Bruger: Ikke logget ind - Login

Hovedsiden Søgning Top 100 Links Oversigtskort Kort til Google Earth Tilfældigt billede Ammarmar Sidste set vrag Vapper Flyvemaskine Trawlhold/vrag Ukendt Brechsee S/S Nyeste kommentarer Jernvrag Kai S/S Johannes L. Hven Vest Anna Alle vrag med kommentarer Nyeste billeder Anders Martin Landgangsfartøj Snarenssvend Indfødsretten Cimbria S/S Alle vrag med billeder Rettelser Der har været 0 rettelser til databasen de sidste 30 dage! Vapper ID: 1198 Printer venlig udgave   Breddegrad(ED50) 55:14,44N  Længe grad(ED50) 12:48,03E  Dybde (top) 6m Dybde (bund) 26m GPS(ED50) D.55:14,425 12:48,155  Stævn 340º GPS (WGS84) 55:14,400 12:48,064  Type Bekræftet pos.  Sidst rettet af jluttichau 15-06-2007 17:22:26 Anslået afstand til kysten 15,2 km     Se vrag i nærheden Beskrivelse   Kilde:$.Vragguiden bruger burfugl Tilføjet WGS84 position 55.14.400 - 12.48.064 Rettet af Torben Wind Meyhoff 12/3-2006 Kilde:$.EFS 2000 pkt 34/861 på pos WGS 84 55:14,39 12:48,09 Forbudet mod sejlads og dykning er ophævet i august 2000. Forlist 19.12.1994 Kilde:$.Dana GPS ED 50 D.55.14.425 12.48.155 Stævn i 340 grader NB: NB: NB: Den 5 august 1995 er det oplyst fra den svenske kystbevogtning at alt dykning og sejlads indenfor 500 meter fra vraget er FORBUDT !!!! og det samme står i EFS 32/964 fra 11.8.1995. Dykkerforbudet er gentaget i EFS 1996 16/609 (april 1996) PAS P< VED SEJLADS I OMR trosse med en længde af cirka 35 meter, og den driver rund i overfladen eller lidt nede i vandet. Ud for masten agter findes i STB side en skorsten eller ventilationskanal lidt under vandoverfladen. I BB side er den knækket af og vraget begynder først ca. 2,5 meter nede. Så hvis du vil fastgøre dykkerskib til agtermasten, er det bedst at sejle op mod masten sydfra. Kilde:$.EFS 1995 pkt.2/118 og 6/241 Farligt vrag, afmærket med en nord- kardinal lystønde 400 m nord for vraget og med en syd-kardinal lystønde 400 meter syd for vraget. 2 master er synlige over vandoverfladen. Kilde:$.Lynet og Dana Der er adgang ind på broen (styrhuset) via døre forrest i BB side og agterst i STB side. Derudover kan man komme ind gennem det forreste vindue i STB side. "Taget" på broen findes 5 1/2 meter under vandoverfladen. Broen er tydeligt markeret på overfladen, idet en stor antenne placeret på broen, rager 1 1/2 meter ovenud af vandet. Der er yderligere adgang til skibets overbygning gennem en dør agterst i BB side i etagen under broen. Endeligt kan man komme ind i overbygningen og ud under fordækket gennem en gang, der starter i STB side af hoveddækket, inde bag ved spillene. Det er muligt at svømme fra broen og 3 etager ned via trapperne. Trapperne slutter i den gang, der fører ud til hoveddækket agter. På 2. etage under broen befinder infirmeriet (sygehuset) sig forrest i BB side. Man kan tydeligt se operationsbordet midt i lokalet. Lige agter derfor findes infirmeriets sygestue. Den øvrige del af 1. og 2. etage under broen er optaget af kahytter, hvor der primært kan findes rester af madrasser og andet indbo, som senge og borde. Hoveddækket er i 16 meters dybde, og i midten af dækket 10 meter agterefter fra brobygningen findes en åben luge på 1,5 x 1,5 meter ned til maskinrummet. 25 meter længere agterefter på dækket findes en åbning på 2 x 3 meter ned til fiskefabrikken, hvor der er masser af plads. Her findes mange maskiner og transportbånd, samt i STB side et lille kontor i en container. Vragets længde er 102 meter. Kilde:$.DykInfo Nedenstående oplysninger er mest baserede på den svenske avis "ARBETET" fra 20.12.1994. Skibet "Vapper" er en udtjent Estlandsk trawler med en længde af cirka 115 meter, som sammen med endnu en stor trawler var under bugsering fra Estland til Indien for nedskrotning. Om natten til d. 19.12.1994 knækkede slæbetros- sen til "Vapper", vejret var forholdsvis hårdt og trawleren blev hurtigt vand- fyldt og sank på nuværende position. Dele af masterne er ovenover vandet. Det russiske bugserselskab RaffTransFlot, som stod for bugseringen, har 2 gange tidligere i 1994 "tabt" skibe under bugsering. Den ene "Sextant" strandende ved Skateholm ( syd for Ystad) og står stadig der, den anden ved Anholt, men den er siden bjærget. Kilde:$.Marek Cuhra, Aquarius Kbh. feb 1995 Vragene