Kilde:$.EFS 2000 pkt 40/1001 på pos WGS 84 55:43,503 12:40,410Kilde:$.Dana GPS D.55.43.536 12.40.476 Stævn i 200 grader.
Vraget er anslået til at være 50 meter lang. Vraget er en ret stor forhøjning
på bunden, så det på ekkolod næsten ser ud, som om vraget ligger på en top.
Der er ofte dårlig sigt på vraget, og der kan være en kraftig strøm i området.
LANDKENDINGER:
1;Ligger nord for Middelgrundsfortet i gul fyrvinkel fra det østlige fyr.
2;Den nordlige skorsten på Svanemølleværket skal være overet, eller en anelse
sydligere, med hvid skorsten med sort overdel lidt længere inde på land.
3;Det er nemmest af finde vraget ved at sejle mod vest i linjen med
skorstenene. Ekkoloddet viser ca 22 meter og dybden bliver lidt mindre,
ved 20 meter kommer vraget og efter vraget stiger bunden til 10 m.
Forlist 2.4.1801
DER FINDES EN ANDEN BERETNING OM SLAGET P< REDEN I 1801 UNDER "SJæLLAND"
Skibet Indfødsretten var et linieskib af eg fra Danmark der forliste ved
søslag, April 1801. Indfødsretten blev bygget 1786. Ved forliset var
Indfødsretten ejet af den danske marine. Indfødsretten var udrustet som
blokskib under slaget på reden 1801 hvilket blev skibets endelig. Det var
udrustet med 64 kanoner. Indfødsretten blev nedkæmpet efter en hård kamp og
taget af englænderne. De søgte at holde skibet gående på pumperne, men næste
dag måtte de opgive, og Indfødsretten sank lidt nord for Middelgrunden.
Vraget blev afmærket kort efter, men alligevel stødte et handelskib på det i
1807 og sank i nærheden. I 1846 sendte man en dykker ned på Indfødsretten, og
han havde følgende at melde, da han kom op igen: "Staar paa 9 af 10 Favne
Vand, paa sin Kiøl med Forenden mod Syden. Skibet er heelt, der staaer 3
kanoner paa Skandsen og 2 paa Bakken, Galionsfigur....... staaer paa deres
Plads" Der blev dykket på Indfødretten igen i 1953, hvor vragfiskeren
Valdemar Jensen, kaldet "Kanon-Valde", opfiskede 3 stk 24 pds. kanoner, der
blev afleveret til myndighederne. Den ene af disse er endnu i fin stand og
kan ses på Tøjhusmuseet.
Dykkerklubben Helgoland dykkede på vraget i 1977-83 og der blev hentet mange
dele op, som befinder sig på Orlogsmuseet. Klubben skrev også to raporter
om arbejdet og vraget.
Kilde:$.Flemming Moberg:
På kongens fødselsdag d. 29/1-1776 indførtes en ny lov, Indfødsretten, med
følgende motivering: "Billigheden selv vil, at landets børn skal nyde landets
brød, og fordelene i staten falde i dens borgers lod." Loven bestemte, at
udlændinge ikke kunne opnå embeder i den danske administration. Undtaget var
dog udlændinge, som ejede fast ejendom i Danmark til 30.000 rigsdaler eller
erhvervede gods til 10.000 rigsdaler. De der havde etableret sig og var i
stand til at betale og investere, var også undtaget. Loven skal ses på
baggrund af Struenses fald i 1772 og de mange tyskere, som han havde givet
stillinger i Danmark. Loven var til dels et propagandanummer for at gøre
hoffet og kabinetsekretær Guldbergs regering populær.
Loven blev da også vel modtaget af befolkningen, og det var naturligt, at
nybygningen på Holmens bedding fik navnet Indfødsretten ved stabelafløb-
ningen, hvor Holmens provst, Jørgen Hee smagløst prædikede om: "børnenes
forret til brødet fremfor de små hunde"
Indfødsretten beordredes i 1780 til Kap Det Gode Håb og konvojrede 2
kinafarere hjem. I 1782 udkommanderedes det til Tranquebar, for at beskytte
handelen. Det fortsatte til Ostindien og returnerede til Kap Det Gode Håb,
hvor kaptajnen sandsynligvis døde.
I slutningen af 1783 drev skibbarkassen i land på sydisland. Skibet
totalforliste åbenbart i Nord-Atlanten på hjemturen.
