Kleiner Ewer Tn 2

Bubblewatchers angivne position (ikke anvendt som Vragguidens kortposition): 54°29,270'N 010°25,420E -> 54:29,270N 10:25,420E

Den lille fragter, som dette vrag kaldes, ligger ved den nordlige rand af et ubådsøvelsesområde.

Tønde 2 på Kiel-Fehmarn Sund-vejen ligger kun 3,6 kabellængder væk og pejles rv. i 197°. Kieler fyrtårn er ca. 5,7 nm væk og pejles rv. i 277°.

Da denne position ligger uden for enhver landafdækning, må der ved stærkere østlige, vestlige og også nordlige vinde regnes med ret ubehagelig sødgang.

Det anbefales, som for alle andre dyk også, en oppustelig signalbøje. En sådan bøje bør enhver dykker medbringe, for med denne bøje kan små dykkerhoveder i Østersøens bølger langt lettere genfindes af den pågældende dykkerbåds besætning, skulle en dykker uventet drive af.

Hvad er en EWER

En ewer (formentlig af hollandsk envarer = enkeltfarer, hvilket tyder på en oprindelig enmandsbesætning) er en mindre sejlskibstype med en eller to master, stammende fra Frisland. Med en mast er det en gikewer; ved typen med to master drejer det sig nøjere om en halvandenmasters, hvor den agterste mast er tydeligt kortere end den forreste, en såkaldt mesanewer.

Typiske kendetegn er den flade bund (fladbundet skib) og ofte sidesværd, som mindsker afdriften. Kilde: Bubblewatcher – https://www.bubblewatcher.de/kleiner-ewer-tn-2/

En skibstype med betegnelsen ewer har været kendt siden middelalderen; en første skriftlig omtale stammer fra 1252. Fra ca. 1800 fandt de udbredelse især i Elbens område og blev i det 19. århundrede den hyppigst anvendte skibsklasse i Tyskland. De blev særligt brugt som fragtskibe i kyst- og flodskibsfarten, til dels også som fiskerfartøj.

Rigningen er sædvanligvis en gaffelrig, suppleret med forsejl: fok- og klyversejl. I begyndelsen af det 20. århundrede blev ewere ofte yderligere udstyret med motorer.

Vraget i dag (af Rocco)

Vraglængden er ca. 25 m. Vraget ligger i 19 m dybde på sandet bund.

Tjalken står oprejst og er forholdsvis velbevaret. Kun overbygningerne mangler, og skibssiderne i lastrumsområdet er allerede faldet til siden. Vragets indre rum er fyldt med mudder, så man ikke længere kan se på en præcis måde, hvilken type maskine der var installeret. Det er sikkert, at der i de mudder-fyldte rum i agtersektionen stadig er en mindre diesel- eller glødehovedmotor. Man kan kun stadig se en brændstoftank, da disse som regel blev anbragt i maskinrummets øvre område.

Hoveddrivningen bestod af sejlene, og motoren tjente kun som hjælpemotor. Det tyder på en stadig tilstedeværende, men dog temmelig lille propel og det tydeligt synlige, klappable mast.

Gennem muligheden for at kunne klappe masten var disse skibstyper i stand til at sejle både i floder og kanaler.

En ladning er på første øjekast ikke længere synlig. Der blev imidlertid fundet nogle mursten og adskillige større kulstykker i vragets område. Måske var dette så ladningen, og den blev evt. bjærget. Dette ville også forklare skaderne på skibssiderne i lastrumsområdet.

Ellers er vraget ved godt vejr simpelt at dykke.