Kilde:$.Artikel om Bornholm i bladet DYK! nr 7/1996
Ud for Hullehavn ligger også vraget af DEPOSITUM, se denne.
Næste morgen er det så af sted i vandet. Vi har valgt en forladt,
gammel havn med en lille stenmole, der rager ud fra
granitklipperne. Lige i nærheden rager fyrtårnet på Sandkås Odde
ved Svaneke op mod himlen - et markant landmærke når man dykker
her, specielt hvis man dykker om natten.
over 20 meter. På runde pukler af granit vokser blæretangen
frodigt. Sværme af bittesmå dyr farer gennem det klare vand, dykker
ned i tangskovene og dukker så igen op. Denne vilde dans udføres
først og fremmest af sværme af rødlige krebsdyr og små rejer. I
blære-tangens virvar gemmer der sig også mørkegrønne torsk. Tangnål
står i vandet med hovedet nedad, mens de forsigtigt prøver sig frem
i algerne. Ind imellem kan man få øje på ulke i tangskovene, der
svajer i dønningen, hvorefter de igen dækkes til. De ligefremme
"kammerater" med deres stikkende finner rører vi ikke ved.
Der hvor strømmen og bølgeslagene er for hårde, har de højere arter
af planter, såsom ålgræs, ikke en chance. Men højtudviklede, solide
algearter som blære- og savtang kan klare bølgeslagene, og de kan
med deres hæfteskiver også klare sig fremragende på en mere hård
bund og på klipper. På de forskellige dybder ser vi desuden
søsalat, rørhinde, vandknippehår og andre tangarter. Deres farver
strækker sig fra næsten at være sorte over brune og rødbrune og til
næsten alle grønne nuancer.
Rundt om Bornholm har tangen overtaget den rolle, som ålgræsset
spiller i den vestlige del af stærkt varierende indhold af salt i den midterste del af end de andre marine planter, og de udfylder på samme tid flere
funktioner i de omgivelser, som de befinder sig i: De egner sig
fint til gemmested for fisk, som legested og børneværelse for mange
dyrearter, og de er næringskilde for mange snegle og for den
almindelige tanglus.
Vi dykker videre og er endnu ikke mætte af indtrykkene, Granitvægge
danner små canyons, kæmpestore skandinaviske vandreblokke danner
strækninger som af rullesten, og disse skråninger fører os igen og
igen længere ned i dybet. Hurtigt når vi ud for Hullehavn ned på 30
meters dybde. I det klare leve ned til en dybde på omkring otte meter. Der, hvor lyset er for
svagt til, at der kan gro alger, begynder zonen med blåmuslinge-
banker. Jo større dybde man er på, jo mindre og jo mørkere er
muslingerne. På disse rigt strukturerede muslingebanker lever der
først og fremmest sort kutling.
På vej mod overfladen opdager vi store torsk i rullestensskænternes
hulrum. Næsten een meter lange torsk står der her godt beskyttet af
klippestykkerne, og de kommer først ud, når det bliver mørkt.
Næsten ved slutningen af dykket spejder en farvestrålende stenbider
ud på os fra blæretangen. Den bruger vi de sidste billeder af
filmen på.
(c)Rettet den 08/10-1996. ANDERS CLAUSEN
|
|
