Kilde:$.Dana
Linjeskibet Sjælland sank 2.4.1801. Der er nu bunden og en del spanter til-
bage i meget kratigt egetræ. Ballasten ligger på bunden som man kan kigge ind
under.
Meget sjovt begynder vrag, da der ikke er så dybt.
LANDKENDINGER:
1: Ca 800 m nord for Humlebæk havn og 200 m fra stranden.
2: Flagstang overet med venstre vindussprosse på venstre vindue i stueetage
i gult hus med hvid veranda, huset ligger næsten ved stranden med gavlen ud
mod vandet. Nord for huset (til højre) ligger et rødt hus i svensk stil og
syd for (til venster) ligger 2 mindre gule huse. I haven til venster for
flagstangen er et gult legehus.
3: Havnefyret overet med kvist på rødt hus bagved Humlebæk Havn
4: Er ofte markeret med en bøje.
Der findes flere beretninger om SLAGET P< RHEDEN i 1801, og her kommer 2
forskellige (du kan også læse mere om slaget i rekorden om INDF
Slaget på reden.
Det lykkedes ikke Danmark at holde sig uden for Napoleonskrigenes store
europæiske oprør. Den 30 marts 1801 sejlede en engelsk flåde under kommando
af admiral Parker og med serjherren fra slaget ved Abukir, lord Nelson, som
næstkommanderende ind mod København. Da den fjorten dage senere fortsatte
videre ind i splitte neutralitetsforbundet mellem Danmark, Sverige og Rusland. Prisen
herfor var betalt skærtorsdag den 2. april. Da førte Nelson hovedstyrken af
den engelske flåde til kamp mod de danske skibe, der lå fast forankret på
Københavns red, fra Prøvestenen i syd til Trekroner i nord, for under
kommandør Olfert Fishers ledelse af forsvare byen.
Det blev en voldsom ildkamp med svære tab og skader på begge sider. Nelson
havde lovet Parker at gøre aktionen færdig på en time, men måtte efter fire
timers forløb ty til krigslist for at få standset kampen. Han sendte bud til
kronprins Fredrik, at han ville blive nødt til at sætte ild på de erobrede
danske blokskibe uden hensyn til de ombordværende fanger, dersom skydningen
ikke blev indstillet fra den danske side. Kronprinsen gav da straks ordre til
våbenhvile, og kampen blev ikke genoptaget.
Af de skibe, englænderne erobrede, var kun et enkelt værd at føre bort, de
øvrige var bogstaveligt talt skudt sønder og sammen.
Således havde lineskibet Sjælland fået 27 grundskud, de fleste kanoner var
ubrugelige, bagbordsiden og boven næsten skudt ind. underræene skudt ned og
masterne faldefærdige; englænderne stak det i brand og lod det drive
brændende nordover, indtil det sank ud for Humlebæk.
HER STARTER beretning nr 2 skrevet af Flemming Moberg, Søllerød:
AF ET DANSK LINIESKIBS HISTORIE.
Skibets navn var faktisk "SæLLAND" og det må derfor være på sin plads at
fortælle lidt om hvad det egentligt var for et skib og hvordan den endte
på bunden ud for Humlebæk.
SJæLLAND var et linieskib, en betegnelse for de største af den tids orlogs-
skibe, det havde en længde på 53,32 m. og en bredde på l4,l4 m herudover
havde det en dybe fuldt udrustet på 6,30 m.
Skibet blev søsat den 4 august l787 på Holmen, og det var konstrueret af
en af den danske flådes mest aktive bygmestre, Henrik Gerner.
Armeringen bestod af 74 stk 24 pundige kanoner fordelt på 2 dæk.
Besætningen under slaget på reden var 533 mand.
Ikke et ikke helt lille skib.
Altså, der er her tale om et ikke helt lille skib. Nu må I ikke tro at I
vil få et fuldt færdigt skib at se, deroppe ved Humlebæk.
SJæLLAND var i brand da den grundstødte, og hvad der ikke er blevet bjerget
med det samme, har bølgerne, isgang og de lokale fiskere gjort det bedste
for at ordne. (Det siges at alle gamle huse på egnen indeholder tømmer fra
SJæLLAND)
Men der er dog stadigvæk så meget tilbage at man kan danne sig et indtryk
af skibets uhyre dimensioner.
N<, men hvordan endte den der ?
Omkring l800 var vi allieret med Napoleon, men vi ville dog gerne holde os
neutrale, men da modsætningsforholdet imellem England og Frankrig
efterhånden udviklede sig til en kamp på liv og død, blev Danmark- Norge
uundgåeligt trukket ind i opgøret.
Det startede i det små, med episoder rundt omkring, bl. a. kan nævnes
fregatten FREYAæs kamp med 4 engelske fregatter, juli l800 i den engelske
kanal, medens den eskorterede danske handelsskibe. Da Danmark-Norge nu
tilsluttede sig "Det væbnede neutralitetsforbund" betød dette faktisk en
krigstilstand med England. Man havde dog forhastet sig, idet den danske
flåde i foråret 1801, endnu ikke var klargjort, men lå aftaklet i flådens
leje på Holmen. Så snart vejret tillod det, stak en engelsk flådestyrke,
under kommando af admiral Sir Hyde Parker i søen, for officielt at gå til
vores flåde da denne rent faktisk var en alvorlig magtfaktor i Europa på
det tidspunkt.
