Asnæs Revet = strøm, muslingerev og masser af fisk: En DYKKER-beretning.
Spidsen af Asnæs-halvøen hører til blandt mine favoritsteder, hvad enten
formålet er stranddyk eller fridykning. Her kan man faktisk altid finde
klart vand. Selv i nord- eller sydvestenvind kan man finde læ for bølgerne,
bag revet eller i læ af næsset.
Med sine store muslingebanker og kraftige strøm er Asnæs revet et utroligt
produktivt havområde. Det kan blandt andet ses af de store flokke af edder-
fugle og sortænder, der fra sensommer til tidligt forår holder til på revet.
Under vandet markeres revet af mindre stenrev på 20 til 30 meters længde.
Stenrevene rejser sig op til fire meter over bunden. De består af kampesten,
hvoraf enkelte næsten når overfladen.
I og omkring disse stenrev er der et utroligt dyreliv. Mellem stenene findes
der ofte huler, hvor havkarudser og andre fisk holder til. I enkelte huler
kan man finde større fisk. En gang "mødte" jeg 14 torsk i sådan et netværk
af huler, forbundet af snævre gange.
Stenrevene er ikke bare gode steder at fiske, her er også ideelle muligheder
for undervandsfotografen.
Skal hulerne undersøges nærmere er en lille lygte uundværlig. Hvad der ved
første øjekast ligner en marmoreret sten viser sig pludselig at have en
sidelinie og et sort øje, der uimponeret kigger igen. Så gælder det om at
fumle harpunen/kameraet i stilling uden at skræmme kræet.
Denne dag beslutter vi at lade strømmen føre os henover revet. På skift
sidder der en i båden og holder udkig, mens de to andre går til bunden og
lader sig drive med strømmen.
Det er denne type dyk der giver det bedste indtryk af Asnæs revet. Båden
sejles mod strømmen, hvad der oftest vil sige sydpå, til revets" top"
passeres. Oftest er toppen tydelig markeret af et klart strømskel med små
krappe bølger. Starter man 200 meter syd for revet tager det højst tre
kvarter at passere hen over muslingebanker, stenrev og tangskove, til man
igen når ud på sandbund. Med god afbalancering kan denne tur også gøres med
flasker.
På overgangen mellem muslinger og sand ligger fladfiskene nedgravet. Flest
skrubber og isinger, men forår og sommer også en del pighvar. I april kan
der være så mange skrubber samlet inden gydning, at de næsten må stå på
højkant for at være der. Men de er fredet på dette tidspunkt, hvad de
åbenbart selv er klare over.
Et par hundrede meter indenover revet får jeg øje på en torsk, en pjevs
omkring kiloet, der nysgerrigt kommer frem mellem et par store sten. Ingen
pludselige bevægelser nu, bare hænge i overfladen til pulsen er nede. Så et
langsomt og forsigtigt dyk til bunden. Nu gælder det om kun at gøre for-
sigtige bevægelser. Efter lidt tid kommer endnu et par torsk op over toppen
af et stenrev seks meter væk. De kommer nysgerrigt luskende, nærmere og
nærmere. En større torsk omkring de tre kilo cirkler over stenrevet, bag de
andre. Hjertet slår hårdere og hurtigere. Lige inden min luft slipper op,
tager den mod til sig og kommer tæt nok på til et skud. Hen og have fat i
fisken med det samme så den ikke river sig af spyddet. To fingre i gællerne
og støde fra på bunden.
Mens pulsen igen falder til normalen får torsken et stik i nakken og bliver
hængt op på bøjen. En god fisk med blåmarmoreret ryg og bugen fuld af
krabber.
Mens strømmen fører os længere nordpå opbygges dykketiden. Hver gang vi
føres hen over stenformationer ser vi små stimer af sky torsk. Sidst på
dagen har vi alle tre fanget mellem fem og ti torsk, foruden fladfisk.
Undervandsjagt er noget der skal prøves. Er man i forvejen lystfisker bliver
man hurtigt fanget af spændingen ved at kunne SE fisken, uden nødvendigvis
af den grund at kunne komme tæt nok på til et skud med harpunen. De fleste
kan nøjes med at supplere åbentvandsudstyret med en overfladebøje og en
harpun. Små trykluftharpuner har den fordel, at de kan medbringes på vrag-
dyk. Men det bedste og mest driftsikre er en elastikharpun på 90 til 100 cm.
Cavalero, Picasso, Omer, Seac og Esclapez fremstiller harpuner, der kan fåes
for godt 500 kroner.
Men husk tre ting når du tager afsted. Svøm ikke for langt ud uden båd. Husk
fiskekort, fredningstider og mindstemål. Og bliv ikke grådig, selvom du er
heldig at finde mange fisk.
Rettet den 07/02-1995. $UVGU$95$ ANDERS CLAUSEN
|
|