som vi dykker ved, kan fremkomme på de mærkværdigste måder: I de baltiske stater og Rusland er store dele af fiskeri og handelsflåderne, såvel som dele af de militære flådeenheder, blevet solgt til ophugning i udlandet. Eksporten af udtjente trawlere, undervandsbåde og øvrige skibe, startede med kommunismens fald i 1989-90 og har siden været støt stigende. Som en sideeffekt af dette, er de danske farvande blevet "beriget" med flere nye spændende dykkermål. Russerne samt deres estiske og lettiske kolleger, har nemlig udvist en forbløffende evne til at tabe og miste de skrottede skibe og undervandsbåde under transporten. Ikke kun vi, men også vore svenske brødre får glæde af disse skibe, som bliver til nye spændende vrag på havbunden! Således har svenskerne indenfor de seneste måneder modtaget to meget store hæktrawlere; en ved Ystad, og en anden syd for Falsterbo. Ved Ystad kludrede russerne, - ud fra et dykker- mæssigt synspunkt - ved at den tabte trawler blev blæst ind til fastlandet og grundstødte på så lavt vand, at den ikke kan bruges til dykkervrag. Anderledes forholder det sig imidlertid i tilfældet Falsterbo. Her har russerne i sandhed gjort et glimrende arbejde, idet de i december 1994 forliste den 100 meter lange hæktrawler EB-7580, "Vapper", på netop den optimale dybde til sportsdykkerbehov, - 26 meter er der til havbunden ved siden af vraget. Skibet står ret op og ned, og er lige netop så stort, at mastetoppene stikker to meter op over overfladen. Herved findes vraget ganske nemt, og det er let at planlægge dykningen. Med de to mastetoppe som indikatorer, kan man ankre ved enten stævn, midtskib eller hæk, eller man kan sågar gøre som vore svenske dykkerkolleger, - binde fast direkte på masterne. Ydermere hjælper det under vragsøgningen, at de svenske søfartsmyndigheder har udlagt tre meget store og tydelige farvandsafmærkninger. Det er dog overvejende sandsynligt, at dette ikke er gjort udelukkende for at vise os dykkere vej til vraget, men nærmere er et forsøge på at aflede den øvrige skibstrafik fra vragområdet. Skibet er så enormt stort og intakt, at der er masser at se på. Med det store styrehus startende i 9 meters dybde, dækket på 16 meter og kølen på 25 meters dybde, er det muligt at planlægge og udføre forskellige typer dykning. Det er en flot oplevelse at svømme langs de høje lodrette skibssider og undersøge vragets mange detaljer. Selvom det er et udtjent skib som forliste undervejs til ophugning, er det fyldt med udstyr, - både indvendig og udvendig. Man ser både mindre genstande som projektører og tågehorn, men også store hydrauliske og elektriske spil til wire og fiskegrej. På styrbord side af overbygningens front er reserveankeret ophængt. Det er et imponeren- de stort patentanker på ca. 1500 kg. Vore svenske kolleger har envidere været så hjælpsomme, at de har bort- fjernet to af styrehusets store luger, samt andre døre, således at vi kan svømme rundt inde i vraget. Denne artikels forfatter er bestemt ikke af den slags dykkere som ellers bryder sig om at kravle rundt inde i skibsvrag, men i tilfældet EB-7580 kan man umuligt lade være. Lugeåbninger, gange og rum, er så store at man mageligt kan svømme rundt og kigge (eller sågar kravle rundt og rode) på en forsvarlig måde. Således svømmede vi under besigtigelsen i januar ind på kommandobroen, - som er enorm og todelt, med en gang imellem. På broen er der store vinduer både foran og agter, idet man herfra har styret ophalning af trawl på agterdæk- ket. Grundet de store vinduesåbninger og broens højde (vanddybden er som nævnt 9 meter), oplyses broen af dagslyset og man kan fint klare sig uden lygter. I styrbord side er der skabe med masser af russisk lekture, logbøger, faglitteratur og lignende. Svømmer man op til den forreste del af broen, ser man en mængde navigationsinstrumenter og elektronik. En sådan dykkertur giver også mulighed for et nærmere blik på mange af de detaljer som et russisk skib har, - de er faktisk lavet på en lidt ander- ledes måde, end det vi kender fra vesteuropæisk skibsbygning. Vi så således håndsyede skeder af kunstlæder omkring de elektriske ledninger, russiske stikdåser og lanterner, samt fik detaljeret gransket de forskellige typer russisk skibsmaling. For de