Othmarschen

ID: 6655
Land ved nærmeste kyst: Danmark (DK) 13–18 m✓ Verificeret position
QR-kode til Othmarschen

Othmarschen blev minesprængt under minestrygning ved Horns Rev den 23. maj 1917 og sank efter 5–10 minutter. Syv af de 13 besætningsmedlemmer omkom. Den 36,36 meter lange fiskedamper blev bygget i Hamburg og senere indsat som tysk forpostbåd og hjælpeminestryger. Vraget ligger på kølen i 18 meters dybde, sprængt i to hoveddele med toppen på 13 meter. Forskibet er meget intakt.

Position & Dybde
Kort over Othmarschen

WGS84

55:40,298N 7:59,809E

ED50

55:40,336N 7:59,890E

Vragdata

Dybde (top)
13 m
Dybde (bund)
18 m
Stævnretning
Ukendt
Afstand til kyst
8,7 km
Sikker position
Om koordinaterne

Angivet som WGS84. Værdien er gemt i WGS84-feltet. Det dokumenterer ikke i sig selv, om den er målt eller tidligere omregnet.

WGS84, decimaler: 55,671633° N, 7,996817° E

ED50 og WGS84 er forskellige referencesystemer. Brug ikke ED50-tal som WGS84.

Omregning er ikke en ny bekræftelse.

Kildepositioner og tidligere positioner

Kildepositioner

Indlæser kildepositioner…

Tidligere positioner

Versionsdatoer — ikke bekræftede måledatoer.

Indlæser gemte positioner…

Beskrivelse

OTHMARSCHEN
Tysk minetrawler / forpostbåd – 1. Verdenskrig
Position: 55°40.298'N 07°59.809'E
Positionssystem: WGS 84
Positionsstatus: Sikker DGPS-position
Dybde: ca. 18 meter
Vraghøjde: 3–5 meter over bunden
Afstand fra land: ca. 5 sømil fra Børsmose Strand
Forlis: 23. maj 1917
Forlisårsag: Minesprængning under minestrygning
Omkomne: 7 af 13 besætningsmedlemmer
Vragtilstand: Sprængt i to hoveddele, men med et meget intakt forskib
Fundet: 1999
Skibet
Othmarschen blev bygget som fiskedamper hos H. C. Stülcken & Sohn, Hamburg.
Byggenummer: 443
Påbegyndt: 5. juli 1913
Afleveret: 30. september 1913
Fiskerinummer: SD 49
Tilhørte: Altona Nordsø-fiskerflåde
BRT: 218 ton
Længde: 36,36 meter
Bredde: 7,29 meter
Dybgang: 2,88 meter
Sidehøjde: 3,98 meter
Maskine: 3-cylindret ekspansionsmaskine
Maskineffekt: ca. 400 hk
Maks. fart: ca. 10 knob
Aktionsradius: ca. 5.760 sømil ved 9 knob
Kulbeholdning/forbrug: 145 tons
Militærtjeneste
Efter udbruddet af 1. Verdenskrig blev Othmarschen indkaldt til den tyske marine.
3. august 1914: Indsat i Schiffssperre der Elbe som vagtskib.
11. marts 1915: Overført til tjeneste som tysk forpostbåd (Vorpostenboot).
Othmarschen blev senere anvendt som hjælpeminestryger (Hilfsminensucher).
Forliset
Den 23. maj 1917 deltog Othmarschen i en tysk minestrygningsoperation ved Horns Rev.
En flotille bestående af 12 minetrawlere og en torpedobåd bevægede sig gennem Slugen vest for Blåvand, angiveligt i nordgående retning. Othmarschen sejlede som det sidste fartøj i rækken.
Ud for Henne Strand/Grærup Strand minesprængtes Othmarschen med en voldsom eksplosion. Ifølge den danske samtidige observation blev dæk og skorsten løftet højt op i luften, hvorefter skibet blev fuldstændig raseret.
Efter ca. 5–10 minutter sank vraget.
Den ledsagende torpedobåd kom hurtigt til stedet og satte en båd i vandet for at hjælpe de overlevende.
Af de 13 mand om bord omkom 7, mens 6 overlevede.
Eksplosionen blev observeret fra den danske fiskekutter E.313 Anker, som befandt sig omkring 12–15 sømil ud for Blåvand.
Samtidig fiskede den danske fiskekutter E.228 Nordstjernen i området. Besætningen konstaterede, at farvandet var fyldt med miner, og fik selv en mine i voddet. Garnet blev kappet, inden der skete en ulykke.
Den tyske marinekilde registrerer Othmarschen som tabt ved minetræffer i marinekvadrat 163 alpha, Nordmannstief, den 23. maj 1917, med 7 omkomne.
Vraget
Vraget ligger på kølen på ca. 18 meters vand og er sprængt i to hoveddele.
Forskipet er meget intakt. På stævnen står en 8,8 cm kanon, hvis løb peger op mod overfladen.
De højeste dele af vraget er omkring 3–5 meter over havbunden, og enten kedlen eller stævnen udgør de højeste punkter.
De to vragdele kan følges via en line mellem delene.
Der er historiske dykkerberetninger om ammunition og granater under forskibet. Ammunition på vraget må ikke berøres eller flyttes.
Vraget blev fundet i 1999 og er siden blevet dykket jævnligt.

