R-Boot 222

Forlist 21.2.1944
Position 54:40.21 10:07.44
(c)Rettet den 15/04-1997. ANDERS CLAUSEN

Kilde: Bubblewatcher

Oversat fra https://www.bubblewatcher.de/raeumboot-r-222/.

54° 40,330 N und 010° 07,790 E -> 54:40,330N 10:7,790E

Et dyk ved R 222 er en god lejlighed til at vise en falden kriger sin sidste ære.

Den lille rydningsbåd R 222, der blev lagt på køl på Burmester-værftet i Bremen-Burg, var kun forundt en meget kort levetid på knap 4 måneder. Den blev den 13.10.1943 i Wilhelmshaven, uden festligheder, for tiden til at fejre var for længst forbi, sat i tjeneste ved den først i 1942 opstillede 10. Rydningsbådsflotille under kaptajnløjtnant Nau. På disse skibes planker blev mange unge mænd først til rigtige mænd.

Men desværre allerede den 21.02.1944, omkring middag, blev båden, der var på vej til Kappeln, ved en minetræfning kort for Slimunde så svært beskadiget, at den gik tabt inden for meget kort tid.

Ifølge vores oplysninger omkom 13 mand af besætningen direkte ved minetræffet, yderligere 6 døde af nedkøling i den kolde Østersø; resten på 17 mand kunne med hjælp af de ubeskadigede redningsmidler redde sig i land.

R 222 var planlagt og konstrueret som minerydder. Den kunne dog også bruges til mineudlægning. Kapaciteten var dog herved begrænset til 12 ankertau-/bundminer.

Bådene var glatdækkere og bygget i en kompositkonstruktion, dvs. de var bygget på en særlig måde, der skulle give en så hoj fasthed som muligt. Tvær- og længdesplanterne var af stal og aluminium, beplankninger bestod for det meste af ædeltræ.

Træet blev i en dobbelt diagonal karveelbeplantning pafort tvær- og længdesplanterne med sejldug som mellemlag.

Denne byggermade gav en for datidens forhold forholdsvis hoj fasthed, der gjorde det muligt for båden også at overleve minedetonationer i nærheden af båden.

Skroget var ved syv vandtætte tværskotter inddelt i otte afdelinger. Styrehuset var pansret; oven på dette var anbragt en aben kommandoplads.

Denne byggemade var dog ikke stærk nok til at modsta direkte minetræffere, hvilket bådens forlis beviser. Båden blev drevet af to MWM 4-takts dieselmotorer af typen S 143 Su.

Disse maskiner havde hver 6 cylindre, 24,9 liter samlet slagvolumen og blev hver opladmad ved en mekanisk drevet kompressor, saledes at de udviklede en samlet ydelse på ca. 1500-1800 hk ved 900 omdrejninger. Som rene sugdiesler udviklede disse motorer tilsammen kun ca. 670 kW / 900 hk ved 600 omdrejninger.

Med disse motorer kunne båden ved en hastighed på 15 knob og en brændstofbehold på ca. 11 t samt et gennemsnitligt forbrug på ca. 150 l pr. time tilbagelægg en distance på knap 1100 nm. Den højeste fart, der kunne nas, la på 21,0 knob. Som hjælpediesel til skibets strømforsyning var på de fleste både af denne type en Hanomag- eller en Deutz-dieselmotor på 30 hk installeret.

Strømproduktionen til rydningsudstyret blev på R 222 sikret med et luftkolet Deutz-diesel-aggregat. Dette var installeret i et kabinet på overdækket.

Båden havde et deplacement på ca. 140 t. Den målte mellem lodlinjerne knap 40,0 m, var 5,72 m bred og havde en konstruktionsdybgang alt efter udrustning mellem 1,40-1,60 m. Den var bevæbnet med et 3,7 cm flakskyts. Alt efter udførelse kunne denne badstype yderligere bære 3-6 stk. 2 cm flakkanoner af typen 38 L/65 C i enkelt- henholdsvis dobbeltaffuteringer. Et SDG (skærdrageapparat) til 9-13 knobs rydningsfart, 3-16 m rydningsdybde, 170-230 m rydningsbredde eller et SSG (slæbespoledapparat) eller et GBT (akustisk rydnings apparat) horte også til rydningsudrustningen.

Vraget i dag

Vraget ligger med ca. 3,2 nm afstand fra kysten, lidt nordligt for det nuværende sparrede omrade Schonhagen, på ca. 20 m vanddybde. Vraget er i den seneste tid stærkt forfaldet. Det skyldes dels, at store dykkerkuttere fortøjer ved vraget og ikke altid vælger de mest stabile punkter til fortojringstovet, saledes at stadigt flere dele rives ud af vraget. Vraget rager mange steder ikke mere end 2 m op fra bunden.

Hækken stod for nogen tid siden endnu oprejst; i dag er den fuldstændig sammenstyrtet.

Boven mangler fuldstændigt, hvilket på grund af kollisionen med en mine ikke er helt forbløffende.

I midterdelen, dar hvor maskinrummet befandt sig, ligger mange maskindele omkring. Enkelte spanter viser, hvor skibssiden ma have befundet sig. Af overbygningerne er desværre ikke meget tilbage.

Bevoksningen på dette vrag har i den seneste tid igen taget til. Der har igen slået sig mange soanemoner, blamuslinger og sostjerner ned på vraget.

Advarsel!

R 222 er et vrag fra den sidste verdenskrig. Da man på den tid ikke længere bare kastede med sten, ma der regnes med ammunition eller dele deraf, der trods den lange tid under vand, eller netop derfor, er temmelig uberegnelige og dermed meget farlige.

Saledes forsigtig med hvad man rorer ved!

Kildeopdatering fra UKHO / EMODnet

Registrering: UKHO 30527
Hentet: 23-09-2026

Kilde: UK Hydrographic Office via EMODnet Human Activities.

Dansk AI-referat

Kilden beskriver en minerydder, der sank i 1944. En indberetning fra 8. marts 1977 angav et vrag ved 54°40′21″N, 10°07′44″Ø og anførte 15,5 m (8 favne og 3 fod); positionen er en ældre kildeangivelse, ikke en bekræftet nutidig vragposition. Den 7. november 1995 blev vraget beskrevet som delvist opbrudt, men med nogle koøjer og messingbeslag bevaret. Der er desuden registreret dybdetal på 16,2 og 18 uden angivne enheder eller entydig forklaring. Vragets aktuelle status og position er ikke bekræftet i de foreliggende oplysninger.

UKHO 30527: Unavngivet UKHO-vrag 30527 — originaloplysninger, kildehenvisning og licens.

Contains public sector information licensed under the Open Government Licence v3.0.