Bruger: Ikke logget ind - Login
Bico
Printer venlig udgave
 
 
 
Se vrag i nærheden
Beskrivelse
 
Fisker reddet efter brand i kutter

Lille kutter brændte lynhurtigt og sank i Skagerak. Opdateret kl. 14.17.

Sidst på formiddagen blev en fisker fra Hirtshals reddet i land, fordi hans lille kutter brændte fem-seks sømil ude i Skagerak.

Folk fra Redningsstation Hirtshals opdagede selv branden fra stationen, da de skulle til at have formiddagskaffe, og de hastede af sted for at komme fiskeren til undsætning, fortæller stationsleder Allan Jellesen.

- Hele vejen derud kunne vi se, at der var voldsom røgudvikling, og der sker også en eksplosion, mens vi sejler derud, siger Allan Jellesen, stationsleder på redningsstation Hirtshals.

Meget rystet

Fiskeren har fortalt, at motoren på kutteren pludselig gik i stå, mens han var ved at sætte garn.

Da han åbnede til motoren for at undersøge, hvad der var galt, stod der en eksplosionslignende flamme ud fra motoren. Derfor blev han bange og gik i redningsflåden, og da redningsfolkene nåede frem, lå han ved siden af det brændende fartøj Bico.

Han blev reddet i sikkerhed, uden at der blev brug for den tilkaldte helikopter fra Kattegat Marinedistrikt. Færgen, der sejler fra Hirtshals til Larvik samt en række fiskerbåde skyndte sig også til stedet.

Fiskeren måtte dog se sin glasfiberbåd brænde lynhurtigt, og det var en barsk oplevelse, fortæller Allan Jellesen.

- Han var meget rystet, mens ellers havde han det godt. Vi satte os ned og fik en kop kaffe og snakkede lidt om sagerne, og så kørte han hjem. Men han er da rystet, for det var ikke en sjov oplevelse.

Manden var den eneste om bord på fartøjet, som ikke stod til at redde.

Kutteren selv sank på 32 meters dybde.
Kilde: Nordjyske.dk d.18/9-2009
-----------------------------

Position. 57° 39,31´ N 9° 52,17´ E.

Detaljer. Fiskefartøjet »Bico« er sunket på ovennævnte position. Dybden over vraget er ca. 27 m.

Søkort. 101 (INT 1301), 92 (INT 1300).

Publikation. [VragID 2513]. [J.nr. 2009-003613].

Kilde: EFS nr. 39 25/9-2009
 
 
Billeddatabase - Tilføj et billede
Billede nr:
Ingen billeder på denne position
Kommentarer
Tilføj kommentar














   
Copyright 1998 - 2023 Vragguiden - For forslag, ris og ros, skriv til webmaster@vragguiden.dk Hits: 38305896- Aktive brugere:15