Vraget har blandt dykkere og fiskere også været omtalt som ”Kanonbåden”. Fiskere har omtalt området som ”kanonbådene”, men der er tale om ét vrag.

Dykkeroplysninger
Vraget nås som stranddyk fra Børsmose Strand, ca. 5 sømil fra stranden.
Dykning anbefales kun under gode vejrforhold og med svag vind fra NØ, Ø eller SØ.
Farvandet kan være påvirket af militære skydeøvelser, og det anbefales at kontrollere eventuelle skydeområder og lukninger før dykning.
Kilder
• Erich Gröner: Die deutschen Kriegsschiffe 1815–1945, bind 8.1, s. 219.
• Historisches Marinearchiv: oplysninger om Othmarschen som Hilfsminensucher og tabet 23. maj 1917.
• Reinhart Ostertag: Deutsche Minensucher, 1986.
• KTB HM-Flottille der Nordsee, NARA T1022-0200 og T1022-0201.
• Gert Normans krigsskibsforlistavle, Vragmuseet i Thorsminde.
• Vrag-/dykker guide Vesterhavet, Per Holm, Mulvadvej 45, 6740 Bramming.
• E 45 Jette Susanne / E 672 Porzanne – oplysninger om position og vrag.
Dykket på vraget af bl.a Sælhunden Ribe, Sportsdykkerklubben Ægir

• Sportsdykkerklubben Ægir, Esbjerg, Ivan Dahl Pedersen, 07.02.2003.
• Sportsdykkerklubben Ægir, Esbjerg, Jan Justesen, 26.02.2004.
• Sportsdykkerklubben Ægir, Esbjerg, Jan Justesen, 25.09.2005.
• P.H. logbog, oplysninger om vraget.
• Samtidige avisartikler:
o Vestjyllands Social-Demokrat, 24. maj 1917: ”Eksploderet tysk Trawler”.
o Ribe Stiftstidende, 25. maj 1917: ”Tysk Trawler sprunget i Luften”.
o Jyllandsposten, 25. maj 1917: ”Tysk Trawler gaaet paa en Mine”.
o Aftenbladet, 29. maj 1917: ”En tysk Trawler sprængt i Luften”.
Jan Justesen
Sportsdykkerklubben Ægir
Justesen@mail.dk

Sidst rettet af: just Dato: 10-09-2026
Kommentarer (0) Tilføj kommentar

Ingen kommentarer endnu. Del din oplevelse!

QR-kode til Othmarschen

Othmarschen

Scan QR-koden for at åbne dette vrag på din mobil

Tip: Print QR-koden og sæt den på dit dykkerudstyr for hurtig adgang til vrag-info før dyk!