RAA_VRAK · RAÄ L1937:7611 · PUBLISHED
från arkiv och ur människors minne, Skellefteå
Gemt dansk AI-referat: Den 25 m lange, nittede jern-/stålslæbebåd blev bygget til Forss nya Sågverksbolag som ss Forss og omdøbt til Forss II i 1920. Olof Bernard Nyberg i Ullånger købte den i 1925 og erstattede året efter dampkedlen med en tocylindret benzinmotor, så der blev plads til et stort lastrum; samtidig fik skibet et nyt styrehus agter. Under navnet Ullånger sejlede det som fragtskib langs Norrlandskysten i blot én sommer. I november 1927 lastede Ullånger smøreolie og petroleum i Örnsköldsvik for Svensk-Engelska mineralaktiebolaget med kurs mod Skellefteå. I næsten 30 graders frost, nordlig vind, søgang og tiltagende overisning nåede skibet den 12. november Bjuröklubb gennem issørpe og drivis. I tættere is blev motoren overophedet og måtte standses. Et aftalt møde med slæbebåden Sleipner ved Skötgrundet mislykkedes, fordi ingen af skibene kunne trænge gennem ismasserne. I snetykning vendte Ullånger tilbage mod Bjuröklubb, men en tiltagende nordøstlig vind satte isen i bevægelse. Isskruningen beskadigede skroget, og vandet strømmede ind. Besætningen forsøgte at tætne lækagen med værk og forhammer og lænsede med maskinpumpen, men da motoren blev oversvømmet, måtte de fire mand opgive skibet. De fik den tunge, overisede skibsbåd ud, men tog sig til sidst mod fyret ved at springe mellem isflagerne. Kaptajnen gik gennem isen under et sidste forsøg på at redde skibspapirerne og det bordsølv, han havde fået som forlovelsesgave, men kom dyngvåd i land. Ullånger lå synlig omkring et døgn med masten og halvdelen af styrehuset over vandet og lys i styrehuset. Fyrpersonalet forsøgte at holde skibet ved at bjærge styrbords anker i land, men under stormen blev det trukket ned ad skrænten og sank; styrehuset blev knust af isen, og skorstenen drev senere i land. I 1946 bjærgede dykkere 35 tønder råolie, benzin og petroleum, men flere var utætte, og en tungdykker blev forgiftet af petroleumsdampe ved luftpumpens indsugning. Sportsdykkere genfandt vraget i 1981 efter anvisning fra lodspersonale med erindring om forliset. Det var da velbevaret, men forfaldt hurtigt, og dykkerklubben Simpan i Skellefteå opmålte og dokumenterede det med oplysninger fra arkiver og mundtlige minder.
1 gemte kildeversioner · Læs hele kilden og se versioner