Med sig havde Parker, som chef for en af sine undereskadre, en admiral som
havde gjort sig bemærket i flere søslag, nemlig Horatio Nelson, og det var
hans eskadre som fik ordre om at gå ind og engagere de danske skibe.
De engelske skibe gik til ankers i farvandet imellem Hven og Vedbæk og man
gjorde fra begge sider forberedelse til det forestående slag.
Fra dansk side havde man, da det erfaredes at englænderne var på vej, og
det var umuligt at udruste flåden i tide, fået udlagt en forsvarslinie
bestående af aftaklede og udrangerede linieskibe, fregatter, forskellige
mindre fartøjer og pramme udrustet med kanoner.
Disse fartøjer blev nu lagt i en linie, forankret for 4 ankre, i en bue fra
det nyanlagte TreKroner fort i nord til det lille fort Prøvestenen i syd
ud for nordamagers kyst.
Denne blokskibslinie skulle nu beskytte indsejlingen til København.
Linien bestod af 18 skibe. 7 linieskibe og 11 mindre fartøjer, heraf var
vores skib SJæLLAND, var det ene af linieskibene.
For lige at nævne skibene, som var lagt ud, så så linien nævnt fra syd imod
nord således ud:
Blokskibet PRBlokskibet WAGRIEN
Kavalleripram RANSBORG
Kavalleripram NYBORG
Blokskibet JYLLAND
Stykpram SVæRDFISKEN
Blokskibet KRONBORG
Stykpram HAYEN
Korvetten ELVEN
Blokskibet DANNEBROGE
Kavalleripram AGGERSHUS
FLLinieskibet SJæLLAND
Blokskibet CHARLOTTE AMALIA
Stykpram SLinieskibet HOLSTEEN
Blokskibet INDFDefensionsskibet HJæLPEREN
Som det kan ses ligger vores skib SJæLLAND som nr 5 set nordfra.
Som ovenstående liste skal tydes, så er der af de 18 fartøjer, kun
3 som er helt udrustet, nemlig linieskibene HOLSTEEN OG SJæLLAND samt
korvetten ELVEN.
Kommandoen over forsvarslinien blev overdraget til Kommandør Olfert
Fischer, som hejste sin stander på blokskibet DANNEBROGE som lå ca.
midt i linien.
Datoen er den 2 april 1801, det er påskedag, klokken er 10.30 om for-
middagen, københavnerne er lige gået til kirke, da kampen begynder.
Nelsonæs skibe er gået ned gennem Kongedybet, vender og går med
vinden, der var sydøst, op gennem Hollænderdybet, langs den danske
linie som ligger næsten nord-syd og en fantastisk kamp indledes.
SJæLLANDæs plads var imellem FL17 årige månedsløjtnant PETER WILLEMOES) og blokskibet CHARLOTTE
AMALIA.
Under den hårde kamp som nu fulgte frem til kl ca 1500, blev SJæLLAND
hårdt molstreret og blev forladt af officerene med chefen Orlogskap-
tajn HARBOE i spidsen. Mandskabet blev efterladt til sig selv ombord.
For denne forsmædelige flugt blev officerene senere stillet for en
krigsret og dømt til døden, ved arkebusering. (Skydning bagfra, meget
vanærende for en officer) De blev dog senere benådet og landsforvist.
SJæLLAND blev efter, at den på et noget senere tidspunkt måtte stryge
flaget, taget som prise af englænderne, som ville have den med hjem
til England.
Man bugserede den derfor op igennem Øresund, men ud for Humlebæk
fandt man ud af at den var i for dårlig forfatning og lod den derfor
brændende drive ind mod land, hvor den endte på det sted den ligger
nu.
For nu lige at afslutte slaget; Nelson fik ved en list den danske
Kronprins Frederik, til at give ordre om at ophøre skydningen, for
havde slaget varet bare 1 time mere havde englænderne været nødt til
at trække sig ud af slaget.
Nelsons skibe var på dette tidspunkt meget ødelagte af den danske
skydning, flere var på dette tidspunkt endog i brand.
Hvem vandt?
Det er et spørgsmål som ofte er blevet diskuteret.
Englænderne fik ødelagt mange skibe, vel og mærke ny-udrustede
brugbare skibe der lige var kommet fra værftog ikke som danskerne,
som i det store hele, kun fik ældre udrangerede skibe ødelagt.
Men englænderne tog dog senere hævn, ved i september 1807 at hente
hele den danske flåde.
Slaget kostede os 2215 døde og sårede imod de engelske tab på 2237
døde og sårede.
Alt i alt, må man vel nok sige at englænderne opnåede hvad de kom
efter, nemlig at tvinge os til udmeldelse af det væbnede neutrali-
tetsforbund.
Men det må nok siges, at vi med vore små midler, gav Nelson en kamp,
som han senere udtalte, at det havde været den hårdeste han nogen
sinde havde været ude for.
For det danske Søværn vil den 2 April 1801 - Slaget på Rheden - altid
stå som en af dets stolteste mindedage.
(c)Rettet den 19/07-1998. ANDERS CLAUSEN
|
|
;)
;)
;)
;)
;)
;)
;)
;){kind=link}