Tromp af Rotterdam
WGS84: 54,692691° N, 10,752259° E · Beregnet WGS84-visning
WGS84
Beregnet54:41,561N 10:45,136E
ED50
54:41,600N 10:45,210E
Vragdata
- Dybde (top)
- 24 m
- Dybde (bund)
- 29 m
- Stævnretning
- Ukendt
- Afstand til kyst
- 4,5 km
Om koordinaterne
Beregnet WGS84-visning. GPS-formatet er beregnet fra gemte WGS84-decimaler, som kan stamme fra ED50. Det oprindelige datum er ikke særskilt gemt.
WGS84, decimaler: 54,692691° N, 10,752259° E
ED50 og WGS84 er forskellige referencesystemer. Brug ikke ED50-tal som WGS84.
Omregning er ikke en ny bekræftelse.
Kildepositioner og tidligere positioner
Kildepositioner
Indlæser kildepositioner…
Tidligere positioner
Versionsdatoer — ikke bekræftede måledatoer.
Indlæser gemte positioner…
Forlist 9.12.1946Kilde:$.Fyns UV-Guide opdatering 1996, turforslag nr 69
GPS 54.41,600(55) 10.45,210(11)Kilde:$.EFS 1996 pkt 5/282 Vrag på pos 54.41,54 10.45,15
Hele forskibet er totalsmaderet og ligger som en bunke skrot, agterskibet er
rimeligt intakt.
Kilde:$.Klaus Hansen, Gladsaxe
fra Lloyds og Dansk Søfarts Tidende 1946
Skibet bygget hos N.V. Indus, Alblasserdamp i 1932 som Flying Irishman til
N.V. Motorzuevaart, Rotterdam. Længde 45 m, bredde 7,6 m, dybde 2,7 m.
Maskinen var en 6 cylindret oliemotor på 88 NHP.
Tromp var på rejse til Odense, da skibet ramte en mine, og eksplosionen var
så stærk, at den færøske motorskonnert Glyvursnæs, som lå et par hundrede
meter væk, blev skadet.
Ombord på Glyvursnæs troede mandskabet først at, det var deres skib der havde
ramt en mine, men de blev hurtigt klar over, at det var hollænderen, og de
fik snart bjærget besætningen.
(c)Rettet den 23/04-1997. ANDERS CLAUSEN
Kildeopdatering fra Niord
Kilde: Søfartsstyrelsen, Efterretninger for Søfarende (Niord EfS 1039/2006) 01-01-2006
Reference: FRV 29. november 2006
Danmark. Østersøen. Langeland S. Oplysning om vrag.EfS-henvisning. 5/282 1996.Position. 54I 41,515J N 10I 45,093J E, vrag, 23,0 m.Detaljer. Dybden over vraget af fartøjet Tromp på ovennævnte justerede position er 22,4 m.Søkort. 142 (INT 1368), 195, 196, 103 (INT 1303).Publikation. [J.nr. 2504-0138-04].(FRV 29. november 2006) Positioner (WGS84): 1) 54° 41.515'N - 010° 45.093'E
Område: Danmark. Østersøen. Langeland S
Kilde: Bubblewatcher
Oversat fra https://www.bubblewatcher.de/tromp/.
af Rotterdam
54° 41,500’N und 010° 45,100’E -> 54:41,500N 10:45,100E
Skibet blev bygget under byggenummer 494 af N.V. Indus Scheepswerft de Noord, Alblasserdamp i 1932 som "Flying Irishman" for N.V. Motorzuevårt (Mozem), Rotterdam.
Skibet målte 45 m i længden mellem lodderne, bredden var målt til 7,6 m, og dybgangen var angivet til 2,7 m.
Det gav 391 BRZ henholdsvis 198 NRT eller også 545 tdw.
I 1938 blev skibet af den samme ejer, af os hidtil ukendte grunde, omdøbt og indført under det nye navn "Tromp" i det nederlandske søsskibsregister. I 1939 blev det solgt til J.C. Smit fra Ablasserdam. Den nye ejer beholdt navnet "Tromp".
Tiden til 1945 sejlede skibet for de allierede og deltog bl.a. i Operation "Dynamo", evakueringen af det britiske ekspeditionskorps (BEF) såvel som resterne af den franske hær, der var indesluttet af de tyske tropper ved Dunkirk. Ca. 400 skibe af alle typer deltog i denne operation, og indtil den 4. juni 1940 kunne ca. 328.226 allierede soldater, hvoraf ca. 110.000 var af fransk herkomst, evakueres. Det meste allierede militære materiel faldt dog i hænderne på de tyske tropper.
