I 1952 sprængt plan med bunden. Position 55:22.51 12:37.42 Kilde: Jan Justesen. Esbjerg. / Rudkøbing Skibe. af Emil Gotfredsen. 62.8 m.s. Langeland på 158 bruttotons og bygget i Gøteborg 1900 som passagerdampskib, købtes til Rudkøbing i 1933 af Jens Hansen, der med det samme i Marstal lod den ombygge til paketfart. Den var i hele sin Rudkøbing periode udelukkende beskæftiget i paketfart Rudkøbing - København. I 1935, da Jens Hansen en overgang selv førte den, kolliderede den i Lynet- løb med flådens transportskib Kongedybet. Jens Hansen anlagde sag imod Marinen til betaling af skaden på Langeland, og året efter lykkedes det endelig, at få marinen til at betale erstatningskravet ved dom. Under krigen, da det kneb med brændselolietildelingerne, blev Langeland forsynet med et gasgeneratoranlæg, som det var lykkedes a/s Vølund at fremstille, og den 3. september 1942 var Langeland på en opsigtsvækkende prøvesejlads. Anlægget viste sig imidlertid - i løbet af få rejser - uanvendeligt, og ved nytårstid samme år fik Langeland i Marstal installeret en ny 150 HK Dieselmotor. Ved en retssag i juni 1944 blev æJens Hansen tilkendt en erstatning fra Vølund for den mislykkede gasgenerator på 18.755 kroner. På rejse fra Rudkøbing til København minesprængtes Langeland den 10. oktober 1945 syd for Drogden fyr. Den 5 mands store besætning, der alle var hjemmehørende i Rudkøbing, omkom. Langeland førtes af G. Madsen, der var 29 år, og havde en lille søn. De øvrige, der omkom, var: Maskinmester Axel Jensen, 52 år, gift og havde en halvvoksen søn. Bedstemand Willy Jacobsen, gift og 2 børn. Matros Th. Olsen, der også var gift og havde et barn, samt matros Peter Petersen, der var ugift. Da vraget ikke blev fundet umiddelbart efter skibets udebliven, begyndte rygter at svirre om, at Langeland skulle være opbragt af tyske sørøvere, men den 23. oktober drev to kasser frugt fra Langelands ladning iland på Amager og agterenden af skibet jolle blev fundet udfor Møn. Den 4. november fandtes liget af føreren, kaptajn Madsen, ved Prøvestenen, og den 7. november drev liget af maskinmester Jensen ind på Saltholm, den 13. fandt man liget af bedstemanden Willy Jacobsen på kysten ved Stevns fyr. Vraget af Langeland fandtes syd for Drogden i 14 Meter vand den 26. juli 1946. Samme år besluttedes det ikke at hæve skibet, da omkostningerne ville blive for store. Jens Hansen fik forsikringen udbetalt 150.000 kroner, men led et direkte tab på 55.000 kroner, da bl.a. den nyindstallerede motor endnu ikke var forsikret. Senere blev vraget af Langeland hævet af stenfiskere, der bragte det ind til Rødvig, hvor motoren blev taget ud. Fra Rødvig skulle vraget bugseres til skibet hang imellem to stenfiskerfartøjer, og vraget gik til bunds for ikke mere at blive hævet. Kilde: Jan Justesen. Esbjerg. / "De sejlede bare..." af H. C. Røder. 65.909 m/s Langeland af Rudkøbing, kaptajn Gothar Madsen, 97 B.R.T., bygget 1900. På rejse fra Rudkøbing til København med stykgods. Af sejlede fra Lohals den 9. oktober 1945 kl. 21.00. Den 15. oktober fandt man ved Falsterbo 10 jerntromler af Langeland`s dækslast og den 22. oktober ved Møens sydkyst agterenden af en af Langeland`s redningsbåde. Senere fandtes andre steder vraggods fra skibet, og den 5. november drev liget af føreren i land ved Trekroner og to dage efter liget af motorpasseren på Saltholm. Det må antages, at skibet er forlist ved en minesprængning og alle 5 mand af besætningen omkommet. (c)Rettet den 22/09-1997. ANDERS CLAUSEN
|
|