Som det er skik og brug i flåden, brugte man navnet igen. D.27/4-1786 løb et
orlogsskib af stablen. Dette skib fik også navnet Indfødretten og blev
færdigudrustet 1787 med en anseelig mængde kanoner fordelt på 2 batteridæk.
Man manglede blot at prøvesejle, førend det kunne tjene overalt. Besætningen
var på 559 mand.
Allerede i 1788 blev skibet kalfatret inden- og udenbords og kunne derefter
tjene overalt med kaptajn C. Holsten som chef.
I 1789 blev Indfødsretten fuldt ekviperet med alt udstyr som i krigstid for
at kunne tjene overalt sammen med skibene Mars og Prinsesse Augusta, stadig
med Holsten som chef. Beredskabet skyldtes nok den aktion, man havde udført
mod svenskerne for at opfylde traktatlige forpligtelser mod Rusland, som
førte krig mod svenskerne i Finland.
I 1790 lå skibet ligesom de foregående år i beredskab inden for Hønsebroen
med kommandør kaptajn C.F. Tønder som øverstkommanderende. Han var en af
marinens uheldige helte, idet han i forbindelse med sit 2. uheld til søs
havde fornærmet Søkrigsprokurøren. Derfor fik man General-auditørens
udtalelse om at Tønder havde " indsigt, duelighed og kækhed, men hans forhold
til underhavende ikke altid var bestemt efter klogskab eller retskaffenheds
regler."
Populær blev Tønder sikkert ikke på Indfødsretten, da han idømte matros Niels
Petersen 87 slag tamp for tyveri. Matrosen klagede , og da det ikke kunne
bevises at Niels P. var skyldig , nedsattes en general-krigsret til at
pådømme sagen. Af den forlangte erstaning på 2000 Rd. idømtes Tønder at
betale 500 Rd. . Derudover fik han 3 mdrs. civilarrest og skulle betale
sagsomkostningerne for det umenneskelige, tyranniske og lovstridige forhold.
Indfødsretten blev atter 1792 kalfatret inden-og udenbords og fik hovedefter-
syn, master og rundholter blev afskrabet - ligesom alt andet - og sat i
komplet stand. De store ankertove blev udtaget og efterset. derefter kunne
skibet stadig tjene overalt.
I 1794 blev Indfødsretten endnu engang kølhalet og renset og hejste kommando
under kommandørkaptajn Ursin, som lå i Holmens leje med Indfødsretten, mens
andre skibe var på et svensk-dansk krydstogt i Nordsøen som følge af det
dansk-svenske neutralitetsforbund af marts 1794 til fælles beskyttelse af
søhandelen.
Endelig i 1795 var det Indfødsrettens tur til at komme på togt. Det blev i
den svensk-danske fælles eskadra, kom skulle krydse i Nordsøen i fire uger.
For at undgå kompetancestridigheder kommanderede svenskerne den ene halvdel
af tiden, danskerne den anden.
Dette togt må have taget meget på Indfødsretten, for i 1796 konstateredes
mange mangler. Alt stående og løbende gods var dårligt, og skibet blev
desarmeret. Såfremt skibet blev repareret kunne det nu kun tjene i Norsøen
og
1797 gik med at udbedre takkelage og alt inventar. De store ankre og
tilhørende tove blev udtaget og efterset. Nyt gods til master og rundholter
skulle laves komplet. Først da alt dette var udbedret, kunne skibet tjene i
Nord- &
Armeringen blev igen udskiftet til 26 stk 24 pund jernkanoner og 8 stk 8 pund
af metal.
Skibets fandtes meget brøstfældigt under kalfartringen og rundholterne
manglede. En lang liste, over hvilke bordgange og nodder som var rådne,
viste, at de mange års liggen i flådens leje havde fremmet begroning og råd
så meget, at skibet var ude af stand til at gøre tjeneste.
Dog tætnede og spåndsede man det i dokken i 1800 og brugte en masse
arbejdskraft på at ombygge det til blokskib.
Den 7. marts 1801 blev Indfødsretten fulgt ekviperet og monteret. Undermast
blev sluttelig isat, efter at 254 tømre og lærlinge havde arbejdet på den.
Indfødsretten i Slaget På Rheden 2. april 1801.
