Positionen er usikker, da den er baseret på oplysninger i nedenstående
tekst.Kilde:$.Baracuda klub-blad fra efterår 1996
Natten mellem den 31. januar og den l. februar 1906 var Vesterhavet i oprør,
en hård storm rasede over hele kysten. Lidt syd for Bovbjerg kom dampskib
"LUDVIG". Det pløjede sig vej gennem bølgerne. Vandet vaskede ind over skibet,
og det lå dybt i søen, da det var tungt lastet med kul. Skibet var på rejse
fra Shiels til Stettin med 100 tons kul. Ombord var der 14 mands besætning og
1 kahytsjomfru. Kaptajnen, der hed Heinrichs, var ung, 27 år, men havde været
dygtig og var hurtig avanceret. Vejret var mørkt og diset, men kursen skulle
være godt klar af den jyske vestkyst. Da det var styrmandens tur til at have
vagt, gik kaptajnen ned med ordre om at blive vækket, hvis noget særligt
skulle ske. Vejret var stadig hårdt med hårde vindstød og regntykning. Styr-
manden var dog ikke nervøs, for han kendte skibets styrke og havde været ude
i værre storm end denne. Kl. 03,30 så styrmanden igennem regntykningen et lys
til styrbord, som han antog at vare lyset fra et andet fartøj. Styrmanden gav
dog ordre til, at der skulle tages et lodskud. Dette viste, at der var 15
favne vand under skibet. Det blev nu tæt tåge, men grundet den forholdsvis
store dybde ved sidste lodskud mente styrmanden ikke, at det var nødvendigt
at lodde dybden igen. Ligesom han af uforklarlige årsager ændrede kurs til
nordøst. Kl. 04,00 kom Kaptajnen på broen, og da han blev underrettet om det
lys, der var blevet set på styrmandens vagt, var han hurtig klar over, et det
ikke var et andet fartøj, men Bovbjerg fyr på den jyske kyst. Han gav straks
ordre til at styre nord, men umiddelbart efter, at kursen var ændret, gav det
nogle kraftige stød i skibet, hvorefter det stod fast med de voldsomme søer
hamrende ind på hele bagbords side. I løbet af få øjeblikke blev koøjerne
slået ind, og vandet væltede ind i kahytterne. Besætningen, der nu var klar
over, at noget var helt galt, kom tumlende op på broen. Det var klart for
alle, at skibet var fortabt, og den eneste redning var at komme i rednings-
båden. Den var dog allerede knust af de store søer. Kaptajnen holdt mandtal,
hvor man konstaterede, at alle var på broen og i live. Pludselig lettede tåg-
en, og man kunne se landet med Bovbjerg fyr lidt agter om styrbord. Man af-
fyrede nu nødraketter i håb om at blive reddet fra land. Kort efter sås en
signalraket inde over stranden, hvilket var tegn til, at de var observeret
herfra, Det var strandvagten fra redningsstation Liløre, der havde fået øje
på det strandet skib. De fik nu hurtigt alarmeret det øvrige redningsmandskab,
som kom til stedet med redningsbåden. Det var her ved Liløre redningsstation
9 år tidligere, at redningsbåden kæntrede under en aktion, hvorved hele red-
ningsmandskabet på 10 mand omkom. Alle kunne se, at dette også var et
risikabelt foretagende, men for redningsfolkene var der kun en vej, og det
var ud i de høje søer. På trods af den svære brænding lykkedes det at få
søsat redningsbåenden og heldigt at få indtaget og landsat hele den nødstedte
besætning.
Da det blev lyst, kunne man se, at skibet nu kun stod 100 alen fra land, mod
hvilket det stadig vendte styrbordssiden. Det hældede dog stærkt til bagbord,
så rælingen her lå i vandskorpen. Lasten var fuld af vand, og luger, dækskas-
ser samt vragstumper af bådene og en del husgeråd var drevet i land. Søerne
slog hele tiden over skroget, og bjergning ansås allerede nu for umulig.
Næste dag var skibet sunket helt ned i sandet og kommandobroen fuldstændig
bortrevet. Kun på stranden sås en del vraggods, heriblandt en del af mands-
kabets tøj.
I juli måned 1981 talte vi om, at det kunne være interessant at finde vraget
af "LUDVIG", da der jo ikke kunne være bjerget særligt meget fra vraget. Den
12 juli startede vi derfor en eftersøgning i området. Vi fandt vraget lidt
syd for Liløre gl. redningsstation ca. 200 m fra kysten. Vraget stod midt i
den store sandrevle, parallelt med kysten, og med stævnen mod nord som be-
skrevet ved forliset. Desværre stod det stadig meget dybt i sandet, så kun
lidt af vraget kunne ses. Hele dækket må være blevet ødelagt, for på bunden
kunne der kun ses lidt af skibssiderne, toppen af nogle skot, stævnene, samt
toppen af 2 store dampkedler og bag ved dem lidt af maskinen. Lidt styrbord
for maskinen sås det ene blad af en stor skibsskrue stikke op af sandet. Det
lå så højt i forhold til de øvrige vragdele, at der må være tale om reserve-
skruen. Denne var ofte opbevaret ved agterkanten af brobygningen. Vi kunne
se, at bunden af skibet måtte stå mindst 5 m nede i sandbunden endnu, og det
var jo netop dernede, der var chance for at finde det meste af skibets
inventar og udstyr. Spændende vil det blive, den dag havet afdækker dette
vrag, alt har jo ligget godt beskyttet af sandet mod tæring og havets øde-
læggende virkning.
(c)Rettet den 09/10-1996. ANDERS CLAUSEN
|
|
