M 403 Mineudlægger

Forlist 19.4.1945Kilde:$.Peter Maangnesen,Hundested
EFS 56.34.816 11.47.200
Kaldes også for "Den væltede damper". Tysk minelægger på 775 brt, der
eskorterede U 251. Den blev sænket af de allierede sammen med ubåden.
Idag ligger M 403 på styrbordsside på en mørk mudderbund. Kanonerne peger op
mod overfladen, som for at bekæmpe en fjende i en aldrig afsluttet træfning.
Det er et uhyggeligt vrag at dykke på, da der også er meget dunkelt omkring
det.
(c)Rettet den 13/04-1997. ANDERS CLAUSEN

Kildeopdatering fra Niord

Kilde: Søfartsstyrelsen, Efterretninger for Søfarende (Niord EfS 698/2010) 01-01-2010
Reference: FRV 2010
Danmark. Kattegat. Anholt SE. Oplysning om vrag. EfS-henvisning. 46/1641 1968. Position. 56I 34,787J N 11I 47,234J E, vrag 28 m. Detaljer. Dybden over vraget på ovennævnte justerede position er 27,6 m. Søkort. 124, 102 (INT 1302), 100. Publikation. [VragID 81]. [J.nr. 2010-007814]. (FRV 2010)  Positioner (WGS84): 1) 56° 34.787'N - 011° 47.234'E

Område: Danmark. Kattegat. Anholt SE

Kilde: Bubblewatcher

Oversat fra https://www.bubblewatcher.de/m-403/.

56° 34,800’N und 011° 47,200’E -> 56:34,800N 11:47,200E

M 403

Et dyk ved M 403 er en god lejlighed til at vise en falden kriger sin sidste ære.

Plakat fra propagandakampagnen 'Kohlenklau'

"Minesøgerbade eller M-både som de kaldes, er torpedobadslignende fartøjer med kun en skorsten. Da disse både også i høje sogang skal udføre deres farlige minesognings- og minerydningsarbejde, må de være særligt sodygtige, hvilket opnås gennem byggeformen, højt forskib og fladt, bredt agterskib. M-badenes anvendelsesformål er at søge og rydde de af fjendtlige minelåggere udlagte miner og minespærringer for dermed at holde de krigsvigtige sejlruter til sos og ind- og udsejlingsvejene til egne havne og støttepunkter frie for krigs- og handelsskibe." (Fra "Unsere Kriegsschiffe" fra 1941) Af de under Første Verdenskrig byggede 130 minesøgerbade af 450 t-typen 1916 overgik 34 styk til Reichsmarine. Midt i 30'erne begyndte så planlægningsarbejdet på de nye både af typen 35. Indtil 1942 blev der bygget 69 af de nye både, hvilket ikke engang tilnærmelsesvis rakte til det øgede behov, og derfor greb man også på dette tidspunkt stadig tilbage til de gamle både af typen 1916. Man videreudviklede disse, og deraf opstod typen 40. I marinejargonen blev disse både også kaldt "Kohlenklau" (kultyveri).

Til dette øgenavn kom M 40-bådene, fordi der som brændstof igen blev brugt kul i stedet for den knappe olie.

Netop på det tidspunkt, da de første både tilgik de enkelte flotiller, blev propagandåktionen "Kohlenklau" sat i gang af rigsregeringen. Mens befolkningen altså måtte spare på kullene, forbrugte de nye minesøgere igen kul.

Krigen var allerede begyndt for nogen tid siden, og de besatte landes industri blev hurtigt omstillet for at producere forsyninger til at holde den tyske krigsmaskine kørende. Saledes gik det til, at M 403 under krigen blev bygget af det nederlandske værft Rotterdamsche Droogdok under byggenummeret RDM 231 i årene 1942/1943.

M 403

M 403 sejlede mange forskellige indsatser, men enden på M 403's korte liv kom allerede i april 1945.

M 403

I de tidlige morgentimer den 18. april 1945, det var en onsdag, støder M 403 til de for anker liggende tyske ubåde (U 251 - U 2502 - U 2335).

Da tågen på ankerpladsen "Charlie" denne dag blev stadig tættere, besluttede man at blive liggende for anker og vente til tågen lettede lidt.

