Møen

Kilde:$.EFS 2000 pkt 40/1000 på pos WGS 84 55:46,592 12:45,497
Forlist 30.9.1901Kilde:$.Dana GPS D.55.46.628 12.45.568 Stævn i 90 grader.
Dansk kanonbåd, meget tæret. Der er kun stævnen og lidt af den ene side
tilbage, samt vragstumper spredt over et stort område. Der skal skrues
meget op på forstærkningen på ekkolod for at se vraget. Der ligger en større
sandbanke med 16 meter vand over ca 50 meter nord-vest for vraget.

I årene 1876-1881 deltog skibet meget i de øvelser, der blev afholdt på
sundet. Under øvelser med brisantgranatskydning sprængtes om eftermiddagen
den 30/9-1901 den store 10 tommers kanon og Møen sank. Ingen omkom ved
forliset. Det var øvelsesskydning med en ny type granater og efter hver
klargøring af kanonen til skud, blev alt personale overført til "Skjold"
der lå 400 meter væk og kanonen affyret med elektrisk kabel.
Ved første og andet skud sprang granaten i nedslaget med voldsom kraft,
men ved tredje skud skete en eksplosion på skibet. 4 sekunder efter endnu
en eksplosion med stærk røgudvikling og Møen forsvandt. Granaten er
formodentlig sprunget i kanonen og dette har bevirket antændelse af
ammunitionen ombord.
Møen blev bygget på Orlogsværftet og løb af stabelen 24/2-1875.
Hun var af jern og på 360 tons død vægt.
Møen var var 36,39 meter lang, 9,39 meter bred og 2,86 meter dybgåenden.
Besætningen bestod af 50 mand, og armeringen var en 10 tommer(25.4 cm)
18 tons forladet kanon og to 4 punds 9 cm kanoner.
Kilde:$.Klaus Hansen 1994
Fra 1876 til 1881 deltog den regelmæssigt i de årlige øvelseseskadre fra juni
til sidst i september. Eskadren begyndte i Sundet, hvor man holdt øvelser med
søbefæstningen samt udkigs- og signalstationer. Herefter sejlede man rundt i
farvandene, for at gøre sig kendt med forholdene samt holde øvelser med lok-
ale signalstationer.
Eskadren i 1901 var Møenæs fjerde siden 1892, hvor den var under kommando af
prins Valdemar. <velserne fandt sted i Sundet sammen med søbefæstningen og
signalstationerne, efter togtet blev skibet udtaget til førsøgsskydning med
brisantgranater.
Tidligt på dagen, 30. september, ankrede Møen og ledsagerskibet Skjold op på
Saltholmflakkets nordlige ende, hvorpå mandskabet begyndte at gøre kanonen
klar, af sikkerheds hensyn forlod man derpå skibet for at gå om bord på
Skjold, hvorfra affyringen skete pr kabel. Efter den tredje affyringen hørtes
en mindre eksplosion fulgt af en større, hvorpå Møen blev indhyllet i røg, da
den drev væk, var kun skibets mast synlig.
Dagen efter begyndte man at bjærge fra vraget et vanskeligt og farefuldt
arbejde, som pga. vinterstormene først blev afsluttet året efter.
For at klarlægge årsagen til eksplosionen blev der nedsat en kommission, som
afleverede sin rapport først i december efter at have gennemgået alt lige fra
modtagelsen af granaterne til affyringen. <rsagen til sprængningen kunne
imidlertid ikke siges med sikkerhed, ligesom man ikke kunne påvise fejl eller
mangler ved håndteringen. Eksplosionen blev anset for et uheld, som ingen
kunne drages til ansvar for.
(c)Rettet den 10/10-2000. ANDERS CLAUSEN