mange som gennem tiderne har undret sig over, hvorfor de russiske skibe er så usandfatteligt rustne, kommer afsløringen og løsningen på gåden her: Hvor vi i Vesteuropa i høj grad har bestræbt os på at fabrikere skibs- malinger, som i et dækkende og vejrbestandigt lag beskytter metallet mod hav- vandets salt, har de russiske skibsmalingsproducenter valgt en anden strategi. For at opnå det karakteristiske russiske look, har man udviklet malinger, som med tiden trækker sig sammen, og det i en sådan grad, at malingoverfladen ganske krakelerer. Herved opnår det underliggende stål kontakt med det ydre miljøs korroderende kræfter, og de rustrøde striber dannes. Agter for styrehuset står de to store skorstenstårne. På den overste del af disse er rederiets bomærke, en smedejernscirkel med nogle sammenflettede bogstaver. Bomærket er sat på en baggrund som udgøres af det russiske nationalflag, som er smykket med ruststriber, idet de blå, hvide og røde mal- inger også er af den karakteristiske krakelerende kvalitet. Her er der åbnet ind til en dyb skakt, som sandsynligvis går helt ned til maskinrummet. Men her er lidt trang, da det meste af pladsen optages af de meget store udstødningsrør fra maskinen. (c)Rettet den 30/08-2000. ANDERS CLAUSEN     Billeddatabase - Tilføj et billede Billede nr: Tilføjet af: kenni - 02-07-2005 Tilføjet af: kenni - 02-07-2005 Tilføjet af: kenni - 02-07-2005 Tilføjet af: kenni - 02-07-2005 Tilføjet af: kenni - 02-07-2005 Tilføjet af: kenni - 02-07-2005 Tilføjet af: dalle1501 - 22-08-2005 Tilføjet af: Finn Joan - 08-07-2008 Tilføjet af: tnc - 13-07-2008 Tilføjet af: tnc - 13-07-2008 Tilføjet af: tnc - 13-07-2008 Tilføjet af: Morten Bjørn Larsen - 04-01-2009 Tilføjet af: Morten Bjørn Larsen - 04-01-2009 Tilføjet af: Morten Bjørn Larsen - 04-01-2009 Tilføjet af: Morten Bjørn Larsen - 08-01-2009 Tilføjet af: Thomas Blume - 08-05-2012 Tilføjet af: Jens H - 21-06-2013 Tilføjet af: rban - 15-03-2014 Tilføjet af: rban - 15-03-2014 Tilføjet af: rban - 15-03-2014 Tilføjet af: rban - 15-03-2014 Tilføjet af: rban - 15-03-2014 Tilføjet af: rban - 15-03-2014 Tilføjet af: rban - 15-03-2014 Kommentarer Jeg var der d. 31-07-02. Vraget er tydeligvis ved at blive nedbrudt af tidens tand. Der er mande master, davider og wire der er styrtet sammen siden jeg var der sidst. Det er nok en god ide at passe på med at opholde sig omkring daviderne. Trossen der advares om i beskrivelsen driver ikke længere rundt i overfladen. Der er heller ikke noget af vraget der rager op over overfladen. Man kan lige klemme dybdemåleren "op" på 27,5 meter. Gode dyk Kloden Oprettet før 01-06-2005 af Kloden Dykket på vraget den 20-07-03 Kanonsigt ca. 15 meter, så absolut et af Danmarks bedste vrag at dykker på. Vi sejlede fra Brøndby havn, ca. 25 sømil til position, men så sparede vi også køretiden til Rødvig. Så efter en lille time var vi der. Men det kræver også at er ikke er nogen boller på suppen, når man skal sejle så langt. Det luftede lidt op da vi skulle hjem. Prøv dette vrag, du vil ikke fortryde !!!!!! Oprettet før 01-06-2005 af Diverper efs. 34/861 2000 Sverige. Østersøen. Falsterborev S. Afmærket vrag. Forbudsområde ophævet. Tidligere E. f. S. nr. 25/910 1996. Position. 55° 14,39´ N. 12° 48,09´ E., vrag (1,5 m). Detaljer. Forbudsområdet med centrum i ovennævnte position og radius 500 m, hvor uvedkommende sejlads og dykning var forbudt, er ophævet. Kort nr. 187 og 188. (U. f. s. nr. 29/692. Norrköping 2000) Med venlig hilsen Leo Gervig Oprettet før 01-06-2005 af vims Var på Vapper for første gang for små 14 dage side (midt i september) WOW, den er sgu godt nok stor, en fantastisk oplevelse, broen starter ved ca. 7-10 meter og så går den ellers ned til de 26-27 meter, gigantisk vrag... hilsen per Oprettet før 01-06-2005 af burfugl Styrhuset er på: 55:14,415N 12:48,077Ø WGS84 der var bøje på d. 26/5-2007. Oprettet den: 27-05-2007 17:41:01 af jluttichau Var der i april 2012. Den ene skorsten er faldet ned over dækket Oprettet den: 17-05-2012 18:02:01 af pouler77 Bjærgningen af søsterskib i 2002 Oprettet den: 21-06-2013 21:59:46 af Jens H Tilføj kommentar

Copyright 1998 - 2023 Vragguiden - For forslag, ris og ros, skriv til webmaster@vragguiden.dk Hits: 38834395- Aktive brugere:66