Omkring kl. 12:45 var det så vidt; sigten voksede til ca. 2 nm. Man lettede ankrene. M 403 gik som føringsbåd for konvojen i spidsen. Alle andre fulgte i kølvandslinje.

Marchfarten var kun 8 knob, da en teknisk defekt på akselanlægget på U 2335 ikke tillod højere farttrin.

Kl. 15:42 næde konvojen ankerpladsen "Echo", hvor præcis på dette tidspunkt en mine eksploderede i ankserpladsens vestlige rand.

Man besluttede kl. 16:15 at gå for anker her for at lade lagrene på U 2335 køle af.

Næste morgen, det var torsdag den 19.04.1945, blev ankrene lettet kl. 08:00, og man indtog den samme formation som dagen før. Blot marcherede U 2335 nu direkte i flakbeskyttelse af M 403, fulgt af U 2502. Bagest sejlede U 251. Generalkursen var 350 grader.

Til sikkerhed sejlede konvojen zik-zak-kurser.

Omkring kl. 16:23 dukkede fly op på himlen, først kun to fly, men allerede efter kort tid voksede antallet til over 30 fly.

Som det bagefter viste sig, var det fly fra 143., 235. og 248. Squadron af RAF samt fly fra den 333. eksilnorske squadron.

Alle fartøjer i konvojen skød af alle ror, hvad rorene kunne give. Men overmagten var for stor. Besætningerne på de fleste tyske marinefartøjer bestod mod krigens slutning kun endnu af dårligt henholdsvis slet ikke uddannede soldater, der i kampen mod fjenden ikke havde tilstrækkelig erfaring og rutine.

Angreb på M 403. Foto taget fra et af de angribende fly

M 403 blev ramt af mange 2 cm granatbyger og raketprojektiler. To raketprojektiler slog ind under vandlinjen på styrbord side og beseglede dermed M 403's ustandselige undergang.

Besætningen forsøgte endnu ved lækafværgeforanstaltninger at forhindre skibets forlis, men der havde været for mange sårede og døde, saledes at foranstaltningerne ikke længere kunne gennemføres hurtigt og effektivt nok.

Senere indsatte tyske sonødsfly fandt på forlisstillningerne for M 403 og U 251 kun drivende vragrester, vragdele og mange døde sofolk.

Vraget i dag:

M 403 med høj fart

M 403 viser sig på ekkoloddet som et enormt, næsten 7 m højt ekko. Vanddybden, hvori vraget har fundet sit sidste hvilested, er på det dybeste sted næsten 37 m eller ca. 20,5 favne.

Vraget er temmelig præcist 65 m langt og ca. 9 m bredt og ligger desværre på styrbord side. Derfor kan man ærgerligt nok ikke se de indskudshuller, der forte til skibets forlis.

M 403 var på forlitidspunktet kun knap 3 år gammelt.

M 403 horte til 25. Minesøgerflotille, der den 01.12.1942 blev opstillet med besætningerne fra 17. Minesøgerflotille. Under krigen var den underlagt "Admiral Norwegische Kueste". Først i 1947 blev denne flotille opløst af de allierede styrker.

Operationsområdet henholdsvis operationsopgaverne for 25. Minesøgerflotille var 1943-44 minesognings- og eskortetjeneste i Nordsøn og i Norge.

Fra 1944-45 forlagde man til den østlige Østersø. Med tilbagetrskningen af østfronten blev der kørt eskortetjeneste i hele Østersøen.

Forestiller man sig M 403's historie under dykket, får man allerede den truende fornemmelse, som vraget også i dag stadig udøver, at mærke. Fra næsten alle flakvåben er rorene også i dag stadig truende, fra den sidste kamp, rettet mod himlen.

På nogle skyts lader sig, efter næsten 61 år under vand, endnu håndhjul bevæge.

På grund af den forholdsvis store dybde er det med dagslyset ikke længere langt; lamper anbefales derfor ubetinget.

Desværre er overbygningerne på grund af vragets sideleje delvis indsunkne; alligevel kan man stadig genkende mange ting som f.eks. afstandsmålerr, rorledninger, antenner, kabler osv.