Siden 1965 minder hvert femte år den 26. maj mindesejladsen "Dunkirk-Ships", organiseret af den britiske "Association of Dunkirk Little Ships" (ADLS), om Operation Dynamo. Deltagelsesberettigede er kun skibe, der deltog i operationen i 1940. Traditionsforeningen samler endnu ca. 70 af de oprindeligt 400 små skibe, de fleste i restaureret stand.
I 1945 gik "Tromp" ubeskadiget tilbage til ejeren J.C. Smit.
Som fremdriftsmåskine tjente en 6-cylinder MAN-dieselmotor med 300 HK. Disse 300 HK var tilstrækkelige til at bringe skibet op på en gennemsnitlig tjenestehastighed på knap 10 knob.
Det davarende kaldesignal lød sandsynligvis "P I B E" (Papa - India - Bravo - Echo).
"Tromp af Rotterdam" var den 09.12.1946 på vej til Odense, da skibet løb på en endnu ikke ryddet mine. Eksplosionen var så kraftig, at den under færøsk flag sejlende motorskonnert "Glyvursnæs", der la nogle hundrede meter væk, blev let beskadiget. Om bord på "Glyvursnæs" trøde mandskabet først, at de selv var lobet på en mine; hurtigt opdagede man dog, at det ikke var dem selv, men det tværs medløbende nederlandske skib, der pludselig var i akut sønød. Naturligvis ilede "Glyvursnæs" straks til hjælp og kunne heldigvis bjærge den nederlandske besætning uskadt.
Af det forholdsvis stærkt ødelagte vrag eksisterer der i dag desværre kun endnu brøn og den forholdsvis velbevarede, opretstående hæk. Brøn og hækken lader sig egentlig let bedykke.
Den maksimale dykkedybde når man ved 30 m. Vraget har stadig en højde på ca. 6 m.
For gummibådsture er vraget dog ikke egnet, da det ligger meget nær henholdsvis direkte ved djybvandsvejen. Fra de store fragtere og tankskibe bliver små gummibåde, der næsten intet radarekko har, næppe set. Næsten altid må der regnes med stærk til meget stærk strøm.
I dag fremtrer vraget som et dyk i modsætninger. Den forreste del er et stort kaos og virvar af pladeettykker, rør, uigenkendelige vragdele og andet. Alt sammen er bevokset med diverse polypdyr som f.eks. søpounge og jordbøpolyypper, men man kan også se store muslinger og soanemoner på vraget. Man kan have held til at støde på store fisk i vragdelerne, men vær forsigtig med at rode rundt, da bunden her er blød, og derfor er alt dækket af et sedimentlag, der meget hurtigt kraftigt forringer sigten.
Når man kommer ned til skibets kaos-afdeling, skal man blot svømme til den forreste ende af vraget for at nå den intakte del. Her får man straks et langt bedre overblik og indtryk af vraget. På nogle steder kan man kigge ind, og man kan trænge ind i styrehuset. Rælingen rundt om hækken star også på sin plads, men da vraget langsomt forfalder, kan dele af den være faldet af og ligger nu på bunden rundt om vraget. Den bløde bund rundt om vraget lader dog let dele forsvinde fra dykkerens synsfelt.
På grund af mørket i dybden og sigten er det yderst sjældent, at man får det helt store overblik. Men Tromp er et vrag, man kan dykke til flere gange.
Desværre ligger vraget på rute T, og bl.a. sejler færgen Oslo-Kiel præcis hen over vraget. Vær derfor ganske særligt opmærksom på de store skibe, og husk, at de sejler langt hurtigere, end det ser ud.
Opdateret af
Nina Brandt Jacobsen
Hvorfra kommer navnet "Tromp"
Mårten Harpertszoon Tromp (* 23. april 1598; ød 10. august 1653, faldet i søeslaget ved Scheveningen) var en betydelig nederlandsk admiral.
Han besejrede en spansk flåde under Antonio d'Oquendo under to-dages-søeslaget i Den Engelske Kanal den 16. september og 17. september 1639 samt i søeslaget i Downs den 21. oktober 1639. Under slaget ved Scheveningen faldt Tromp i kampen mod den engelske flåde.
Mårten Tromp udviklede en strategi, der består i, at hovedstyrken af flåden opholder sig i nærheden af den fjendtlige flåde, og så snart krigen officielt bryder ud, går til angreb. Samtidig ledsages konvojer af krigsskibe.
Mårten Tromp var så afholdt blandt sofolkene, at de gav ham tilnavnet "Bestevær" = bedstefar. Dette middelnederlandske ord gælder endnu i dag som ærestitel for en gammel, særligt bevåret kaptajn eller admiral.
Tromp er et traditionsnavn i den nederlandske marine:
Ingen kommentarer endnu. Del din oplevelse!
Tromp af Rotterdam
Scan QR-koden for at åbne dette vrag på din mobil
Tip: Print QR-koden og sæt den på dit dykkerudstyr for hurtig adgang til vrag-info før dyk!