Forlist 2.11.1917Kilde:$.Dana GPS D.56.29.717 12.11.441 Stævn i 290 grader
DYBDEN i selve vraget er op til 42 meter. DER ER MEGET TRAWL OVER VRAGET.
Flot og stort vrag, som står lige på bunden, og med 2 stk 10.5 cm kanoner
ombord, og masser af ammunition. Det ses tydeligt på vraget, at det gik
hårdt ud over det, inden det sank.
Vraget er kendt for at huse store langer og alle andre fisk.
Passager- og fragtdamper bygget i 1914-15 på Stettiner Oderwerke.
1768 BRT/1056 NRT, længde 77 meter, bredde 10,86 meter og dybtgående 6,95
meter. Tregangsmaskine, fart 10 knob.
Ombygget til hjælpeskib "K" (den officeille betegnelse) i 1915 for den Tyske
Kejserlige Marine.
Sejlede dels som ledsagefartøj ved konvojer af handelskibe i Kattegat, og dels som ubådsfælle. For at camuflere skibet sejlede den under
flere forskellig flag og navne. "Marie af Flensburg" er nævnt i avisartikler
og i de engelse papirer.
Blev sænket af engelske destroyere 2 nov. 1917 og 33 omkom.
Kilde:$.Klaus Hansen, 1994
Kronprinz Wilhelm blev bygget i Stettin for Stettin-Rigaer Dampschiffgesels-
chafts, som drev passager- og fragtfart på Rusland samt de Baltiske pro-
vinser. Efter udbruddet af Første Verdens krig måtte trafikken indstilles,
og skibet blev beslaglagt af den kejserlige marine, som ombyggede det til
hjælpeskib.
På første togt løb skibet på grund ved flere timer senere med assistance fra to torpedobåde. Tilbage i Kiel fandt
man bunden så beskadiget, at skibet måtte i dok for en større reparation.
Senere på året var skibet på patrulje i det sydlige Kattegat, hvor det
sænkede en ubåd i nærheden af Anholt. søen, hvor engelske ubåde, ofte med russisk besætning, var en trussel mod
tyske skibe, eller på patrulje i Kattegat.
Først i 1917 blev Kronprinz Wilhelm sendt på togt i Kattegat med ordre til
om muligt at opbringe en damper på vej til England med levnedsmidler.
Opgaven mislykkedes og kort efter blev skibet lagt op i Stettin.
Sidst i oktober blev skibet sendt på togt i Kattegat, hvor det på vej
tilbage til basen blev opdaget af en engelsk flådestyrke på raid efter
fjendtlige skibe. Efter en kort og voldsom træfning var skibet forvandlet
til et flydende vrag, som stod i flammer fra for til agter. De engelske
skibe bjærgede de af besætningen, som var sprunget i havet, inden de forlod
stedet.
Om bord var stadig en del af besætningen, som under kaptajnens ledelse fik
sat en båd i vandet, så de kunne komme væk fra skibet, der nu lå dybt med
agterenden. Kort efter de var gået i båden, blev de samlet op af den danske
damper E.M. Dalgas, som satte dem i land i København, hvorfra de kort tid
senere vendte hjem til Tyskland.
Kilde:$.AVISARTIKEL: (avis og dato kendes ikke)
Engelske torpedojagere sænker tysk armeret hjælpeskib i Kattegat.
Af besætningen på 81 mand dræbtes 30, 17 blev reddet af danske dampere og
resten menes optaget af engelske Torpedojagere.
En hårdt såret tysker landsat i Helsingør.
Den danske damper E. M. Dalgas har kl 15.30 landsat en hårdt såret tysk
marinesoldat, overkanoner Reiper, som er reddet fra en sænket tysk
hjælpeskib. Hans højre hånd var knust og måtte amputeres, og han var ramt af
granatsplinter i maven.
Udenrigsministeriets officelle melding:
De danske dampere Tronhjem og E.M. Dalgas har idag indbragt henholdsvis
1 og 15 tyske marinesoldater til Helsingør og København. Mange af de reddede
er sårede og er kommet under hospitalsbehandling.
Kaptajn Launterbachs (fra den sænkede skib) beretning:
Hjælpeskibet "Marie" af Flensburg på ca 1500 brt omringet og sænket af 9
engelske torpedojagere med mange sårede og døde mænd. Der var 81 ombord og
jeg regner med at 30 er dræbt og 16 er reddet af danske skibe og resten er
formodentlig i engelsk fangeskab.
(I følge Kaptajn Launterbachs raport af 6.11.1917 sejlede skibet fra Stettin
30.10.1917 som norsk damper "Knud")
Kilde:$.Berlingske Politiske og Advertissements Tidende 1917
(Nedenstående er overskrifter, hvor artiklen ikke er med her)
Fredag aften, 2. november
En søtræfning udfor Hallands Kyst
I tre timer imorges hørtens voldsom Kanonade udfor Halmstad. Taage
hindrede Iagttagelser.
Fra vor Korrespondent. Halmstad, Fredag.
Efter alt at dømme har der imorges udfor Hallandskysten staaet en større
søtræfning.
Fra Tyl"n tæt udenfor Halmstad har man fra Fyret iagttaget en til Tider
enddog meget heftig Kanonade, der hørtes ude fra Havet i sydlig Retning.
Vejret var imidlertid meget taaget, og dette gjorde det umuligt at se noget,
saa meget mere, som Træfningen abenbart fandt sted i ret betydelig afstand.
De første Skud, der lød meget svagt, hørtes lidt før Kl. 7. Kanonaden
tiltog jævnt indtil Halvottetiden, hvor Skudene faldt med kun faa Mellemrum. Skudene hørtes nu betydeligt skarpere, men dog stadig fra stor
Afstand.
