| 
							
								| Kilde:$.Dana GPS D.57:35,867 9:48,969 Stævn i 5 graderKilde:$.Poul Olesen, Hirtshals Sportsdykkerklub Vrag fundet 8.8.1994.
 Vraget er højest i agterenden ( hvor pos. er taget) samt ved kedlerne. Vraget
 er sprængt og stævnen mangler, men der er stadigvæk meget at kikke på endnu.
 Den ligger på stenbund.
 
 Skibet Navigator S/S var en damper på 1310 brt af stål fra Tvedestrand, og
 bygget i 1900.
 Søforhøret blev afholdt Juli 1935 i Kristianssand.
 Ved forliset d.13.7.1935 blev alle reddet (16).
 
 Vendsyssel Tidende Mandag den 15 Juli 1935.
 Norsk damper "Navigator" af Tvedestrand sprunget læk og sunket ud for
 Hirtshals. Mandskabet, 16 mand, reddede sig i egne både og indkom søndag
 morgen til Hirtshals. Det norske dampskib "Navigator" af Tvedestrand, som
 var på rejse fra Newcastle til Kalundborg med kul, er natten til søndag
 sprunget læk i Skagerak og sunket ca 5 Kvartmil V.N.V af Hirtshals fyr.
 Mandskabet, 16 mand ialt, gik i skibets både og en pram og indkom til
 Hirtshals kl. 4.50 søndag morgen. Damperen sank på 13 Favne vand, og masterne
 rager op over vandoverfladen. Fyr- og vagervæsenet har afmærket stedet som
 farlig for sejladsen, og marineministeriet udsendte straks meddelse herom
 gennem radioen. Mandskabet blev efter landgangen indkvateret på Hirtshals
 Sømandshjem, hvor de fik en god forplejning. Det var mest unge mænd, alle
 hjemmehørende i Norge. Kaptajnen hed Mathisen. Han har været fører af
 "Navigator" siden 1923. Damperen var på 1310 bruttotons og var 35 år gl. Den
 var lastet med ca 1800 tons kul. Da damperen sprang læk. Kaptajnen og
 mandskabet har afgivet enslydende forklaring om skibets forlis til politiet
 i Hjørring, og det norske konsulat i Fredrikshavn.
 Lørdag morgen ved 7-tiden opdagede man, at damperen havde en læk agter under
 maskinrummet. Hullet var dog ikke større end mandskabet kunde holde damperen
 læns for vand ved hjælp af pumperne. Kl. 19 indfandt 1 mester sig imidlertid
 hos kaptajnen og meddelte, at vandet strømmede rask ind i tunnelen, der
 støder op til maskinrummet. Alle var nu klar over, at det var umuligt at
 holde damperen gående på pumperne og kaptajnen gav ordre til at fire skibets
 både ned og mandskabet være parat til at gå fra borde. Kl. 20 gik folkene i
 bådene medtagende deres tøj og øvrige ejendele.
 Kaptajnen og 1. maskinmester forblev ombord. Vandet strømmede nu stærkt ind
 og slukkede snart fyrene under kedlerne. Bådene opholdt sig afventende i
 damperens nærhed, og da der ikke var mere at gøre ombord, blev også kaptajnen
 og maskinmesteren hentet fra det synkende skib.
 Ved midnatstid sank Navigator på 13 favne vand.
 
 Søforhør i Fredrikshavn.
 Konsul Cloos fra Fredrikshavn ankom ved Ti tiden om formiddagen til Hirtshals
 og kl. 12 blev skibets mandskab pr. bus transporteret til Fredrikshavn hvor
 det egentlige søforhør forestod i dag.
 Det er mest sandsynligt at vraget vil blive bortsprængt, idet det efter hvad
 mandskabet udtaler ikke kan lade sig gøre at hæve skibet, men det bliver det
 norske rederi, der skal træffe beslutning herom.
 I løbet af søndagen var en mængde både ude på havet med badegæster, der
 ønskede at se skibet ligge på havbunden. Kun et par meter af masterne rager
 op over vandet.
 
 Vendsyssel Tidende Tirsdag den 16 Juli 1935.
 Forliset ved Hirtshals.
 Søforhøret holdes i Kristianssand.
 Efter hvad vi i dag erfarer, er hele besætningen fra "Navigator" rejst til
 Kristianssand, hvor søforhøret vil blive holdt.
 (c)Rettet den 14/04-1997. ANDERS CLAUSEN
 |  |