Kilde:$.Poul Olesen Forlist 6.12.1808 FINDES BEDST P< LANDKENDING: Ankret ved Mårup kirke peger op i kryds over dør/vindue Mølle mellem sort gavl og rødt tag. Gul husgavl peger op i gult hus højre side af tag (Lønstrup by) Pejlling 175 grader til Ruberg Knude Fyr Vraget er af en fregat, og er anslået til at være 40.00 meter lang og med en højde over bunden på 2.00 meter. I sommeren 1985 var HSK, Skawdyk, frederikshavn og bangsbomuseet med til at suge i vraget. Skibet Cresent var en fregat af eg fra England der forliste 06/12/1808. Cresent blev bygget 1784. Cresent var 8871 Br. Reg. T. stor. Ved forliset var Cresent ejet af den Engelske marine. Ved forliset druknede der 240 og 60 blev reddet. AF BIRGER THOMSEN: Historiske vrag i danske farvande: 1807-14 Krig og forlis Nelsons historie - og dermed Royal. Navy - tegnes af de store søslag, der gav Storbritannien herredømmet på verdenshavene for de næste 150 år: Kap. St. Vincent 1794, Aboukir 1798, København 1801 og kronen på værket, Trafal- gar 1805. Disse blodige slag er gang på gang blevet beskrevet i historiebøgerne. Imidlertid ramtes den britiske flåde af slag, som ikke fik betydning i spillet om magten, men kom til at koste langt flere menneskeliv end selv de blodigste slag: forlis. Imellem 1793 og 1801 mistede Royal Navy ikke mindre end 123 skibe ved forlis. I samme tidsrum erobrede fjenden kun 50 skibe. Nelson mistede i slaget på Rheden 1801 - et af hans blodigste ca. 1000 døde og sårede. I 1808 strandede fregatten Crescent på Jyllands vestkyst: 266 døde. I 1811 strandede to linieskibe, St. George og Defence - i samme nat og ved siden af hinanden - og totalforliste: af en besætning på ca. 1600 mand kom 18 i land i live. Et tredie linieskib, Hero, fra samme konvoj forliste på den hollandske kyst - ingen kom i land 6.12.1808 Crescent Crescent var en 36-kanoners fregat, som blev bygget i 1784. Den var bl.a. et af de engelske krigsskibe, som først kom i kamp i krigen mod Frankrig i 1793. Ved et af historiens tilfælde var dens chef ved den lejlighed John Saumarez, den samme person, nu som øverstkommanderende for den britiske østersøflåde, som Crescent var på vej til, da den i 1808 ved fejlnavigation ramte den vestjydske kyst ved Lønstrup. Der findes øjenvidneskildringer fra forliset, på selve forlisnatten bjergedes meget vraggods, og der holdtes auktion over dette gods. I 1875-76 bjergedes endnu engang fra vraget. Så sent som i 1939 foretog en vragfisker sprængninger i Crescent og bjergede kobber, ballastjern, våben og mundering. I 1976 lokaliseredes vraget igen af svømmedykkere, hvorefter dette spænden- de vrag i de følgende år blev almindeligt besøgt af svømmedykkere. Nogle fik efterhånden et så fortroligt forhold til vraget, at de mente, de frit kunne hæve fra det, så Crescent nyder nu den tvivlsomme ære at være årsag til den første domfældelse i forbindelse med overtrædelser af Lov om Historiske Vrag fra 1963. Man mente herefter, at Crescent ville være udsat, hvorfor der i 1980 blev foretaget en opmåling og udgravning fra Skibshistorisk Laboratoriums side. I denne udgravning var også Orlogsmuseet og Bangsbomuseet involveret. Til trods for de tidligere bjergninger fra vraget af Crescent bragte den sidste undersøgelse mange spændende detaljer for dagen. I krudtkammeret fandt man adskillige velbevarede fustager, krudtkoggers og andre redskaber. De fleste af disse ting var omhyggeligt mærkede med Royal Navyæs ejermærke: den brede pilespids, som bar vidnesbyrd om, hvor nødvendigt det var at forhindre, at mandskabet tilegnede sig disse ting for at supplere deres sparsomme løn. (c)Rettet den 29/08-1999. ANDERS CLAUSEN
|
|