Derefter faldt Skuddene atter spredt, men ved Halvnitiden tiltog Kanonaden
atter, og mellem Kl. 8.45 og 9 var den så heftig, at Husene på Resten ogsaa inde på Fastlandet rystede stærkt. I Løbet af et Kvarter faldt
der over Hundrede Skud, og efter alt at dømme, var det meget svært Artilleri,
der var i Aktivitet.
Efter Nitiden aftog Skydningen atter, og ved Halvtitiden lød der kun ganske
enkelte Skud.
H.
Lørdag morgen, 3. november
Ca. 40 Omkomne ved Søtræfningen igaar i Kattegat.
Søkampen ved Kullen.
Engelske torpedojagere har sænket en stor tysk armeret Damper og 3 Trawlere.
Betydeligt Tab af Menneskeliv.
Sidste Nyt: Søtræfningen igaar i Kattegat.
Det er en engelsk U-Baad, der har skudt Hjælpeskibet og Trawlerne isænk.
Lørdag aften, 3. november
Søtræfningen i Kattegat.
Reddet tysk Skibsbesætning indkommet til Falkenberg. Den paastaar at have
set 4 engelske Krydsere.
Søndag morgen, 4. november
Søtræfningen i Kattegat.
Har der fundet flere Fægtninger sted?
Den tyske Kaptajn saaret. Interview med det tyske Mandskab.
Søtræfningen i Kattegat.
Et hjælpeskrydser og 10 bevæbnede trawlere ødelagt
64 fanger
London, 3de Novmber. RB
Admiralitetet meddeler:
Yderligere Rapporter er nu indløbne fra vore Styrker der operer i Kattegat.
Vi har ødelagt et tysk Hjælpeskib der var armeret med 6 tommers Kanoner,
og ti bevæbnede Patrouille-fartøjer.
64 Fanger er blevne reddede af vore Skibe.
Der meldes ingen engelske tab.
Søndag aften, 4. november
Søtræfningen i Kattegat og den engelske Marinepolitik.
Mandag morgen, 5. november
Søtræfningen i Kattegat
Den officielle tyske melding
Berlin, 4de November. RB
Chefen for Admiralstaben meddeler:
Et lille tysk Hjælpeskib, Chef Kaptajnløjtnant af Reserven Lauterbach, er
en 2den November i Kattegat efter tappert Forsvar blevet sænket af en Over-
magt af seks fjendtlige Krydsere og 9 store torpedojagere.
Den engelske Beretning melder at 10 Patrouille-fartøjer er blevet ødelagte.
Dette svarer ikke til Kendsgerningerne. Bortset fra det nævnte Hjælpeskib
savnes ingen tyske Krigsskibe.
Tirsdag aften, 6. november
Søtræfningen i Kattegat
En Kommentar i "Le Temps"
Fra vor Korrespondent. Paris, Tirsdag.
I sine Kommentarer til Søtræfningen i Kattegat skriver "Le Temps", at de
danske Damperes Redning af de skibbrudne tyske Søfolk beviser, at Danskerne
har opført sig som sande Sømænd, der har Respekt for Havets Love, og tillige
viser det, at Danskerne ikke undgælder ondt med ondt.
F.v.J.
Kilde:$.Allan Jensen http://vrag.dk (feb 1999)
DEN TYSKE TRAWLERFLPå grund af krigen var en del af den Tyske Nordsøfiskeflåde trukket ind i
Kattegat, hvor de var nemmere at beskytte imod fjendtlige angreb. Den Tyske
hær var travlt beskæftiget på den tid ,og det var af stor betydning at der
blev skaffet proteinrig kost til de mange Tyske soldater ved fronten ,tørret
torsk var en vigtig del af kosten , såvel for soldaterne som for den forarmede
civilbefolkning , dette var Englænderne udmærket klar over , så de sænkede
gerne Tyske fiskeskibe når lejligheden bød sig , under påskud af at der var
tale om vagtskibe eller mineryddere ,for uden mad og drikke .
Englænderne foretog flere togter ned i Kattegat fra efteråret 1917 og til
krigens slutning , dels for at rekognoscere , men også for at lægge størst
muligt pres på de i forvejen trængte Tyskere , det gjorde de bl.a. ved at
lægge flere minespærringer ved Skagen og Læsø , dette var ikke ufarligt da
også Tyskerne patruljerede her bl.a. med ubåde . I et tilfælde , d. 2.11.1917
havde Englænderne samtidig held til at sænke en Tysk hjælpekrydser og otte
trawlere , og et halvt år efter, d. 15.4.1918 måtte ti Tyske trawlere lide
samme skæbne . Ved denne lejlighed var det nær kommet til kamp , fordi 3
trawlere der flygtede ned gennem Øresund , meldte det passerede til en Tysk
krydser og to ubåde som lå ved Helsingør , disse opnåede dog ikke kontakt med
de Engelske skibe .
Der skulle gå mange år før nogen igen interesserede sig for de sunkne skibe ,
men i dag er flere af dem blandt Kattegats populæreste vrag . Jeg har her
forsøgt at give et indtryk af , dels hvad der skete dengang , hvilke skibe det
drejer sig om og hvor de befinder sig i dag . Vragene er identificeret på
baggrund af fund som jeg selv og andre dykkere har gjort gennem årene , i de
fleste tilfælde har enten skibsklokken eller byggepladen fastslået identiteten
, men også skibstyper samt godkendelsesmærker i lanterner og kompas har jeg
brugt , kun i tre tilfælde har jeg efter opmålinger navngivet vragene med
kvalificerede gæt.
(c)Rettet den 07/12-2000. ANDERS CLAUSEN
|
|
;)