Westphalen S/S

Kilde:$.Thomas Krantz, H-Backa, Sverige
Det er ukendt hvilke datum GPS pos er opgivet i, men DykInfo redaktionen for-
moder at det er WGS 84 pos: 57:46,783 11:27,371 som så er omregnet til ED 50
Vraget har også været kaldt Ernas vrag efter skibet, der fandt det.
Kilde:$.Allan Jensen med pos 57:46,66 11:27,26
Positionen er sikker men det er ukendt hvilke datum der er anvendt, men da
det er et stor vrag kan det genfindes.
Kilde:$.Skawdyk Undervandsguide v. John Andersen
Kæde.10B (B05,56-H42,40.=57:46,70 11:27,24.

Vraget er brækket midt over og ligger med stævn og agterskib i samme.
Forskibet ligger på bb side, agterskibet ligger på sb side. Midtskibs ligger
Vragdelene 20 meter fra hinanden.

Bygget i 1906 hos J. C. Tecklenborg AG, Geestemnde, bygning nr. 208. 5367
brt, 3200 nrt, 10.700 tdw, 130,5x16,1x8,5 m, Maskine 4 cyl. IIII-exp, 2750
psi (1500 hk), 11,5 kn.
Rederi: Deutsche Lufthansa AG, Berlin (fra 1933).

Skibet fungerede frem til 1939 som katapultskib for Lufthansa. Fly kunne
starte fra skibets dæk, lande på vandet og hejses ombord på skibet igen. Var
stationeret i Atlanterhavet. Fra 1941 blev det hovedsagelig anvendt til
troppe- og materieltransport.

Den 8. september var skibet i meget hårdt vejr på vej sydover gennem
Kattegat. Ca. kl. 11.15 lød der en kraftig eksplosion forrest i skibet og 45
sek. senere lød der endnu en ved den bagerste del af skibet.
Skibet blev ramt af to miner.
Jagerne fra den svenske marine der deltog i redningsarbejdet.

Den 7. september havde Westfalen forladt Norge med ca. 200 tyskere soldater
og 75-80 fanger.
Fangerne der skulle transporteres til lejre i Tyskland var placeret i
skrueaksel tunnelen længst nede i skibet.
De var stuvet så tæt sammen at nogle måtte stå op når andre skulle sove, på
dørken lå der træuld der havde været anvendt til flere tidligere transporter
af fanger, og der stank fælt i det mørke rum.
Chefen for transporten var den tyske SS Scharfhrer Wilhelm Heinze med
øgenavnet "Bankemanden", han var kendt for at udøve tortur som led i
videnskabelige forsøg.
Fangerne blev lukket op fra bunden af skibet, og det lykkedes dem at komme
op på dækket uden at der opstod panik.
På dækket herskede der til gengæld vild panik, og alle sloges for at få
plads i redningsbådene.
Så vidt det vides overlevede kun fem af de norske fanger. I alt overlevede
kun 78 personer forliset, 150 omkom.


Litteraturhenvisninger:

Jung/Wenzel/Abendroth, Die Schiffe und Boote der deutschen Seeflieger 1912-
1976. Motorbuch- Verlag, Stuttgart 1977 (mange billeder)

Erich Gr"ner, Die deutschen Kriegsschiffe 1815-1945, bind 2.
J. F. Lehmanns Verlag 1968, Mnchen.

Karl-Heinz Schwadtke, Deutschlands Handelsschiffe 1939-1945 (med
illustrationer).
Verlag Gerh. Stalling AG, Oldenburg og Hamburg 1974.
(c)Rettet den 13/02-2000. ANDERS CLAUSEN