Bruger: Ikke logget ind - Login
Koraller "Nordvest Rev"
Printer venlig udgave
 
 
 
Se vrag i nærheden
Beskrivelse
 
Kilde:$.Skawdyk, Dykkerguide 1995 GPS 57.30,320 10.35,380
Området er fredet, og der må ikke røres ved eller fjernes noget fra stedet.
Fiskeri er også forbudt.
Kilde:$.Miljøministerietrs cirkulære nr 560 29 juni 1995.
300 meter omkring følgende KALKSTENSFORMATIONER på pos:
57.30,53 10.35,28 og 57.28,36 10.37,63 er fredet.
Ankring og fiskeri med skrabende redskaber er forbudt. Det er ligeledes
forbudt at fjerne nogen form for flora og fauna fra området.
Skov og Naturstyrelsen kan, hvis det skønnes nøvendig. ligeledes forbyde
DYKNING i området.

S< LAD VæRE MED AT ANKRE OG "PILLE" VED DE BOBLENDE REV.
Kilde:$.Strandby fisker Position.: 57:30.68 10:35.36
Decca D0048, H4145 (10B)
Afmærket med bøje, revet foresætter fra bøje mod syd.
Position 57:31.23 10:36.43 (7B) Decca B0938, E7446 (7B)
Kilde:$.Andreas Magnussen En "Dykkerberetning" fra stedet.

At dykke på søjlerne er som at dykke mellem nogle "mini bjerge". Søjlerne er
kalkformationer dannet af metan, der er sivet op gennem sandbunden, hvor
metanen er gået i forbindelse med sandet, og har dannet et hårdt stenlignen-
de kalkmateriale. Langsomt er den omgivende sandbund blevet eroderet væk, og
tilbage står så søjlerne. Det var de lokale fiskere, der først kendte til
stedet, da de mistede garn i området. Derefter blev området undersøgt, og
dette mærkelige fænomen blev opdaget. Dybden er ca. 10 meter, og søjlernes
højde varierer mellem 1 og 6 meter.

Der kræves en båd for at komme ud til søjlerne. Vi sejlede i en kutter fra
Frederikshavn, og der er ca. en times sejlads hver vej. Vejret perfekt med
havblik og solskin - men vandet var desværre noget grumset med dårlig sigt
til følge, og vi måtte lede lidt efter søjlerne, da vi dykkede. Under mere
normale forhold kan man se fra søjle til søjle.

Søjlerne ser "stenede" ud, men med en vis bevoksning af tang og ålegræs m.v.
De er heldigvis ikke så tilgroede, at man ikke kan se de rå stensider, som
giver den spændende bjerg- og koralvirkning. Der samles mange små og lidt
større fisk omkring søjlernes bevoksning, så der er meget at se på.
I søjlerne er der en del huller, hvor der kan gemme sig forskellige fisk.
Nogle steder kan der også svømmes igennem "hullerne".
Nederst i en stor søjle i en ca. en meter dyb hule så vi en stor torsk, som
lå på udkig efter føde, og som så temmelig glubsk ud. Vi kunne ikke se, hvor
stor eller lang hvor den var, men den virkede imponerende og frygtindgyden-
de. Så efter at have betragtet torsken i dens rette element svømmede vi pænt
videre.

Noget af det, der gør det sjovt at dykke på søjlerne, er at det er ander-
ledes end "almindelige" stand- og vragdyk. Den begrænsede dybde giver samti-
dig tid (og luft) til at undersøge søjlerne, og se hvad der gemmer sig i
sprækkerne. Den relativt høje saltkoncentration (vi er tæt på Nordsøen)
betyder også, at der findes et stort antal forskellige plantearter. Søjlerne
indeholder mange kroge, sprækker og huller som huser et flot og varieret
plante og dyreliv. Det gør søjlerne særdeles velegnede til bio- og naturdyk.
Stedet er også godt for UV-fotografering.

Efter dykket kan man også sejle til Hirsholmene, som er en lille hyggelig ø
med mulighed for at se sæler, hvis man er heldig.
(c)Rettet den 11/04-1997. ANDERS CLAUSEN
 
 
Billeddatabase - Tilføj et billede
Billede nr:
Ingen billeder på denne position
Kommentarer
Tilføj kommentar














   
Copyright 1998 - 2023 Vragguiden - For forslag, ris og ros, skriv til webmaster@vragguiden.dk Hits: 38321490- Aktive brugere:40