Kilde:$.Jens Frederik Hjermitslev Fiskeri-vragregister No. 92-2
Gps WGS 84?? .57:46,404 11:07,411.Kilde:$.Allan Jensen http://vrag.dk (feb 1999)
Om end masterne nu er væltet, er Ernst fortsat majestætisk og er man lidt
heldig med sigten, venter der en oplevelse ud over det sædvanlige. Det kræver
dog nogen erfaring for at få et overblik på et vrag af denne størrelse, master
og ræer liggene spredt over hele vraget og kan godt forvirre lidt. Jeg har
nogen gange fulgt en mast eller rå og først opdaget at have valgt den
forkerte, da jeg nåede til enden 30 meter væk, men så får man jo nogen gange
set noget nyt på den måde. Bunddybden er 46 meter og vraget lodder 6 - 8
meter.
De forreste 10 meter af vraget er brækket af og ligger ca.10 meter fra resten,
man kan dog følge en wire i vragets styrbord side som forbinder delene, man
kan nemlig ikke se fra del til del og en sigt på 2-3 meter på dette vrag, er
særdeles god ! Det er en speciel fornemmelse at forlade hovedvraget og svømme
vandret ud i det bare intet, men det var den chance jeg tog på et tidspunkt,
hvor de som havde dykket mere på vraget end jeg, havde fortalt at stævnen ikke
var fundet. Straks jeg så denne wire fra et trawl - gå vandret ud i vandet,
var jeg klar over at der måtte være noget stort i den anden ende. Mine
forventninger blev også indfriet, da der fremtonede en vragdel, jeg hurtigt
kunne identificere som den manglende stævn, den del wiren hang fast i her var
nemlig en stor kapstan (gangspil), som altid står på bakken af de store
sejlskibe. Nu var jeg faktisk nået så langt fra bundtovet, at tanken om at
vende tilbage havde strejfet mig mere end ?n gang, jeg var også for længst
gået i deko, men da jeg nu var her, ville lige se efter skibsklokken.
Ude på bunden foran skibet - lige ved siden af det enorme bovspryd, som nu
stikker ned i bunden - lå en stor rusten klump, ved nærmere eftersyn kunne
jeg tydelig se nogle skarpe runde kanter i klumpen, som tydeligvis var bronce.
Da jeg havde fået pulsen ned, fik jeg ved store anstrengelser bakset klumpen
op på selve vraget til senere afhentning. Klokken havde åbenbart siddet i
nærheden af noget jern, som i løbet af årene var svulmet op og næsten
omsluttet klokken helt. Jeg har mange gange siden sendt en venlig tanke til
den fisker, der i sin tid trak sit trawl ind i vraget og på den måde forbandt
de to vragdele.
Svensk Fuldrigger på 1849 brt. 267 fod lang, bygget hos R. Williamsson & Son,
for R.W. Leyland & Co. i 1885 hvor det fik navnet "Grassendale". Skibet blev
solgt og omdøbt flere gange, i 1920 fik det navnet Ernst og kort tid efter
blev det solgt for sidste gang, mens det lå på værft i Amerika. På grund af
første verdenskrig, havde ejerne ikke ofret meget vedligeholdelse de seneste 6
år, risikoen for forlis var stor under krigen og der var ingen grund til at
miste mere end højst nødvendigt. Men nu blev skibet gået grundigt efter og
repareret, og de nye ejer, A.B. Svenska Lloyd fik et godt og billigt skib.
Første rejse for de nye ejere var fra Santos til Århus med 2800 t. oliekager,
første verdenskrig var kun lige slut og farvandene var stadigt mineret, man
valgte derfor at lade skibet slæbe fra Skagen til Århus, men da fyrbøderne
strejkede var det ikke muligt at få slæbebåd, så man fortsatte på egen hånd,
dog med lods. Den 24 april om aftenen, så man sidste gang - fra Skagen fyrskib
- Ernst, skibet krydsede for små sejl i den hårde kuling, det formodes at
Ernst i løbet af natten er stødt på en mine og sunket med mand og mus.
Derefter så man ikke noget til Skibet, før den 26 April 1920, hvor drev der
Vraggods i Land på den svenske Skærgård.
Vragdelene bar spor efter minesprængning,så det formodes at Ernst er stødt
på en drivende Mine.Ingen af de ombordværende overlevede.
3 af de omkomne er begravet på Gullholmen.
(c)Rettet den 10/12-2000. ANDERS CLAUSEN
|
|
;)
;)
;)