjuldamperen Erik Nordevall blev bygget som det andet af fem søsterskibe og opkaldt efter bjergmekanikeren og kanalbyggeren Erik Nordevall (1753-1835). Træskroget blev bygget i Norrköping, mens de to dampmaskiner på hver 17 hestekræfter, dampkedlen og skovlhjulene blev fremstillet og monteret ved Motala mekaniska verkstad. Skibet sejlede mellem Stockholm og Göteborg og brugte omkring 20 favne brænde på en tur. I 1837 var det udlejet til postvæsenet på ruten Ystad-Stralsund, hvorefter det gjorde tjeneste på Göta kanal i næsten 20 år. I sit sidste år blev det overtaget af et partrederi i Vadstena. Den 4. juni 1856 forlod Erik Nordevall Vadstena med kurs ud i Vättern. Kaptajn Bergström overlod roret til rorgænger Eriksson, som senere gav det videre til besætningsmanden Eliasson med besked om, at han kunne gå så tæt på øen Jungfrun som ønsket. Eliasson holdt imidlertid for langt ude og sejlede med syv knob skibet hårdt på et grund. Forsøg på at komme flot ved egen kraft mislykkedes, og signalkanonerne blev affyret for at tilkalde hjælp fra Motala. Dampskonnerten Motala Ström overtog lasten, men kunne heller ikke trække skibet fri. Den 6. juni ankom dampkorvetterne Föreningen og Santesson, og med deres trækkraft, skibets egne maskiner og den reducerede vægt lykkedes det at komme af grunden. Under bugseringen mod nærmeste havn begyndte skroget imidlertid at løfte sig, mens stævnen gik ned. Slæbetrosserne måtte hurtigt kappes, hvorefter Erik Nordevall sank på 45 meters dybde. Vraget er usædvanligt velbevaret med intakt dæk, skorsten, støbte skovlhjul og store dele af indretningen. Galionsudsmykningen har endnu spor af forgyldning, bemaling er bevaret flere steder, og enkelte kahytsvinduer har stadig glas. Skibets ene mast stod endnu, da vraget blev fundet, men er siden forsvundet. Vraget blev lokaliseret af sportsdykkere efter tre dages søgning med en 300 meter lang stålvajer slæbt over havbunden og blev derefter bekræftet ved dykning.
0 gemte kildeversioner · Læs hele kilden og se versioner