Da M 403 var et af de få type 40-minesøgerbade, der endnu var udstyret med kulfyring, finder man stadig meget kul i kulbunkerne på bagbord side.

Agter, ved hækken, er de to trebladede propeller tydeligt genkendelige. De danner sammen med roranlægg et smukt fotomotiv.

Dog er propellerne ikke længere brugbare. Gennem den lange tid under vand er det muligt med dykkerkniven at bore et hul i propellerne. Materialekvaliteten var nok i disse svundne tider ikke den bedste.

Bevoksningen er at betegne som typisk for Kattegat.

På grund af vragets beliggenhed i det midterste Kattegat træffer man også dyr, der ellers kun findes i Nordsøn.

På grund af vragets størrelse og den store dybde anbefales ubetinget flere dyk.

Tekniske data minesøgerbåd type 40

• Vandfortrængning: 775 t maksimalt, 637 t standard
• Længde: 62,3 m
• Bredde: 8,9 m
• Dybgang: 2,82 m
• Fremdrift: To trecylinder tredobbelt-ekspansionsdampmaskiner med tilkoblede Bauer-Wach-spildedampsturbiner, to kulfyrede marinekedler system Schulz.
• Ydelse: 2.615 HK på to aksler
• Topfart: 17,2 knob
• Rækkevidde: 4.000 sm ved 10 knob, 1.200 sm ved 17 knob
• Bevæbning: En 10,5-cm-SK L/45 på en Utof-affutering, to 2-cm-MG C/30, senere forstærket med en 3,7-cm-SK C/30

10,5 cm kanonen var en SK = hurtigladekanon, der var monteret på en ubåds-torpedobåds-flak-affutering. Utof-affuteringerne måtte opfylde særlige betingelser. De var en kombination af "flak-kanon-affutering". De måtte være bevægelige som en flakaffutering med hensyn til højde- og sideretningsmuligheder, men de måtte også råde over sigteanordningen fra et kanon, da de også blev brugt til horisontalskydning. Desuden var de delvis strømlinet tilpassede, og sigteoptikken måtte være aftageelig.

Betegnelsen L/45 bestemmer kanolobets længde i afhængighed af kaliberet.

2-cm-MG C/30

Dette var et våben, der blev udviklet i 1930. "C" er forkortelsen for udviklingsåret.

Fra 1935 blev 2-cm-flak C/30 indført på Kriegsmarines overflådeenheder. Den var indlejret i sokkellaffuteringen C/30 og måtte rettes i højde og side med hånden. Et beskyttelsesskjold for dette våben blev først indført i 1942.

Mundingshastighed 835 m/sek.
Rorlængde 1300 mm
Elevation -10 grader til +90 grader
Kadence (teor.) 120
Maks. skudrækkevidde 4800 m
Maks. skudhojde 3700 m
Patronvægt 0,305 kg
Ammunitionsforråd 2000 skud/ror

3,7 cm SK C/30

Rorlængde 3,074 m
Elevation mellem -9 grader og +85 grader
Kadence op til 80 skud/min/skyts
Maksimal skudrækkevidde 6.800 m
Maksimal skudhojde 8.500 m
Patronvægt 2,1 kg
Ammunitionsforråd 2000 skud/ror

• Besætning: 68 mand

Kildeopdatering fra UKHO / EMODnet

Registrering: UKHO 32558
Hentet: 23-09-2026

Kilde: UK Hydrographic Office via EMODnet Human Activities.

Dansk AI-referat

Et vrag blev indberettet 7. juli 1959 ved 56°34′42″ N, 11°47′24″ Ø. En oplysning dateret 4. december 1968 angiver 26,0 meter (14 favne) ved vraget. Der er også registreret dybdetal på 27,9 og 33, men det fremgår ikke, hvad de måler, eller hvilke enheder der er brugt. Vragets identitet er ukendt, og den indberettede position er ikke dokumenteret som fysisk bekræftet.

UKHO 32558: Unavngivet UKHO-vrag 32558 — originaloplysninger, kildehenvisning og licens.

Contains public sector information licensed under the Open Government Licence v3.0.