I kampen mod englænderne som udgjorde en reel overmagt, bestod søforsvaret
af København af 7 blokskibe, heriblandt Indfødsretten, samt 11 mindre
fartøjer. (et blokskib er et linieskib uden rigning) Hele den danske flåde
lå svinebundet. Fra Indførsretten så slaget således ud:
"Den 1. april om eftermiddagen kl. 17.30 lettede den engelske flåde 8 skibe
nær og gik sydefter langs den østre kant af Middelgrunden, den ankrede om
aftenen sønden for den sydligste pynt af bemeldte grund.
Den anden om morgenen kl. 9.45 lettede den fjendtlige flåde. Vinden var S<.
Fjenden sejlede imellem den sydligste hage på Middelgrunden og Svalerumpen,
ned på vore defentionsskibe.
Den division, som igår blev liggende, lettede ligeledes og krydsede sydefter.
Kl. 10.30 var fjenden på skudnær.
De sydligste skibe af vor linie begyndte derpå straks bataillon. Fjenden
avancerede med små sejl nordefter, men af den stræke kanonade på begge sidder
kunne vi ej se for den stærke røg, hvorledes de manøvrerede. Klokken mellem
tolv og et passerede kavalerri-prammene Nyborg og Aggershus forbi og
arbejdede sig indefter. Straks efter kom fregatten Elven, orlogsskibet
Sjælland og det flydende batteri ligeledes forbi.
Kl. 13 kom de første fjendtlige skibe op til Indfødsretten, så at vi kunne
få skud på dem, og de begyndte meget stærkt at fyre på os.
Kl. 13.30 faldt vores chef, kaptajn Thura, hvorpå næstkommanderende fortsatte
slaget med all den force som kunne bruges.
Kl. 14.00 faldt vores næstkommanderende, løjtnant Cortsen, hvorpå jeg
fortsate slaget med alle de kanoner, der kunne bruges endnu, indtil kl.
15.00."
Da man på land havde fået underretning om, at kaptajn Thura og næstkomman-
derende var faldet, meldte generaladjudant Scrødersee, som stod ved siden af
kronprins Frederik på Sixtus, sig frivilligt til at overtage kommandoen,
endskønt han ellers var fratrådt på grund af svagelighed. Han blev roet ud
gennem kamptumlen og nåede knapt at komme op ad faldrebet og ombord på
Indfødsretten, førend en kugle gennemborede ham. På Sixtus batteri på Holmen
står et mindesmærke over ham i form af en knækket mast.
Indførsretten blev beskut langsskibs og kunne ikke sveje, således at
bredsiden kom til, dette medførte at man ikke kunne benytte de endnu brugbare
kanoner.
"Da havde vi fire fjendtlige skibe imod os, og vi havde en betydelig del
sårede og flere dræbte, og skibet overmåde forskudt, og tillige en mængde
grundskud, så at vi var nødt til at give os, hvorpå jeg straks sendte så
mange folk fra borde, der kunne rummes i fartøjerne, indtil Trekroner
Batteri.
Derpå bemandede de fjendtlige straks skibet og sendte os alle som var
tilbage, på deres skibe.
Kl. 10 (om aftenen) fik jeg tilladelse til at komme ombord igen på Indførs-
retten for at afhente mit tøj, men fandt at alting var borte og slået i
stykker.
Kl. 2 om natten kappede de alle vore tove og lod skibet drive ud i den
fjendtlige flåde.
Drev til om morgenen kl. 6 med vind og strøm, da vi drev på et af deres
skibe, som kaldtes Ramelis, hvor de gjorde fast på.
Derfra tog de af skibet alt, som de kunne bruge, undtagen kanonerne, krudt
og skarpt.
Om aftenen kom jeg ombord på bemeldte skib.
Senere efter kom en Kongebåd fra land med en officer under parlamenterflag
for at afhente alle kvæstede, som endnu var i skibet.
De (engelske) holdt skibet på pumperne, efter deres eget sigende til den 4.
om morgenen, - så kunne de ej holde det længere.
Bugserede det bort fra dem, hvorpå jeg så det synke kl. 7, således, at lidt
af masten og flagstokken stod over vandet.
Bestemt kan antallet af døde, kvæstede og fanger ej angives, men det har
været betydeligt.
Såvel officerer, som mandskabet har i aktionen vist et udemærket mod og på
det kækkeste vedligeholdt det danske flags usmittede ære.
Den 13. april 1801
Heich. Meinertz
månedsløjtnant"
(Det kan her oplyses, at antallet af døde var 21, sårede 41. Heraf døde 6
senere. Bestæningen var på ialt 394 mand.)
(c)Rettet den 10/10-2000. ANDERS CLAUSEN
|
|
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}